Trods ny afgørelse er årelang fredningssag stadig ikke slut

Efter seks års har Miljø- og Fødevareklagenævnet (MFKN) nu truffet afgørelse i den omfattende fredningssag hos Gisselfeld Kloster, som Danmarks Naturfredningsforening tog initiativ til tilbage i 2020.

Klagenævnet har ophævet fredningsnævnets afgørelse fra oktober 2024 og hjemvist sagen til fornyet behandling. Det betyder, at fredningsnævnet igen skal tage stilling til fredningens geografiske afgrænsning og de konkrete bestemmelser.

Afgørelsen fastslår dog et væsentligt princip: Et flertal i klagenævnet vurderer, at der ikke er grundlag for at frede arealer med produktionsskov, der derfor som udgangspunkt skal holdes uden for en kommende fredning. Nævnet fremhæver desuden, at der ikke aktuelt er grund til at frygte, at den eksisterende skovdrift vil udvikle sig til en trussel mod områdets biologiske værdier.

Denne del af afgørelsen vækker tilfredshed hos Dansk Skovforening.

”Det er glædeligt, at Miljø- og Fødevareklagenævnet i lighed med fredningsnævnet understreger, at der ikke skal ske fredning af arealerne med produktionsskov.”

Det siger Anders Frandsen, direktør i Dansk Skovforening, som samtidig forholder sig kritisk til det samlede sagsforløb.

”Afgørelsen og sagen som helhed er selvfølgelig et meget trist eksempel på, hvor indgribende det kan være at blive udsat for en fredningssag af Danmarks Naturforening.”

Fredning af skov, der allerede er udlagt til urørt skov
Sagen begyndte i februar 2020, hvor Faxe Kommune blev forelagt fredningsplanerne. Gisselfeld Kloster blev først bekendt med sagen i august samme år, og i oktober 2022 blev det formelle fredningsforslag rejst.

Det oprindelige forslag omfattede omkring 306 ha skov- og naturarealer ved blandt andet Brødebækken, Denderup Vænge og Sørup Skov. Fredningsnævnets afgørelse begrænsede i 2024 fredningen til 14,32 ha omkring Brødebækken, men Danmarks Naturfredningsforening klagede over afgørelsen.

Nu vurderer klagenævnet, at fredningen skal udvides til også at omfatte Brødebækkens videre forløb, Denderup Sø og en række omkringliggende naturarealer. Formålet er blandt andet at skabe bedre muligheder for naturpleje og forbedre biodiversiteten.

En væsentlig del af de berørte arealer er imidlertid allerede sikret gennem Gisselfeld Klosters egen forvaltning med naturindsatser. Godset har blandt andet indgået en varig aftale med staten om 24,71 ha urørt skov, som er tinglyst og bindende for fremtidige ejere.

”Efter mange års sagsbehandling og brug af offentlige og private ressourcer og arbejdstimer, kan Gisselfeld nu se ind i endnu et par år med yderligere sagsbehandling, før der kommer en ny afgørelse om fredning af et areal, som Gisselfeld Kloster allerede selv har tinglyst som urørt skov. Samme areal udlagde Gisselfeld Kloster på eget initiativ desuden til urørt skov, inden det blev tinglyst,” siger Anders Frandsen.

Hos Gisselfeld Kloster er der blandede reaktioner på afgørelsen.

”Vi er glade for, at afgørelsen tydeligt slår fast, at der ikke skal røres ved arealer med produktionsskov. Omvendt er vi kede af, at sagen, der indtil videre har varet flere år, nu formentlig vil vare et par år mere for at konstatere, at der skal fredes arealer, der oprindeligt allerede var udlagt til urørt skov, som vi af egen drift tog initiativ til.” 

Det siger Søren Remmer Schmidt, administrerende direktør og godsforvalter på Gisselfeld Kloster og tilføjer:

”De arealer, der foreslås fredet, er beskyttede af naturbeskyttelsesloven § 3, foruden dem hvor der allerede er tinglyst urørt skov.”

Frivillige aftaler kunne have sikret naturen
Dansk Skovforening mener, at sagen illustrerer en grundlæggende udfordring ved at anvende fredningsinstrumentet på arealer, hvor lodsejeren arbejder aktivt med at beskytte og udvikle naturværdier.

Gisselfeld Kloster har gennem mange år forvaltet skovene med hensyn til biodiversiteten, og skovbruget har været PEFC-certificeret siden 2004. Godset har desuden samarbejdet med Faxe Kommune om naturindsatser, blandt andet for den beskyttede hasselmus.
Også Faxe Kommune har undervejs i sagsbehandlingen peget på, at en række af de ønskede naturforbedringer kunne gennemføres gennem frivillige aftaler frem for fredning Den vurdering deles af to ud af seks medlemmer af klagenævnet, som stemte imod fredningen. De fremhæver blandt andet, at områdets naturværdier bedst sikres gennem lodsejerens fortsatte frivillige indsats, og at en fredning risikerer at svække incitamentet til at gennemføre naturforbedringer.
For Dansk Skovforening rejser afgørelsen et principielt spørgsmål om proportionalitet og ressourceforbrug: Når naturhensyn kan sikres gennem bindende aftaler og samarbejde med lodsejeren, bør det være den foretrukne løsning frem for en langvarig og omkostningstung fredningsproces.

Med den nye afgørelse skal fredningsnævnet nu genoptage sagen og fastlægge den endelige afgrænsning og fredningsbestemmelserne. Dermed fortsætter en proces, der allerede har kostet betydelige offentlige og private ressourcer, og Gisselfeld Kloster må fortsat væbne sig med tålmodighed for endelig klarhed over konsekvenserne for ejendommen.