Dagrofa ApS

Otte fynske landsbyer og øer har selv reddet deres dagligvarebutik

23.10.2026 06:33:00 CEST | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse

Del

Fra Veflinge på Nordfyn til Strynø i det sydfynske øhav har borgerne sammen med Dagrofa sikret den lokale butik. Og der er plads til flere: Dagrofa har udpeget knap 50 mindre byer i hele landet, hvor der er plads til en dagligvarebutik – syv af dem på Fyn.

Otte mindre byer på Fyn og øerne har en dagligvarebutik med borgernes støtte. Der er plads til flere, mener Dagrofa, som har udpeget 50 byer på landsplan og syv på Fyn og øer. Foto er fra åbningen af Min Købmand i Vester Åby i december 2024.
Otte mindre byer på Fyn og øerne har en dagligvarebutik med borgernes støtte. Der er plads til flere, mener Dagrofa, som har udpeget 50 byer på landsplan og syv på Fyn og øer. Foto er fra åbningen af Min Købmand i Vester Åby i december 2024.

På Fyn og øerne er der i dag otte dagligvarebutikker, som eksisterer, fordi borgerne selv har købt anparter og samlet penge ind. To af dem ligger på øerne: på Strynø og i Spodsbjerg på Langeland. På landsplan er der 124 borgerstøttede butikker i Dagrofa-regi, og der er plads til flere.

Dagrofa har udpeget mere end 50 byer med potentiale til en lokal dagligvarebutik. Syv af dem på Fyn:

” Vi kan se, at kundegrundlaget er der, men butikken kommer kun, hvis borgerne vil være med til at eje den. Vi tror på et Danmark i bedre balance, hvor ingen skal have for langt til at købe ind. Det var derfor, vi gav vores samfundsløfte for fem år siden, og det står vi ved. Men et løfte er kun noget værd, hvis man også gør noget ved det. Derfor går vi nu selv ud og peger på, hvor der er plads til de næste butikker,” siger Tomas Pietrangeli, koncernchef i Dagrofa.

Borgerbutikker i hele landet: På landsplan har borgere i samarbejde med Dagrofa åbnet 124 borgerstøttede dagligvarebutikker siden 2016.

Flest ligger i Midt- og Vestjylland (32) og Nordjylland (26), efterfulgt af Syd- og Sønderjylland (21), Østjylland (19), Sjælland og øerne (13), Fyn (9), Bornholm (2) og Hovedstaden (1).

Eksempler på byerne på Fyn er Oure (Svendborg) og Vester Hæsinge (Faaborg-Midtfyn).

I 2021 afgav Dagrofa et samfundsløfte om at åbne dagligvarebutikker i byer med mindst 600 indbyggere, hvor der er tilstrækkeligt lokalt engagement.

Plads til flere: De knap 50 udpegede byer ligger i næsten alle landsdele. Før en butik kan åbne, kræver det lokal opbakning – ligesom i de 124 landsbyer, der allerede har en.

De fleste borgerbutikker begynder med et borgermøde, hvor opbakningen måles. Derefter køber borgerne anparter, og der søges fondsmidler. Staten har de seneste år ydet støtte fra Landdistriktspuljen, lige som Dagrofa også i 2027 har Landsbypuljen, hvor borgerprojekter kan søge støtte på op til 600.000 kroner.

“Sammenhængskraften er vigtig i Danmark. Vi må ikke trække alt mod de største byer. Men vi kan ikke løfte det alene. Den sidste finansiering er stadig den sværeste del, fordi mange banker tøver med at låne ud i de små byer,” siger Brian Videbæk, der er direktør for Landdistriktsudvikling og Butiksprojekter i Dagrofa.

Borgerstøttede butikker på Fyn (9):

  • Min Købmand: Gudme, Herrested/Måre, Kirkeby, Veflinge, Vester Åby
  • SPAR: Tommerup St.
  • Let-Køb: Strynø, Ørsted

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Der er plads til flere butikker med borgernes støtte i mindre byer i Danmark. Også i det fynske område, mener Dagrofa.
Der er plads til flere butikker med borgernes støtte i mindre byer i Danmark. Også i det fynske område, mener Dagrofa.
Download

Om Dagrofa

Med mere end 540 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne. 

Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye