Fra DR's julesang til Pokémon-magi: Kulturværftet inviterer til jul for alle generationer
26.10.2026 16:18:49 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Når første søndag i advent toner ud på DR1, er det fra Kulturværftet i Helsingør, hvor Katrine Muff, Johannes Langkilde, Søs Fenger og Mumle synger julen ind sammen med publikum. Men fællessangen er blot én af de mange juleoplevelser, der venter, når Kulturværftet i december fylder kalenderen med alt fra Pokémon-julemarked og Billedskolens værksteder til koncerter, julehygge og kulturelle gaveidéer.

Julemarkeder for hele familien
Søndag den 6. december vender det populære Pokémon Julemarked tilbage til Kulturværftet for tredje år i træk. Sammen med den lokale Pokémon-entusiast og YouTuber Alexander "Eventyrmand" Valeur inviteres børn, familier og samlere til en dag fyldt med kreative workshops, bytteborde, konkurrencer og julehygge. I år er det helt gratis at være med.
Fredag den 11. december rykker julemarked-stemningen videre til Toldkammeret, hvor de kunststuderende fra BGK Artlab åbner dørene til kunst- og designjulemarked med keramik, smykker, grafik, illustrationer og andre håndlavede gaveidéer.
Julehygge med saks, limstift og fællessang
Den 5., 12. og 19. december inviterer illustrator Birgitte Ahlman til juleklip, hvor små og store julenisser kan lave deres egne julekort og juledekorationer. Samtidig fortsætter fyraftenssangene hver anden onsdag i Toldkammergården hvor vi samles på tværs af generationer til fællessang og nærvær i vintermørket, inden aftenen kan rundes af med fællesspisning. Medmindre julesneen står ned i stimer, er dette naturligvis stadig udendørs fællessang.
Kom med til julebal
Julen bliver også danset i møde. Det sker torsdag den 17. december, hvor der inviteres til juleswing med klassikere som Santa Claus Is Coming to Town, Jingle Bells og Let It Snow. Under kyndig ledelse af swingdanserne Kuno og Gosia fra Happy Feet Studio kan både nybegyndere og øvede være med. Festlighederne fortsætter fredag den 18. december, når det populære Instant Disco efter fællesspisningen forvandler Toldkammeret til et stort, uimodståeligt dansegulv – denne aften i festlig juledisco-edition naturligvis.
Julens soundtrack spiller på Kulturværftet
Musikken fylder traditionen tro en stor del af juleprogrammet. Søndag 29. november sendes DR's store fællessangsarrangement Danmark synger julen ind direkte fra Kulturværftet med Katrine Muff og Johannes Langkilde som værter og med besøg af blandt andre Søs Fenger og Mumle. Mandag 7. december indtager det populære Mandagsjam Store Scene i en særlig juleudgave, mens Luftens Helte – Det Store Juleshow vender tilbage lørdag 12. december med hele to shows samme dag efter stor efterspørgsel. Julen kulminerer med flere af husets stærke traditioner Beverly Hills Orchestras koncert 3. juledag med et særligt 40-års jubilæum at fejre.
"På Kulturværftet vil vi gerne være et sted, hvor man kan mødes på tværs af generationer og interesser, hvad enten man kommer til fællessang, juleklip, Pokémon-julemarked eller koncert. Julen behøver ikke se ud på én bestemt måde. Det vigtigste er, at vi skaber gode oplevelser sammen, og det håber jeg, vores juleprogram kan være med til," udtaler leder af Kulturværftet, Søs Krogh Vikkelsøe.
Spis med
Julen nærmer sig også i Spisekammeret og Spisehuset, hvor duften af gløgg og varme æbleskiver lige så stille breder sig. På menuen i Spisehuset finder du klassiske juleplatter, og i dessertskabet gemmer sig risalamande. Spisekammeret byder på gløgg og æbleskiver mandag til fredag hele julemåneden, traditionel julefrokost fyldt med danske klassikere, og her er det muligt at bestille og hente den færdige julemiddag med helstegt juleand med hjemmelavet rødkål og andesovs.
Giv en oplevelse under træet
For dem, der stadig mangler den sidste julegave, byder programmet også på inspiration til oplevelsesgaver. På kuto.dk/jul kan man finde alt fra koncerter og kurser til fællesskaber og kulturarrangementer, og gavekortet er altid en mulighed for den, der hellere vil pakke oplevelser end ting ind.
***
Fakta: Oplev bl.a. følgende i Kulturværftets juleprogram
Søndag 29. november Danmark synger julen ind Danmark synger julen ind - Kulturværftet & Toldkammeret
Onsdage 2. og 16. december Fyraftenssang juleedition Fyraftenssang i Toldkammergården - Kulturværftet & Toldkammeret
Lørdage 5., 12. og 19. december Juleklip med Birgitte Ahlman
Søndag 6. december Pokémon-julemarked Pokémon Julemarked - Kulturværftet & Toldkammeret
Mandag 7. december Mandags-julejam Mandags-JULE-jam - Kulturværftet & Toldkammeret
Fredag 11. december BGK Artlab julemarked
Lørdag 12. december Luftens Helte Luftens Helte - Det Store Juleshow 2026 - Kulturværftet & Toldkammeret
Torsdag 17. december Jule-swing-bal Solo Swingdans: Jule-swing-bal - Kulturværftet & Toldkammeret
Fredag 18. december Instant Disco Instant Disco - Kulturværftet & Toldkammeret
Søndag 27. december Beverly Hills Orhestra – 40 års jubilæum Beverly Hills Orchestra - Kulturværftet & Toldkammeret
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder
Links
Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 570.000 besøgende Kulturværftet, 160.000 besøger Toldkammeret, 103.000 deltager i Kulturværftets program, heraf ca. 40.000 til de årlige 245 koncerter.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Ny, stor udstilling på Biblioteket Kulturværftet inviterer besøgende ind i Tove Janssons vidunderlige mumiunivers13.10.2026 11:29:45 CEST | Pressemeddelelse
Den 22. oktober slår Helsingør Kommunes Biblioteker dørene op til den helt nye biblioteksudstilling Kometen kommer. Det bliver en sanselig oplevelse for både børn og voksne.
Helsingør sætter en af Nordens største kunstnere i nyt lys5.10.2026 10:09:38 CEST | Pressemeddelelse
De fleste kender mumitroldene. Færre kender kunstneren, forfatteren, illustratoren og samfundssatirikeren bag dem. Nu samler Helsingør en omfattende markering af den finlandssvenske multikunstner Tove Jansson, der i generationer har formet nordisk kultur og litteratur.
Fantasi, funk og fællesskab fylder efterårsferien på Kulturværftet29.9.2026 12:56:16 CEST | Pressemeddelelse
Når efterårsferien rammer Helsingør i uge 42, inviterer Kulturværftet til en uge fyldt med oplevelser for både børn, unge og voksne. Programmet spænder fra brocante-loppemarked og familieyoga til comedy, brætspil, eventyrlige væsenvandringer, danseworkshop og koncerter med både internationale stjerner og nye danske musiknavne.
Fra musikarv til nutidens hitlister: Kulturværftet offentliggør sommerkoncert 202728.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En af dansk musiks mest ikoniske navne får selskab af to nye publikumsfavoritter, når Kulturværftet inviterer til stor sommerkoncert på havnefronten lørdag den 19. juni 2027.
Ny besætning overtager roret på Knejpe Festival15.9.2026 11:59:02 CEST | Pressemeddelelse
Det er igen tid til at hive trosserne ind, lægge kursen ud i efterårsstormen og lade Helsingørs knejper dirre af musik, historier og saltvand i øjenkrogen: 2. og 3. oktober er Knejpe Festival atter klar 2026 – og i år med nyt mandskab på broen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


