Deling af livshistorier styrker identitet og livskvalitet for mennesker med demens

Livshistorier er en del af vores identitet og beskriver, hvem vi var og er som personer. For mennesker med demens kan det være vanskeligt at bevare sin egen selvforståelse, når hukommelsen gradvist svækkes. Nu viser en erfaringsopsamling, at forskellige teknologiske redskaber kan bruges til at samle og genopleve livshistorier til gavn for borgere med demens, deres pårørende og medarbejdere i ældreplejen.

”Når man kender borgerens livshistorie, bliver det lettere at tilrettelægge pleje, yde omsorg og skabe de aktiviteter, der giver mening for den enkelte borger. Det diskuteres ofte, om nye teknologier i ældreplejen svækker omsorg og nærvær i hverdagen, men i rapporten ses tydelige eksempler på, at forskellige teknologier kan bruges positivt i den personcentrerede omsorg med at fastholde og skabe relationer og øge livskvaliteten for mennesker med demens,” siger Mads Biering la Cour, enhedschef for Ældre og Demens.

Fra apps på en ipad til nye digitale redskaber
Erfaringsopsamlingen bygger på 15 projekter, hvor en række plejehjem har undersøgt forskellige teknologier, der kan styrke indsamlingen og brugen af livshistorier. Medarbejderne har sammen med beboere og pårørende blandt andet afprøvet digitale fotorammer, livshistorie-apps, podcasts, VR-briller og andre sanseteknologier. 

På demensenhederne i Horsens har man som del af projektet testet en erindringsterning, der på en enkel måde viser fotografier, der er koblet på specifikke minder for personen med demens, og pårørende kan tilføre nye billeder som giver samtaler og samvær i hverdagen. Ud fra terningens billeder kan medarbejdere bedre spørge ind til borgeren og opbygge et stærkere kendskab til vedkommende, hvilket er særligt vigtigt for mennesker med demens.

”Demens svækker gradvist hukommelsen og kognitive funktioner. Livshistorier bruges allerede i arbejdet med mennesker med demens for at kunne drage så god omsorg og pleje som muligt. Det gode kendskab giver personalet bedre mulighed for at støtte borgeren med demens i at fastholde sin identitet længst muligt, og det, ved vi, er afgørende for livskvaliteten”, siger Mads Biering la Cour. 

Løft af trivsel hos mennesker med demens, pårørende og plejepersonale
Samlet set viser erfaringsopsamlingen, at teknologien både har bidraget med menneskelige og faglige gevinster først og fremmest for beboere med demens – men også for pårørende og personalet på plejehjemmene. Teknologierne gør det blandt andet lettere for borgeren at genkalde og dele sin historie, hvilket skaber mere kontakt og tættere relation mellem borger, pårørende og medarbejdere. Flere pårørende beretter, at teknologierne er med til at skabe mere meningsfuldt samvær, hvor man for eksempel igen kan dele minder.

Fagligt understøtter livshistorieteknologi medarbejderne i at få bedre indsigt i de enkelte borgeres livshistorie og gøre dem til en aktiv del af den daglige pleje, omsorg og aktiviteter.

For at få livshistorieteknologi godt implementeret viser erfaringsopsamlingen, at det er afgørende, at ledelsen prioriterer indsatsen, skaber rum for faglig refleksion og muliggør at teknologien tydeligt kan forankres i hverdagen.

Læs erfaringsopsamlingen og dens ni gode råd til arbejdet med livshistorieteknologi

Hvad er livshistorieteknologier?
Livshistorieteknologi er forskellige former for teknologi, hjælpemidler og velfærdsteknologier, der har med livshistorier at gøre. Det kan være apps der beskriver og formidler den enkeltes livshistorie, skærme eller terninger, der kan hjælpe med at modtage og vise billeder fra familie og pårørende. Det kan også være sanseteknologier, der via lyd eller billeder bringer minder og livshistorier til live, eller VR-briller, der viser en gudstjeneste fra en kirke, som borgeren ofte har besøgt.