Kulturværftet & Toldkammeret

Flere unge engagerer sig i kultur og fællesskaber i Helsingør

2.11.2026 10:23:57 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse

Del

Mens politikere, forskere og myndigheder diskuterer skærmtid, oplever Kulturværftet i Helsingør rekordstor tilslutning til ungefællesskaber i den fysiske verden. På få år er Kulturværftets aktiviteter for unge vokset markant. Antallet af arrangementer for og med unge er tredoblet siden 2022, og i dag spænder indsatsen over små kreative fællesskaber, et digitalt fællesskab og koncerter med flere tusinde deltagere. Nu samler Kulturværftet den voksende ungeindsats under ét navn: KUTO. 

Markant vækst i aktiviteter og deltagelse

Nogle unge møder KUTO gennem musik og koncerter. Andre gennem kreative aktiviteter, fællesskaber, workshops med deres uddannelse. Fælles er ambitionen om at skabe forbindelser mellem de steder, hvor unge allerede er, og de kulturfællesskaber, der kan opstå på Kulturværftet. Hvor der i 2022 blev gennemført 31 arrangementer samskabt af unge, var tallet i 2025 steget til 96. Samme år deltog 3.288 unge i samskabte aktiviteter på Kulturværftet. Et af de stærkeste eksempler er dog KUTO Club, som i år samlede mere end 6.100 deltagere til koncerter og musikoplevelser. Samtidig følger knap 4.000 unge med i KUTO.3000-universet på Instagram, hvor musik, kultur og ungefællesskaber mødes digitalt. 

KUTO samler den voksende ungeindsats 

Den udvikling samler Kulturværftet nu under navnet KUTO. 

"KUTO er navnet på et ungeunivers og et programspor, som er vokset frem gennem flere år. Det samler de fællesskaber, aktiviteter og oplevelser, som unge møder på Kulturværftet, både digitalt og fysisk. For os handler det om at skabe en stærk og sammenhængende tilstedeværelse i unges kulturliv," siger Søs Krogh Vikkelsøe, leder af Kulturværftet. 

Et ungeunivers på tværs af kultur, fællesskab og digitale platforme 

'KUTO' er en forkortelse for Kulturværftet og Toldkammeret, der danner ramme om ungeuniverset. Under KUTO findes bl.a. KUTO.3000, Åben Insta Åben Tirsdag, KUTO Club, KUTO Studio, Lejligheden i Toldkammeret og samarbejder med ungdomsuddannelser gennem initiativer som Blåtryk. 

"Unge fællesskaber opstår ikke kun ét sted. De bevæger sig mellem sociale medier, uddannelser, koncerter, kreative aktiviteter og de mennesker, man møder undervejs. Med KUTO ønsker vi at skabe forbindelser mellem de forskellige fællesskaber og gøre Kulturværftet til et sted, hvor unge kan møde kulturen på mange forskellige måder," siger Søs Krogh Vikkelsøe. 

Denne sæson byder bl.a. på Åben Insta Åben Tirsdag, som fungerer som en åben indgang til ungeuniverset. Her kan unge møde fællesskabet bag KUTO, lære kulturhusene og hinanden at kende og få indblik i de mange aktiviteter, fællesskaber og muligheder, som universet rummer. 

Fakta om KUTO 

  • KUTO er Kulturværftets ungeunivers. 
  • Antallet af arrangementer for og med unge er steget fra 31 i 2022 til 96 i 2025. Antallet af unge, der deltog i samskabende aktiviteter på Kulturværftet steg fra 2238 i 2022 til 3.288  i 2025. 
  • Programmet spænder fra mindre fællesskaber med fokus på blandt andet strik, broderi, spil, kunst, musik og film til koncerter med op mod 6.500 deltagere. 
  • KUTO Club-koncerten på havnefronten ved Kulturværftet samlede flere end 6.100 deltagere i 2026.
  • KUTO.3000 har knap 4.000 følgere på Instagram. 
  • KUTO omfatter bl.a. KUTO.3000, Åben Insta Åben Tirsdag, KUTO Club, KUTO Studio, Lejligheden i Toldkammeret og samarbejder med ungdomsuddannelser som fx gymnasier, HTX, U/NORD gennem Kulturværftets uddannelsesuniverset Blåtryk.
  • Kuto er en forkortelse for Kulturværftet og Toldkammeret, der danner ramme for KUTO-fællesskabet.


Fakta: Unge, trivsel og fællesskaber
Trivselskommissionen, nedsat af regeringen i 2023, konkluderer, at fællesskaber, deltagelse og meningsfulde aktiviteter er centrale faktorer for børn og unges trivsel. Kommissionen peger samtidig på, at mange unge oplever pres fra præstationskultur, sociale medier og et stigende fokus på det perfekte liv. 

Ifølge Danmarks Statistik bruger 16 procent af befolkningen over 15 år mere end seks timer dagligt foran en skærm til private formål, og hver fjerde ung er på skærmen mere end seks timer om dagen.

Kilder:

Kontakter

Billeder

Download
Download
Download
Sweet600 - Fejring af Helsingørs 600 års jubilæum
Sweet600 - Fejring af Helsingørs 600 års jubilæum
Foto: Villiam Højholt
Download
Sweet600 - Fejring af Helsingørs 600 års jubilæum
Sweet600 - Fejring af Helsingørs 600 års jubilæum
Foto: Villiam Højholt
Download
KUTO Club 2026 - koncert på havnefronten ved Kulturværftet
KUTO Club 2026 - koncert på havnefronten ved Kulturværftet
Foto: Thinkalike.dk
Download
KUTO Club 2026 - koncert på havnefronten ved Kulturværftet
KUTO Club 2026 - koncert på havnefronten ved Kulturværftet
Foto: Thinkalike.dk
Download

Kulturværftet

Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.

Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.

På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 570.000 besøgende Kulturværftet, 160.000 besøger Toldkammeret, 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca. 40.000 til de årlige 245 koncerter.

I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt. 

Se mere på www.kuto.dk

Kulturværftet profilfoto - foto Thomas Gundel

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret

Fra DR's julesang til Pokémon-magi: Kulturværftet inviterer til jul for alle generationer26.10.2026 16:18:49 CET | Pressemeddelelse

Når første søndag i advent toner ud på DR1, er det fra Kulturværftet i Helsingør, hvor Katrine Muff, Johannes Langkilde, Søs Fenger og Mumle synger julen ind sammen med publikum. Men fællessangen er blot én af de mange juleoplevelser, der venter, når Kulturværftet i december fylder kalenderen med alt fra Pokémon-julemarked og Billedskolens værksteder til koncerter, julehygge og kulturelle gaveidéer.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye