Egedal Kommune indgår kontrakt om Multiarena
23.10.2026 12:00:30 CEST | Egedal Kommune | Pressemeddelelse
Entreprenørvirksomheden Gråkjær Erhverv A/S har efter et EU-udbud vundet opgaven med opførelse af Egedal Kommunes kommende multiarena. Dermed kan arbejdet med anlægget af multiarenaen, som blev vedtaget i 2024, gå i gang.

Kontrakten om den kommende Multiarena i Ølstykke blev underskrevet fredag. Borgmester i Egedal Kommune, Birgitte Neergaard-Kofod (C), glæder sig over, at der er taget et stort skridt mod færdiggørelse af multiarenaen:
”Multiarenaen bliver et nyt, stærkt samlingspunkt for både breddesport, elitesport og kultur i Egedal Kommune. Den store, private donation har været en afgørende faktor for, at det kan lade sig gøre, og jeg glæder mig over det det gode samarbejde mellem byrådet og HØJ. Multiarenaen viser værdien af et stærkt samarbejde mellem erhvervsliv, civilsamfund og kommune.”
Ved tildelingen af kontrakten er der blandt andet lagt vægt på fleksibilitet i indretningen, driftsvenlighed, gode materialer og tekniske løsninger, tidsplan og arkitektur med fokus på brugerne af hallen. Indretningen er løbende blevet drøftet med en række af de foreninger, som bruger Ølstykke Idrætsområde.
Formand for Idræts-, Fritids-, og Kulturudvalget i Egedal Kommune, Allan Bøwig (DF), peger på multiarenaens betydning for breddeidrætten:
”Multiarenaen er et stort løft til sportsfaciliteterne i Egedal og den ekstra halkapacitet kommer alle til gode. Vi kan nu understøtte eliteidrætten sammen med breddeidrætten, som er hinandens forudsætninger. Det giver bl.a. flere børn og unge mulighed for at dyrke sport og giver idrætsforeningerne muligheder for at afholde større arrangementer. Multiarenaen vil styrke vilkårene for de frivillige, som løfter en kæmpe opgave til glæde for alle borgere.”
Multiarenaen bliver ca. 4.500 kvadratmeter, og indeholder en hal med plads til 1700 tilskuere, fitnessrum, caféområde, produktionskøkken, mødefaciliteter, omklædninger samt kontorer og træningslokaler.
Formand i HØJ Håndbold og direktør i HØJ Elitehåndbold, Helle Rasmussen, siger:
”Jeg er meget glad for, at vi nu er kommet så langt med projektet, at byggeriet kan gå i gang. Multiarenaen bliver en fantastisk ramme for tophåndbold i Ølstykke. Det er helt afgørende for os. Samtidig vil multiarenaen give mange andre muligheder for idræt og kultur. Vi har haft et godt samarbejde med Egedal Kommune om planlægningen af multiarenaen, og vi ser frem til samarbejdet med Gråkjær.”
Multiarenaen får en ny tilkørselsvej direkte fra Frederikssundsvej. Det vil sikre god tilgængelighed til Multiarenaen og forbedre adgangen til hele idrætsområdet. Der etableres 150 nye parkeringspladser.
Den samlede pris for multiarenaen bliver ca. 110 mio. kr., som dækker bygning af arenaen samt etablering af parkering og adgangsveje m.v. Egedal Kommune har modtaget en donation på 50 mio. kr. fra private bidragsydere til opførelsen. Pengene udbetales dels som et enkeltbeløb til opførelsen og dels som løbende leje på markedsvilkår i en 10-årig periode for HØJ Elites brug af multiarenaen.
Det er forventningen, at multiarenaen kan være klar til indvielse i 2028.
Kontakter
Christian Frederik MortensenPressekonsulentEgedal Kommune
Tlf:72596442Christian.Mortensen@egekom.dkOm Egedal Kommune
Egedal er en kommune i bevægelse med plads til begejstring. Vi ligger der, hvor storbyen holder op og landet begynder. Med 4 S-togs-stationer i kommunen er du midt i naturen og tæt på hovedstaden, der kun ligger en halv time herfra. Vi vil yde god service for Egedals borgere. Alle skal have en god og velfungerende hverdag, hvor vi, med udgangspunkt i fællesskaber, udvikler de styrker og kvaliteter, der allerede kendetegner Egedal. Læs mere om os på EgedalKommune.dk
Følg pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Egedal Kommune
Samtlige partier i Egedal indgår budgetaftale for 202721.9.2026 10:00:30 CEST | Pressemeddelelse
Samtlige partier i Egedal Kommune har indgået budgetaftale for 2027. Aftalen betyder 15 mio.kr. ekstra til socialområdet, 32 mio.kr. til minimumsnormeringer og oprettelse af en ny specialskole. Gælden nedbringes med 100 mio.kr, og der investeres i beskæftigelses- området. Besparelserne på ældre- og skoleområdet er begrænsede.
Stort skridt mod renovering af Lærkeskolen25.6.2026 09:27:52 CEST | Pressemeddelelse
Egedal Kommune har indgået kontrakt med totalrådgiveren H+, som de kommende syv år skal stå i spidsen for planlægning, projektering og gennemførelse af renovering af Lærkeskolen. ”Vores børn fortjener ordentlige rammer”, siger borgmesteren.
Kendt ansigt bliver kommunaldirektør i Egedal Kommune27.5.2026 21:00:24 CEST | Pressemeddelelse
Byrådet i Egedal Kommune har ansat velfærdsdirektør Søren Trier Høisgaard som ny kommunaldirektør. Søren Trier Høisgaard har været konstitueret i stillingen siden januar 2026.
Sundheds- og omsorgspladser bliver i Egedal4.3.2026 08:11:58 CET | Pressemeddelelse
20 sundheds- og omsorgspladser bliver i sundhedscenteret i Egedal, også efter 1. januar 2027. Det forventes sundhedsrådet i Københavns Omegn Nord at indstille på deres møde onsdag den 4. marts 2026.
Søren Trier Høisgaard konstitueres som kommunaldirektør i Egedal Kommune21.1.2026 18:16:57 CET | Pressemeddelelse
Et flertal i Byrådet i Egedal Kommune har på et ekstraordinært møde onsdag den 21. januar godkendt en fratrædelsesaftale med Jonatan Schloss. Samtidig har byrådet konstitueret Søren Trier Høisgaard som kommunaldirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum