Kom med ud og oplev Danmarks nye skove ved Frederikssund
27.10.2026 09:14:15 CET | Klimaskovfonden | Pressemeddelelse
Danmark skal have meget mere skov, og i weekenden kan du komme ud og opleve Græse Kirkeskov og opleve hvor hurtigt skoven er vokset, siden den blev plantet sidste år.

I weekenden den 7. og 8. november inviteres danskerne ud for at opleve de nye skove og være med til at plante træer. Her holder Naturstyrelsen, Ministeriet for Natur og Dyrevelfærd og Klimaskovfonden nemlig den nationale plantedag DANMARK PLANTER.
Det gælder også i Frederikssund, hvor du kan besøge Græse Kirkeskov. Her inviterer menighedsrådet nemlig til ”åben skov” hvor de viser skoven frem på en rundtur på stierne og man kan få en kop kaffe og en snak om hvordan skoven skal udvikle sig og hvilken betydning for klima, natur og miljø den får.
Det sker lørdag den 7. november kl. 13-14.30 på P-pladsen ved Græse Kirke, Græse Bygade 25. Gåturen er ca. 1,5 km.
Skoven er plantet med tilskud fra Klimaskovfonden, der gerne vil dele oplevelserne med skovrejsning.
"For Klimaskovfonden er det vigtigt, at folk ved, hvordan nye skove plantes og udvikler sig, og har en forståelse for, hvordan skoven både gavner klima og miljø. Derfor vil vi gerne vise de nye skove frem og fortælle historierne om, hvordan de bliver til. Folk skal have glæde af skovene, der vokser op i deres nabolag, siger Poul Erik Lauridsen, der er direktør i Klimaskovfonden. Klimaskovfonden har de seneste fem år finansieret skovrejsning 280 steder rundt omkring i Danmark, og det er nogle af de steder, der holder "åben skov".
Links
Tilmelding til arrangementet her: https://klimaskovfonden.dk/aktuelt/arrangementer/danmark-planter-graese-kirkeskov-0
Nøgleord
Kontakter
Astrid Bjørg MortensenKommunikationsansvarlig
Tlf:23 11 17 51am@klimaskovfonden.dkLinks
Klimaskovfonden
Klimaskovfonden bidrager til de danske klimamål gennem skovrejsning og udtagning af kulstofrige lavbundsjorde i Danmark. Fonden giver virksomheder, lodsejere, kommuner og privatpersoner mulighed for klimahandling gennem bidrag til klimaindsatsen gennem bidrag til CO2-enheder fra fondens projekter, eller ved at ansøge om støtte til klimaprojekter på arealer i Danmark. Klimaskovfonden er en uafhængig statslig forvaltningsenhed oprettet af Folketinget.
Følg pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Klimaskovfonden
Ny skov skal være klasselokale for skolebørn i Resen21.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Resen Skole får snart en ny skov i baghaven, der skal fungere som et udendørs klasselokale. Her får eleverne mulighed for at opleve naturfagene på nært hold, samtidig med at de kan høste frugt og bær til hjemkundskab.
Ny tilskudsrunde gør det lettere for landmænd at plante skov19.10.2026 07:38:00 CEST | Pressemeddelelse
Har du jord, der skal bruges anderledes? Klimaskovfonden giver nu et attraktivt tilskud til både skoven og den ny skovejer, så det bliver lettere at realisere skovprojekter.
Giv skov i julegave og få en naturoplevelse med i pakken6.10.2026 08:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Giv en julegave, der gavner klimaet og få en fælles naturoplevelse med i købet. Sådan beskriver Klimaskovfonden årets julegaveide, hvor man giver et bidrag til ny skov i Danmark og samtidig kan invitere gavens modtager med ud for at plante træerne til foråret.
Menighedsråd omdanner landbrugsjord til ny skov for lokalsamfundet15.9.2026 13:51:32 CEST | Pressemeddelelse
Østofte Menighedsråd planter en ny skov, der skal danne ramme om livets mange faser. Skoven skal være et sted, hvor byens børn kan komme tættere på naturen, og på sigt, med planerne om at få etableret en skovkirkegård, også et fredfyldt sted, hvor lokale kan blive stedt til hvile.
Bror og søster skifter juletræerne ud med ny skov ved æ’sø7.9.2026 12:39:48 CEST | Pressemeddelelse
Pia og Tom Jørgensens familie har i mange år dyrket juletræer på 20 hektar jord ved Kruså. Nu har juletræerne måttet vige pladsen for ny skov. Den nye skov skal binde de omkringliggende skovområder sammen og skabe et mere sammenhængende naturområde til gavn for biodiversiteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum