Solfesten er slut: Middagsstrømmen er blevet markant dyrere
23.10.2026 06:00:00 CEST | Norlys | Pressemeddelelse
Efter mange måneder med billige elpriser midt på dagen er efterårsskiftet slået markant igennem. I oktober er den rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget med op mod 92 procent.

De seneste måneder har budt på mange gode muligheder for at lade elbilen, vaske tøj eller starte opvaskemaskinen midt på dagen. En stor produktion af strøm fra solceller har presset den rene elpris* ned midt på dagen, men i oktober er billedet ændret markant.
I Vestdanmark (DK1) er den gennemsnitlige rene elpris mellem klokken 12 og 15 steget fra 0,43 kr./kWh i september til 0,82 kr./kWh i de første 22 dage af oktober. Det svarer til en stigning på 92 procent.
I Østdanmark (DK2) steg prisen i samme tidsrum fra 0,46 til 0,83 kr./kWh - svarende til 82 procent.
- Solfesten er slut for denne omgang. Det er helt normalt, at solproduktionen falder, når vi går ind i efteråret, og at det normalt gør middagstimerne dyrere. Men i år er ændringen særligt tydelig, fordi vi også for alvor oplever, at de høje gaspriser som følge af situationen omkring Hormuz-strædet slår igennem på elprisen. Samtidig tager elforbruget helt generelt et nøk op, når vi går ind i de mørke måneder, hvilket selvfølgelig også øger efterspørgslen, siger Ellen Trolle, direktør i Norlys’ energiforretning.
Fordelen er omtrent halveret
De seneste par år har oktober og november typisk været månederne, hvor de billigste elpriser gradvist har flyttet sig fra middagstimerne til de tidlige nattetimer. Udbygningen af solenergi har siden 2020 gjort strømmen markant billigere midt på dagen gennem foråret og sommeren, men efterhånden som dagene bliver kortere, mister solen sit greb om elpriserne.
Endnu er det dog fortsat middagstimerne, der har været billigst i oktober. Mellem klokken 12 og 15 har den gennemsnitlige elpris ligget omkring 24 øre pr. kWh lavere end i timerne mellem klokken 2 og 5 om natten.
Samtidig er det værd at huske på, at den rene elpris kun er en del af den pris, som forbrugerne betaler. Oveni den rene elpris kommer afgifter og nettariffer. I oktober er elnetselskaberne overgået til vintertariffer, hvilket har gjort det dyrere at få transporteret strømmen frem til stikkontakten i de timer af døgnet, hvor der er mest pres på elnettet, og derfor får tidspunktet for ens elforbrug en endnu større betydning om vinteren.
- Vi nærmer os det tidspunkt på året, hvor de billigste timer igen flytter tilbage til natten – og samtidig varierer nettarifferne nu mere i løbet af dagen. Så vil man som forbruger udnytte de billigste timer af døgnet, er det ret vigtigt at holde et vågent øje med elpriserne, for man kan ikke længere tage for givet, at middagstimerne er de billigste, siger Ellen Trolle.
I Norlys-appen, som hver måned bruges af mere end 160.000 danskere, kan brugerne løbende følge elprisernes udvikling – uanset om de er kunder i Norlys eller ej. Samtidig giver prisoverblikket også mulighed for at skelne mellem den rene elpris og elprisen inklusiv tariffer, afgifter mv.
*Oven i den rene elpris kommer eltariffen til statslige Energinet, abonnementer, spottillæg, moms og nettarif til det lokale elnetselskab. Tarifferne kan også svinge fra time til time afhængig af, hvilken tarifmodel de enkelte elnetselskaber bruger.
Nøgleord
Kontakter
Michelle HaldPressechefNorlys
Tlf:+45 7210 8354michal@norlys.dkThomas Klose JensenPresserådgiverNorlys
Tlf:+45 7210 8354jthoma@norlys.dkBilleder


Om Norlys
Norlys er en dansk andelsejet energi- og telekoncern. Vi leverer energi, internet, tv, mobiltelefoni og ladeløsninger og driver den kritiske infrastruktur, som forbrugere og virksomheder er afhængige af hver dag.
Norlys ejer landets største elnet og fibernet og halvdelen af mobilnettet TN-Network. Vi driver et landsdækkende ladenetværk til både elbiler og tung transport og ejer aktiemajoriteten i Norlys Energy Trading samt Greenab og er medejere af Eurowind Energy, der udvikler vind- og solenergi i Europa.
Vores 4.700 medarbejdere arbejder hver dag for at levere stabile forbindelser, sikker drift og løsninger med afsæt i kundernes behov. Som dansk andelsejet virksomhed med mere end 820.000 andelshavere investerer vi langsigtet i den infrastruktur og de teknologier, der binder Danmark sammen - i dag og i generationer fremover.
Følg pressemeddelelser fra Norlys
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Norlys
Elprisen er på sit højeste i fire år. Alligevel betaler elkunderne mindre per kilowatt-time end sidste år16.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De danske elpriser har i 2026 været de højeste i fire år, men det betyder ikke nødvendigvis, at regningen er steget tilsvarende. Faktisk har danske elkunder betalt mindre per kilowatt-time end sidste år, når det samlede billede gøres op.
Nordjylland nærmer sig 1.000 lynladeudtag, når ny Norlys-ladepark åbner i Aalborg Lufthavn15.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Når Norlys’ nye ladepark i Aalborg Lufthavn indvies, runder antallet af offentligt tilgængelige lynladeudtag i Nordjylland 950. I den nye ladepark kan ti elbiler lade samtidig, og åbningen mandag den 19. oktober markeres med opladning til 0 kroner.
Elprisen er blevet mere end 30 procent dyrere på bare et år10.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De første tre kvartaler af 2026 har budt på de højeste elpriser siden energikrisen. Samtidig har danskerne oplevet markant større prisudsving end i de tre foregående år, hvilket giver forbrugerne gode muligheder for at planlægge deres forbrug til de billigste timer - fx i dag, hvor der endda er negative elpriser midt på dagen.
Elprisen har ikke været højere siden energikrisen: September blev den dyreste måned i næsten fire år30.9.2026 05:46:54 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris rundede for første gang siden energikrisen en krone pr. kWh i både Øst- og Vestdanmark. Samtidig viser data fra Norlys, at danskernes interesse for elpriserne stiger, når markedet opfører sig mere uroligt.
Vigtig frist nærmer sig: Norlys Vækstpulje er stadig åben for støtte til gode idéer29.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Norlys Vækstpulje har indtil videre støttet lokale foreninger, virksomheder og ildsjæle med mere end 40 millioner kroner i år. På torsdag lukker vinduet for at søge om støtte i Norlys Vækstpuljes tredje og sidste uddelingsrunde i 2026.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum