Visse former for fertilitetsbehandling kobles til øget risiko for børnekræft

Kræft hos børn er heldigvis sjælden. I Danmark får omkring 280 børn og unge under 20 år om året en kræftdiagnose. Men fordi sygdom blandt børn generelt er sjælden, er kræft den hyppigste sygdomsrelaterede dødsårsag i denne aldersgruppe. 

Vi mangler viden om, hvorfor børn får kræft. En række studier har peget på, at børn født efter fertilitetsbehandling, har en let øget risiko for at udvikle kræft. Og det støttes af en ny stor undersøgelse fra bl.a. Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning i samarbejde med Syddansk Universitet.

Undersøgelsen er baseret på data fra alle børn født i Danmark i perioden 1996-2012 – i alt over 1 mio. børn – som er fulgt for kræft frem til udgangen af 2023. 

Resultaterne viser en kræftforekomst på omkring 18 tilfælde per 100.000 børn fulgt i et år blandt børn født uden fertilitetsbehandling. Derimod var der omkring 24 kræfttilfælde blandt børn født efter fertilitetsbehandling. 

Lille øget risiko for den enkelte

Ved at dykke ned i tallene kunne forskerne se, at der ikke var nogen øget risiko ved almindelig reagensglasbehandling (IVF). Den øgede risiko var især knyttet til to andre behandlingsmetoder: Frozen Embryo Transfer og Mikroinsemination.

- For den enkelte er det en lille øget risiko. Men fertilitetsbehandling bliver stadig mere udbredt, og når vi efterhånden ser lignende signaler i flere store gode undersøgelser, bør kvinder og par informeres om den mulige øgede risiko for børnekræft, når de overvejer at få fertilitetsbehandling.

Det siger seniorforsker Marie Hargreave fra forskergruppen ’Virus, Livsstil og Gener’ ved Kræftens Bekæmpelses Center for Kræftforskning, som har ledet den nye undersøgelse i samarbejde med Syddansk Universitet.

Hun fremhæver, at information om mulige risici ved fertilitetsbehandling kan hjælpe kvinder og par til at træffe en beslutning på et oplyst grundlag.

- Fertilitetsbehandling er allerede forbundet med øget risiko for blandt andet flerfoldsgraviditet og for tidlig fødsel samt en let øget risiko for medfødte misdannelser. Gennemsigtig information er særligt relevant i en tid, hvor omkring hvert niende barn i Danmark fødes efter fertilitetsbehandling, og hvor adgangen til offentligt finansieret fertilitetsbehandling er blevet udvidet, samtidig med at der er planer om yderligere udvidelser, siger Marie Hargreave.

Bestemte metoder skiller sig ud

Der findes forskellige metoder til fertilitetsbehandling, og i undersøgelsen så forskerne at risikoen for kræft var forbundet med bestemte typer behandling. 

Det var metoderne ’Frozen Embryo Transfer’ (FET), hvor et tidligere nedfrosset, befrugtet æg optøs og lægges op i livmoderen, og mikroinsemination (ICSI), hvor en enkelt sædcelle føres direkte ind i ægget. Ved disse metoder var forekomsten af kræft omkring 41 tilfælde per 100.000 børn fulgt i et år efter behandling med nedfrosne embryoner og omkring 28 efter mikroinsemination. Til sammenligning var forekomsten omkring 18 blandt børn født uden fertilitetsbehandling.

Behandling med nedfrosne embryoner var især forbundet med kræft i blodet (leukæmi), kræft i lymfesystemet og bløddelssarkomer. Mikroinsemination var forbundet med kræft i lymfesystemet, bløddelssarkomer og tumorer i centralnervesystemet. Ved almindelig IVF (traditionel reagensglasbehandling) fandt forskerne ingen øget risiko for kræft.

Behandlingsmetoder kan spille en rolle

Man ved i dag ikke, om årsagen til den øgede risiko for kræft skal findes i forhold hos forældrene, der hænger sammen med den ufrivillige barnløshed – eller om det skyldes dele af selve fertilitetsbehandlingen. 

Det har forskerne bag den nye undersøgelse også forsøgt at finde svar på, forklarer Marie Hargreave:

- Vores undersøgelser tyder på, at den underliggende infertilitet alene næppe forklarer den øgede risiko. Derfor er det vigtigt at undersøge, om bestemte dele af selve behandlingen kan spille en rolle, siger hun.

Forskerne understreger, at der er behov for flere store undersøgelser, som kan give mere viden om, hvad der eventuelt ligger bag den øgede risiko. 
__________

Fakta om fertilitet
I 2025 kom 6.336 børn til verden efter fertilitetsbehandling. Det svarer til 10,6 pct. af alle børn født i Danmark – cirka hvert niende barn.
I 2020 var det 5.410 børn, svarende til 8,8 pct. – cirka hvert ellevte barn.
Brugen af optøede embryoner (Frozen Embryo Transfer), som er en af teknikkerne i den nye undersøgelse, er samtidig steget markant. Antallet af påbegyndte behandlinger med optøede embryoner på danske klinikker er mere end fordoblet fra 2015 til 2025, og i 2024 blev der født flere børn efter denne behandlingsform end efter nogen anden fertilitetsbehandling.

Kilde: Sundhedsdatastyrelsen

Resultaterne er offentliggjort her: Mose K. et al.: Childhood cancer risk after assisted reproductive technology. JAMA