Kulturskolens store Gallashow vender tilbage i 2027
26.10.2026 09:59:11 CET | Billund Kommune | Pressemeddelelse
Et stykke kulturhistorie genopstår efter otte år i Billund Kommune med Kulturskolens Gallashow. I 2027 kan publikum igen nyde det store show, som tidligere har samlet hele kommunen.

Sæt allerede nu kryds i kalenderen søndag den 7. marts 2027, for her danner AL Sydbank Arena i MAGION rammerne for det første Gallashow i otte år.
“Jeg er både glad og stolt over, at vi kan genoplive Gallashowet. Det er et arrangement, som mange børn, unge og familier har stærke minder om, og som gennem årene har haft stor betydning for fællesskabet i vores kommune, siger Stephanie Storbank, borgmester i Billund Kommune og uddyber:
"For mig handler Gallashowet ikke kun om en flot forestilling. Det er et arrangement, som kan samle os alle og medvirke til at styrke den lokale stolthed i kommunen. Kunst og kultur skaber fællesskaber på tværs af alder og baggrund, og Gallashowet er et stærkt eksempel på, hvordan kulturen kan samle borgere fra hele kommunen."
Bidrag fra lokale fonde sikrer stort hovednavn
Det er Billund Kommunes Økonomi-, Erhverv- og Turismeudvalg, der har valgt at øremærke 300.000 kr. til, at et af kommunens største kulturelle fyrtårnsprojekter kan genopstå. Hertil har K.G. Fonden og Ole Kirk's Fond bidraget med flotte beløb.
“Det gør en kæmpe forskel med disse donationer, så vi kan stille op med et show i stærk kaliber. Vi er i de sidste afsluttende forhandlinger med to markante professionelle musikprofiler, som på hver deres måde vil kunne bidrage at gøre begivenheden til noget helt særligt, og som vi vil komme til at tale om længe efter. Vi glæder os til at kunne afsløre kunstnerne, når billetsalget åbner,” siger Per Weile Bak, leder af Billund Kulturskole.
Over 500 børn og unge skaber noget større sammen
Årets tema er Imagine.
Bag titlen gemmer sig en fortælling om fantasi, muligheder og fællesskab. Mere end 500 børn og unge forventes at bidrage til produktionen på tværs af kunstarter, aldre og niveauer. Nogle står på scenen som musikere, sangere, dansere eller performere. Andre bidrager med udstillinger, visuel udsmykning og andre dele af produktionen. Fælles for alle medvirkende er, at de bliver en del af en større helhed.
På den måde samler Gallashowet Kulturskolens mange fag og udtryksformer i én scenisk fortælling, hvor musik, sang, dans og visuelle elementer smelter sammen i en ambitiøs produktion.
Kultur, fællesskaber og trivsel
Målet er at fylde salen med omkring 1.200 gæster og skabe en totaloplevelse med professionel sceneproduktion, avanceret lys- og lydteknik samt de endnu ikke offentliggjorte hovednavne.
Gallashowet er ikke kun en forestilling. Det er også et læringsprojekt, hvor børn og unge arbejder målrettet sammen om et fælles mål. På tværs af alder, baggrund og kunstneriske interesser skabes nye relationer og fællesskaber, hvor kreativitet, samarbejde og lysten til at skabe noget sammen er i centrum. Projektet skal styrke både trivsel, selvtillid og følelsen af at høre til i et kreativt fællesskab.
Billetter som den oplagte julegave
Billetsalget forventes at begynde i midten af november 2026, og Billund Kulturskole håber, at mange vil benytte lejligheden til at sikre sig billetter som årets kulturelle julegave.
Fakta
-
Gallashowet er tidligere afviklet i 2012, 2015, 2017 og 2019.
-
Gallashowet vender tilbage i 2027 efter otte års pause og holdes søndag den 7. marts.
-
Økonomi-, Erhverv- og Turismeudvalget i Billund Kommune har afsat 300.000 kr. til Gallashow i både 2027 og 2029.
-
Showet er støttet af K.G. Fonden og Ole Kirk's Fond
Kontakter
Charlotte NygaardKommunikationskonsulent
Tlf:21138460chny@billund.dkBilleder
Følg pressemeddelelser fra Billund Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Billund Kommune
Det nye Ungeråd sætter fokus på mobilitet20.10.2026 08:17:55 CEST | Pressemeddelelse
Det kommende års Ungeråd har nu konstitueret sig og har allerede fokus rettet mod emner, der berører unge, heriblandt bedre mobilitet i kommunen.
Tre forskellige projekter har fået del i de Grønne Puljer7.10.2026 08:48:33 CEST | Pressemeddelelse
De to Grønne Puljer på i alt godt 2 mio. kr. fra Havremarken Solcellepark i Billund og Solcelleparken Herregårdsvej i Urup blev uddelt på kommunalbestyrelsens seneste møde den 6. oktober 2026. I alt 10 projekter havde søgt om midlerne, som endte med at blive fordelt på tre projekter i hhv. Urup, Filskov og Grindsted.
Danmark får EM i dart 2028 hjem på 50-års jubilæet med Billund som værtsby2.10.2026 13:55:29 CEST | Pressemeddelelse
Europamesterskabet i dart vender tilbage til Danmark i 2028. Den Europæiske Dartunion har tildelt mesterskabet til Danmark, hvor, Dansk Dart Union, Billund Kommune og Sport Event Denmark står bag værtskabet. Samtidig markerer EM 2028 et særligt jubilæum, da det er 50 år siden, Danmark var med til at skabe turneringen.
Visionen om Børnenes Hovedstad skal leve videre i ny struktur29.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gennem 14 års samarbejde mellem Billund Kommune og LEGO Fonden har arbejdet med Billund som Børnenes Hovedstad udviklet sig og opnået bredere forankring. Det modnede samarbejde går nu ind i en ny fase, hvor det fællesejede selskab Center for Børnenes Hovedstad vil blive afviklet. Den fælles ambition om Billund som Børnenes Hovedstad fortsætter, men samarbejdet får fremover en ny form.
Det er aldrig for sent at bede om hjælp28.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I uge 40 deltager Billund Kommune i den landsdækkende alkoholkampagne, der skal skabe større åbenhed om alkohol og gøre det lettere for borgere og pårørende at søge hjælp, hvis alkohol fylder for meget i hverdagen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

