Spiras

Stigende elpriser kræver nye overvejelser

21.10.2026 11:08:56 CEST | Spiras | Aktuelt

Del

Elpriserne er under pres, og udsigten til billigere strøm er usikker. Spiras opfordrer landmænd til at tænke i både økonomi, selvforsyning og forsyningssikkerhed.

Energirådgiver Kent Bisgaard oplader elbil hos Spiras.
Elpriserne er under pres, og der er ikke meget, der tyder på, at vi vender tilbage til de lave priser fra før energikrisen i 2022, lyder det fra energirådgiver Kent Bisgaard, Spiras. Spiras

Elpriserne påvirkes i stigende grad af internationale konflikter, høje priser på gas og et voksende energiforbrug. Samtidig oplever vi færre timer med meget billig strøm, og det kan mærkes på elregningen.

Ifølge energirådgiver Kent Bisgaard fra Spiras er der ikke meget, der tyder på, at vi vender tilbage til de lave prisniveauer fra før energikrisen i 2022.

– Vi ser, at bundniveauet for elpriserne stiger. Gaspriserne spiller fortsat en stor rolle, og usikkerheden i verden presser energimarkedet. Jeg forventer en vanskelig vinter, og der er en risiko for, at næste vinter bliver endnu dyrere, siger Kent Bisgaard.

Tænk længere end tilbagebetalingstiden

For landmænd med et stort elforbrug kan stigende priser få betydelige økonomiske konsekvenser. Derfor anbefaler Spiras, at man undersøger mulighederne for at producere mere af sin egen strøm gennem fx solceller eller mindre vindmøller.

Men regnestykket bør handle om mere end kroner og øre.

– Vi skal væk fra tanken om, at en investering i grøn energi nødvendigvis skal være tjent hjem på under ti år. Det handler også om robusthed og forsyningssikkerhed. Hvor sårbar er din bedrift, hvis strømmen bliver meget dyr eller helt forsvinder? Du kan ikke hente olie op af baghaven, men du kan høste energi fra sol og vind, siger Kent Bisgaard.

Batterier kan også være en del af løsningen, men det kræver, at man først gør sig klart, hvad de skal bruges til. Der er fx forskel på at lagre billig strøm til senere brug og at sikre strømforsyningen ved et strømsvigt.

Få regnet på mulighederne

Der findes ikke én løsning, der passer til alle. Energiforbrug, produktionsform og eksisterende installationer har betydning for, hvilke investeringer der giver mening.

Hos Spiras kan energirådgiverne med udgangspunkt i et Eltjek hjælpe med at gennemgå mulighederne og beregne, hvordan forskellige løsninger påvirker både økonomien og bedriftens forsyningssikkerhed.

Kontakter

Om Spiras

Spiras er en uafhængig, medlemsejet rådgivningsvirksomhed og stærk forening, der arbejder for at sikre danske landmænd de bedst mulige rammevilkår i hverdagen. Gennem et aktivt bestyrelsesarbejde og en fast plads ved bordet sætter organisationen dagsorden med slagkraftige budskaber og en nysgerrig dialog.

Det politiske arbejde og rådgivningen bygger på sunde, jordnære værdier som troværdighed, høj faglighed og ærlighed, og foreningen møder verden med realisme og stor samfundsbevidsthed. Med stærkt fokus på at bygge bro mellem land og by, pleje kontakten til lokalsamfundene og løfte fortællingen om moderne landbrug, sørger Spiras for at skabe synlighed og reel indflydelse.

https://www.spiras.dk/

Følg pressemeddelelser fra Spiras

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Spiras

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye