Systematic skal levere det nationale situationsoverblik til Beredskabsstyrelsen
26.10.2026 13:13:41 CET | Systematic A/S | Pressemeddelelse
Beredskabsstyrelsen skal have ét samlet digitalt overblik over hændelser, ressourcer og beredskabskapaciteter. Opgaven løses med Systematics Rezilient-platform, der bygger på verdensudbredt forsvarssoftware.

Forestil dig en stormflod, der rammer flere steder i landet samtidig. Hvor skal pumperne stå, hvor mange folk og køretøjer sendes hvorhen, og hvad er der tilbage af ressourcer, hvis situationen forværres? Når større hændelser opstår, er et hurtigt og fælles overblik dog afgørende for at kunne koordinere de rette opgaver og ressourcer.
Beredskabsstyrelsen har derfor valgt Systematics platform Rezilient til projektet Redningsberedskabets Nationale Situationsbillede: ét digitalt, kortbaseret overblik over hvilke hændelser, der er aktive og hvor, hvilke ressourcer der er ledige eller optagede, og hvor lang tid det tager at flytte dem derhen, hvor der er brug for dem. Løsningen forventes klar i januar 2027.
"Risiko- og trusselsbilledet er alvorligt, og risikoen for hybride hændelser bliver større. Med Redningsberedskabets Nationale Situationsbillede får Beredskabsstyrelsen et stærkere værktøj og et digitalt grundlag for at koordinere de samlede beredskabskapaciteter, når der er brug for dem. Samtidig skal det understreges, at RNS samler og synliggør data, men ændrer ikke ansvarsfordelingen i redningsberedskabet," siger Beredskabsstyrelsens direktør Kenneth Pedersen.
Han fremhæver desuden, at den danskudviklede løsning, der giver Beredskabsstyrelsen komplet ejerskab over egne data og konfigurationer, også vil styrke deres digitale suverænitet.
Teknologien har bestået sin prøve i praksis
Parterne startede ikke forfra, da løsningen skulle bygges; Rezilient er baseret på Systematics kommando- og kontrolsystem SitaWare, som bruges af over 50 lande og af NATO, fra enheden i felten til hovedkvarteret. Det seneste årti er samme software også brugt i civilt katastrofeberedskab: ved skovbrande i Spanien, cykloner i Stillehavet, oversvømmelserne i Tyskland i 2021 og under COVID-19.
“Udfordringen i en beredskabskrise minder meget om den, militære chefer skal håndtere: at træffe velinformerede beslutninger på kort tid med et situationsbillede, der ændrer sig hele tiden. Teknologi til et fælles operationelt overblik har i årtier været brugt af forsvaret, men den hører lige så meget til i det civile beredskab. Det er et vigtigt, samfundskritisk område, som vi er glade for at kunne bidrage til,” siger Nikolaj Bramsen, CEO i Systematic.
Rezilient er bygget til at kunne understøtte hele totalberedskabet, og platformen ville kunne anvendes på tværs af sektorer og gøre det muligt for myndigheder, beredskaber og ejere af kritisk infrastruktur at arbejde ud fra ét fælles situationsoverblik.
Samme behov i mange lande
Selvom Rezilient tilpasses i tæt samarbejde med Beredskabsstyrelsen, er der tale om et standardprodukt, som andre beredskaber også kan få glæde af. Flere lande viser allerede interesse for løsningen, fortæller Anders Goul Nielsen, der er direktør for Systematics afdeling for national sikkerhed og infrastruktur.
“Behovet ser ens ud mange steder. Klimahændelser og hybride angreb stiller nye krav til, hvor hurtigt man kan overskue en situation og handle, og flere lande ser derfor et stort behov for at digitalisere deres beredskab. Det er præcis den opgave, vi har bygget løsningen til,” siger han.
Om aftalen og Rezilient
Redningsberedskabets Nationale Situationsbillede er Beredskabsstyrelsens projekt, som Systematic leverer sin Rezilient-platform til, for at skabe operativt overblik i beredskab og krisestyring. Den digitale løsning skal give ét samlet og løbende opdateret overblik over hændelser, ressourcer og beredskabskapaciteter og dermed understøtte den nationale operative koordinering.
Rezilient viser aktive hændelser realtidsnært med deres geografiske placering, sammen med et overblik over hvilke ressourcer og kapaciteter, der er ledige eller optagede, og hvor de befinder sig. Dertil kan løsningen hente data ind fra eksterne kilder som dronebilleder, kameraer og vejrdata, så billedet af en konkret hændelse kan samles og deles på tværs.
Aftalen mellem Beredskabsstyrelsen og Systematic er indgået som en del af Akutpakke 2.1 om styrkelse af redningsberedskabets operative planlægning og indsættelse. Første version forventes klar i januar 2027 og danner samtidig grundlag for løbende videreudvikling i takt med beredskabets behov og erfaringer.
Nøgleord
Kontakter
Ida Juul SchiøtzPR and Communications Consultant
Tlf:+45 4196 5106ijsch@systematic.comBilleder
Om Systematic A/S
Systematic er en dansk, privatejet softwarevirksomhed, der udvikler it-løsninger til samfundets mest kritiske funktioner. Virksomhedens løsninger bruges hver dag over hele verden til at håndtere komplekse opgaver – fra militære operationer og politiopgaver til patientbehandling, ældrepleje og forsyningssikkerhed.
Systematic blev grundlagt i 1985 og har kunder i mere end 50 lande. Virksomheden har over 1.300 medarbejdere på tværs af 18 globale kontorer.

Følg pressemeddelelser fra Systematic A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Systematic A/S
Systematic skal levere software til Danmarks droneforsvar8.10.2026 11:38:10 CEST | Pressemeddelelse
Med ny aftale, skriver Danmark sig ind blandt de første NATO-allierede, der kan anvende AI i sit forsvar mod droneangreb.
Stockholm vælger dansk software til byens skolebiblioteker26.8.2026 05:55:00 CEST | Pressemeddelelse
Kontrakten er Systematics hidtil største skolebibliotekskontrakt internationalt. Samme bibliotekssystem bruges allerede af alle danske folke- og skolebiblioteker.
Thales og Systematic går sammen om at styrke Danmarks luftforsvar19.8.2026 15:41:32 CEST | Pressemeddelelse
Thales og Systematic har i dag annonceret et strategisk partnerskab om at udvikle avancerede, interoperable løsninger til det danske luftforsvar.
Australien vælger dansk forsvarssoftware21.7.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Systematics SitaWare Headquarters er blevet valgt til første del af den australske hærs nye battle management system.
Dansk software skal binde 12 NATO-nationers styrker sammen29.6.2026 10:05:47 CEST | Pressemeddelelse
1 German-Netherlands Corps - en af NATOs højtberedskabsstyrker under tysk-hollandsk ledelse - har valgt Systematics SitaWare Headquarters som det fælles digitale fundament for sine operationer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

