Politiet undersøger dødsfald
22.10.2026 21:45:58 CEST | Syd- og Sønderjyllands Politi
Politiets undersøgelser af dødsfaldet er nu afsluttet.
Der er tale om en tragisk hændelse, hvor en mand har taget sit eget liv.
22.10.2026 20:05:07 CEST | Syd- og Sønderjyllands Politi
Vi er i øjeblikket til stede på Skibbrogade i Aabenraa, hvor vi undersøger et dødsfald. Omstændighederne omkring dødsfaldet gør, at politiet er til stede.
Der er intet i de indledende undersøgelser, som indikerer, at der er begået en strafbar handling.
De pårørende er underrettet.
Dødsfaldet har ingen relation til politiets nuværende tilstedeværelse på Nørreport i Aabenraa.
Abonner på myndighedsmeddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi
Abonner på alle kommende myndighedsmeddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi ved at registrere din mailadresse nedenfor. Du kan altid ophæve dit abonnement igen.
Flere meddelelser fra Syd- og Sønderjyllands Politi
0 anmeldelser om indbrud28.10.2026 12:35:44 CET | Myndighedsmeddelelse
Det seneste døgn har vi ikke modtaget en eneste anmeldelse om indbrud her i politikredsen. Det glæder vi os over. Husk, at det betaler sig at forebygge, når det kommer til indbrud. Få din bolig til at se beboet ud, væk med synlige værdier, hav aftaler med naboerne om at holde øje og brug Nabohjælp-app'en.
ATK måling i Varde kommune!27.10.2026 13:47:14 CET | Myndighedsmeddelelse
ATK har I dag målt hastigheden på Kirkegade I Oksbøl. Desværre kørte 53 for hurtigt ud af 1056 passerede. Heraf kørte fem til klip i kørekortet. Den højeste hastighed blev målt til 77 km/t. Tilladt 50 km/t.
Spøgelsesbilist på Den Sønderjyske Motorvej26.10.2026 23:10:19 CET | Myndighedsmeddelelse
Vi fik kl. 22.39 flere anmeldelser om en spøgelsesbilist på Den Sønderjyske Motorvej, hvor en bil kørte på motorvejen i sydlig retning i det nordgående spor ved Tinglev. Bilen standset af politiet, en 81 årig mand sigtes for vanvidskørsel og bilen beslaglægges.
Den Mobile Politistation er i Rødding tirsdag26.10.2026 15:28:04 CET | Myndighedsmeddelelse
Tirsdag klokken 10-12 besøger Den Mobile Politistation Rødding, hvor der for nylig har været flere tilfælde af hærværk, som politiet efterforsker. Den Mobile Politistation holder ved Rødding Torv, hvor borgere er velkomne til at henvende sig med spørgsmål eller eventuelle oplysninger i forbindelse med hærværkssagerne.
26 hændelser under storm og forhøjet vandstand26.10.2026 12:53:18 CET | Myndighedsmeddelelse
Syd- & Sønderjyllands Politi har i alt modtaget anmeldelse om 26 hændelser under stormen og den forøgede vandstand fra natten mellem lørdag og søndag til i dag. Der var primært tale om væltede træer. Enkelte steder trak vand indenfor. Politiet har ikke modtaget melding om, at nogen er kommet til skade i forbindelse med stormen.
