Danmark og USA indgår aftale om styrket maritimt samarbejde
22.10.2026 15:30:00 CEST | Udenrigsministeriet | Pressemeddelelse
Udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen har i dag underskrevet en samarbejdsaftale, som styrker det maritime samarbejde mellem Danmark og USA. Aftalen skal bane vej for, at danske kompetencer og løsninger kan komme i spil, når USA i de kommende år skal genopbygge sin maritime industri.
Skibsdesign, salg af komponenter til skibsbygningsindustrien og uddannelse af den maritime arbejdsstyrke. Det er nogle af de områder, som kan komme i spil med den nye samarbejdsaftale på det maritime område mellem Danmark og USA.
”Danmark er en vigtig søfartsnation i verden og har en række styrkepositioner på det blå område. Derfor er det helt naturligt, at vi i dag underskriver en aftale med USA, som baner vej for, at danske kompetencer, løsninger og teknologier kommer ind i hjertet af USA’s maritime satsning. Aftalen åbner store muligheder for danske virksomheder og kan skabe nye arbejdspladser på begge sider af Atlanten”, siger udenrigsminister Lars Løkke Rasmussen.
Udenrigsministeren underskrev samarbejdsaftalen i dag i Washington D.C. med Under Secretary of State for Economic Affairs, Jacob Helberg. Aftalen etablerer tre spor for samarbejdet med følgende overskrifter.
- Spor 1: Uddannelse og træning
- Spor 2: Udstyr, teknologi og services
- Spor 3: Forsvarsindustrielt og dual use-samarbejde
Den amerikanske administration har et erklæret mål om at blive en stærkere skibsbyggernation. Det kræver samarbejde med allierede, blandt andet når der skal sikres tidssvarende uddannelsestilbud til maritime ingeniører og skibsdesignere. Det skal danske institutioner være med til at sikre.
Samarbejdet vil også omfatte salg af danske komponenter, teknologi og services til amerikanske værfter og rederier. Det kan f.eks. være motorer, løsninger inden for energieffektivitet og udstyr til specialskibe.
Danmark og USA vil også samarbejde inden for maritim forsvarsindustri og dual-use produkter. Det kan f.eks. omfatte teknologi til at overvåge og beskytte havbunden, droner til søs samt bedre overblik over aktivitet på havet.
Samarbejdet vil ske på kommercielle vilkår, hvilket betyder, at danske virksomheder, uddannelsesinstitutioner mv. vil sælge deres viden som konsulentydelser.
"Vi ser meget positivt på aftalen, som kan åbne nye muligheder for danske maritime virksomheder. Danmark har stærke maritime kompetencer, og danske virksomheder leverer nogle af verdens førende maritime teknologier og løsninger. Samarbejdsaftalen kan være med til at styrke adgangen til det amerikanske marked og bringe danske kompetencer i spil, når USA investerer i at genopbygge sin maritime kapacitet," siger Jenny N. Braat, administrerende direktør Danske Maritime.
“Danske skibe kalder i gennemsnit en amerikansk havn 17 gange i døgnet, og det historiske samarbejde mellem USA og Danmark på det maritime område går langt tilbage. I en verden der er splittet, er samarbejdsaftaler et eksempel på det modsatte. De samler os. Vi bakker i Danske Rederier op om et endnu tættere maritimt samarbejde med USA”, siger administrerende direktør i Danske Rederier Anne H. Steffensen.
Under 1 % af verdens nye handelsskibe bygges i dag i USA, mens ca. 55 % bygges i Kina, ca. 28 % i Sydkorea og ca. 13 % i Japan.
Læs hele samarbejdsaftalen her.
Følg pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Udenrigsministeriet
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn20.10.2026 10:13:33 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde tirsdag den 20. oktober kl. 15.45.
Dansk udviklingsbistand skaber resultater - for partnerlandene og for Danmark8.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Ny redegørelse gør status for dansk udviklingssamarbejde i 2025 – et år, hvor den globale udviklingsbistand oplevede det største fald nogensinde på 23 procent. Danmark har valgt en anden kurs og fastholder FN-målsætningen om at bruge 0,7 procent af BNI på udviklingsbistand.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 15.00.
Møde i Det Udenrigspolitiske Nævn7.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Det Udenrigspolitiske Nævn holder møde onsdag den 7. oktober kl. 14.00.
Kongeriget Danmarks 7. ICCPR-rapport5.10.2026 14:26:57 CEST | Nyhed
Kongeriget Danmark har fremsendt sin 7. periodiske ICCPR-rapport til FN’s Menneskerettighedskomité. Rapporten kan læses nedenfor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum