Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi

To personer tiltalt i drabssag fra Harlev J

Del

23.10.2026 11:59:09 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi 

Foruden drab og usømmelig omgang med lig er de to personer bl.a. også tiltalt for i forening at have besiddet og transporteret en kniv og et skarpladt skydevåben med tilhørende ammunition, som de ifølge sagens anklageskrift anvendte til at slå den 26-årige ihjel med, inden de placerede liget i en spildevandsbrønd nær Stillingvej.

Læs mere om sagen i tidligere udsendte pressemeddelelse her: https://politi.dk/oestjyllands-politi/nyhedsliste/to-personer-anholdt-i-drabssag-fra-harlev-j/2025/05/26

23.10.2026 11:50:57 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi 

Sagen er blevet berammet ved Retten i Aarhus med forventet dom den 14. december 2026. Sagen vil blive ført som en nævningesag over 10 retsdage med opstart den 10. november.

Særligt til pressen: Der vil forventeligt kunne udleveres aktindsigt i sagens anklageskrift fra torsdag den 29. oktober.

Østjyllands Politi og Anklagemyndighed har for nuværende ikke yderligere kommentarer.

23.10.2026 11:47:45 CEST | Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi 

Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi har rejst tiltale mod en 42-årig polsk mand og en 31-årig dansk kvinde for i forening i februar 2025 at have slået en 26-årig polsk mand ihjel.

De to personer blev anholdt i maj 2025 i forbindelse med politiets omfattende efterforskning af sagen og sidder fortsat varetægtsfængslet.

Foruden drabet på den 26-årige mand er de to personer bl.a. blevet tiltalt for usømmelig omgang med lig, da den 26-årige blev fundet afgået ved døden i en kloak i Harlev J.

Abonner på myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi

Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.

Flere meddelelser fra Anklagemyndigheden ved Østjyllands Politi

Grundlovsforhør ved Retten i Aarhus kl. 10.0022.10.2026 13:06:36 CEST | Myndighedsmeddelelse

Til grundlovsforhøret blev den 24-årige mand ved Retten i Aarhus idømt en straksdom på ti måneders ubetinget fængsel. Den 24-årige - der er bosiddende i det centrale Aarhus - er tidligere dømt for lignende kriminalitet, og han blev efter domsafsigelsen til dagens grundlovsforhør varetægtsfængslet frem mod endelig afsoning af dommen. Han tog forbehold for at kære kendelsen om varetægtsfængsling til landsrettten.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye