Sweco henter nye profiler til storsats: Vil fordoble medarbejderstab
3.11.2026 07:00:00 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Sweco opruster på vand- og klimaområdet med tre fremtrædende profiler. De skal understøtte og styrke eksisterende rådgivning om fremtidens løsninger på et område, hvor mere ekstremt vejr lægger stigende pres på byer og det åbne land. De kommende år skal afdelingen udvides markant, fortæller direktør

Mere regn og voldsomt vejr sætter vores samfund under stigende pres.
Det får nu Sweco til at hente tre af branchens tungeste profiler på området.
De skal være med til at sætte skub i en større indsats for at rådgive kunder på et felt, der forventes at vokse markant de kommende år.
Bo Kempel, tidligere fagchef i Aarhus Vand, Theis Raaschou Andersen, forskningschef på VIA University College, samt Carsten Christiansen, afdelingsleder for Natur, Vand og Jord i Køge Kommune, er fra november ansat i Sweco.
”Vi er meget glade for at byde velkommen til Bo Kempel, Theis Raaschou Andersen og Carsten Christiansen, som bliver yderst værdifulde for vores team. Det er svært at finde profiler som de tre, der har så omfattende indflydelse på den danske vandbranche og lige så stor erfaring med de udfordringer, samfundet ser ind i,” siger Louise Skytte Clausen, direktør for Klima, Miljø og Bæredygtighed i Sweco.
Fra forskning til praksis
Theis Raaschou Andersen bliver ny afdelingschef for Vand & Klima i Vestdanmark.
Han har arbejdet med vand og klima de seneste 16 år. Først som geolog hos Rambøll og siden 2014 på VIA University College.
Fra 2019 til 2024 var han centerleder for forskningscenter for byggeri, energi, klima og vand på VIA, og siden har han været forskningschef indenfor teknologi og industri.
”Jeg glæder mig til arbejdet i Sweco, hvor jeg kommer tættere på kunderne og samarbejdspartnere end hidtil, og jeg kan bringe de gode løsninger, vi har i Sweco, i spil på den bedst mulige måde i samfundet,” siger Theis Raaschou Andersen.
Understøtter stærkt fagligt miljø
Bo Kempel bliver ny fagchef for Vand & Klima i Vestdanmark.
Han kommer fra en stilling som fagchef i Aarhus Vand. Før det var han fagchef hos det rådgivende ingeniørfirma Envidan.
En vigtig del af opgaven bliver at sætte et stærkt fagligt miljø af yngre kollegaer og skabe en robust faglig kapacitet, som kan understøtte innovation og nye løsninger inden for vand og klima.
”Det er et vildt spændende område, og sammen med mine kolleger glæder jeg mig til at videreudvikle området i Sweco. Vandhåndtering handler ikke kun om afløbsteknik – det er en meget mere holistisk opgave, som skal få byer og samfund til at fungere i et voldsommere klima,” siger Bo Kempel.
Større oprustning
Carsten Christiansen bliver teamchef i Vand & Klima i Østdanmark, og de tre profiler skal være startskuddet til en større oprustning på vandområdet i Sweco.
”Der er meget fokus på vand og klima lige nu, når vejret skaber flere samfundskritiske udfordringer. For en stor integreret rådgiver som Sweco rummer det et enormt potentiale. Det er rigtig interessant for mig at komme ind et sted, hvor der er en positiv udvikling og en ambition om at være førende i markedet,” siger Carsten Christiansen.
Frem mod 2030 håber Louise Skytte Clausen at fordoble antallet af medarbejdere i afdelingen.
Mere ekstremt vejr
Rekrutteringsindsatsen er nødvendigt for at følge med den stigende efterspørgsel på løsninger, som følger med det ændrede klima.
”Vi skal hjælpe med at løse de opgaver, som kommer i takt med flere ekstremhændelser, der presser vores samfund og kræver mere fokus på vandhåndtering. Så vi er i gang med at udvide ret markant for at være klar til kunderne,” siger Louise Skytte Clausen.
Frem mod år 2100 forventes mængden af nedbør om vinteren at stige med knap 12 pct., ifølge Danmarks Meteorologiske Institut, DMI.
Om sommeren vil der falde omkring den samme mængde nedbør som i dag, men nedbøren bliver fra kraftigere byger, lyder forudsigelsen fra DMI.
Middelvandstanden i havet vil stige, og det medfører langt voldsommere stormfloder. Den stormflod, der i dag statistisk vil forekomme hvert 20. år, bliver en hændelse, der kan ske hvert andet år.
Skal bevare dynamisk kultur
Sweco har allerede succes med at vinde opgaver på vandområdet. Dermed har koncernen et godt udgangspunkt for at skabe det bedste faglige miljø i teamet fremadrettet, fortæller Theis Raaschou Andersen.
Hos VIA University College var han også i spidsen for en stor vækstopgave, hvor organisationen blev fordoblet over en femårig periode.
”Vi skal sikre, at Sweco er den bedste virksomhed at arbejde i, og at vi tilbyder medarbejdere de sjoveste og mest dynamiske opgaver, således vi kan bibeholde og tiltrække de stærkeste talenter indenfor området. Det bliver en spændende rejse, hvor vi skal bevare den i forvejen gode Sweco-kultur og samtidig være åbne for nye folk, som kommer med friske perspektiver,” siger Theis Raaschou Andersen.
Fakta om Swecos indsats på Vand & Klima
- Theis Raashou Andersen, Bo Kempel og Carsten Christiansen er ansat i Sweco som hhv. afdelingschef, fagchef og teamchef i Vand & Klima-divisionen.
- Ansættelserne markerer starten på en oprustning i divisionen, som forventer at fordoble medarbejderstaben frem mod 2030.
- Theis Raaschou Andersen har været ansat på VIA University College siden 2014. Fra 2019 til 2024 var han centerleder for forskningscenter for byggeri, energi, klima og vand på VIA, og siden har han været forskningschef indenfor teknologi og industri.
- Bo Kempel kommer fra Aarhus Vand, hvor han har været fagchef for modellering i hele vandets kredsløb siden 2024. Før det var han fagchef hos det rådgivende ingeniørfirma Envidan.
- Carsten Christiansen kommer fra en stilling som afdelingsleder for Natur, Vand og Jord i Køge Kommune.
Kontakter
Mathias RoseKommunikationspartner
Tlf:+45 53883104mathias.rose@sweco.dkBilleder

Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco satser på sjællandsk vækst med stærk lederprofil fra COWI3.11.2026 09:48:06 CET | Pressemeddelelse
Oliver Wiig tiltræder som ny afdelingsdirektør for Swecos afdeling i Roskilde med et klart mål om at få forretningen til at vokse. Afdelingen har tidligere rådgivet om byggeriet af bl.a. Steno Diabetes Center i Holbæk, Odsherred Teater, Hedehusene Ny Skole og Mungo Park Teater i Allerød.
I skyggen af klimasikring og cyberfrygt: Danske vandforsyningsledninger samler milliardgæld30.10.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den danske vandinfrastruktur forfalder i det skjulte. Med det nuværende tempo vil det eksempelvis tage 143 år at foretage den nødvendige renovering af drikkevandsnettet. Sweco advarer om, at den udskudte vedligeholdelse skubber en voksende milliardregning foran samfundet, som i sidste ende truer forsyningssikkerheden.
Sweco Danmark leverer fortsat højt indtjeningsniveau i tredje kvartal29.10.2026 10:25:47 CET | Pressemeddelelse
Sweco fastholder et højt indtjeningsniveau med en EBITA-margin på 15,2 procent i årets tredje kvartal. Aktiviteten udvikler sig positivt på tværs af forretningen, mens pharma-markedet fortsat er præget af et væsentligt lavere aktivitetsniveau.
Sweco får gennembrud på naturgenopretning og vinder tre opgaver27.10.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Sweco har vundet tre af de første kommunale rammeaftaler under Den Grønne Trepart. Med en tværfaglig og helhedsorienteret tilgang vil Sweco skabe sammenhængende løsninger for klima, miljø og natur
100.000 seniorer er klar til at forlade parcelhuset7.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Nyt notat fra PFA og Sweco afslører et nybrud på boligmarkedet: 100.000 seniorer forventer nu at flytte. Det skaber et historisk vindue for at løse boligmanglen for børnefamilier og presset på kommunernes velfærd. PFA har øremærket 2,5 mia. kr. til afprøvede boligmodeller.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum