Line Aarsland bliver ny direktør for Danske Medier
21.10.2026 10:00:00 CEST | Danske Medier | Pressemeddelelse
Line Aarsland tiltræder som administrerende direktør for Danske Medier den 1. december 2026. Hun kommer med bred erfaring fra mediebranchen, ministerier og politisk interessevaretagelse.

Line Aarsland bliver ny administrerende direktør for Danske Medier. Hun tiltræder den 1. december 2026 og kommer med bred erfaring fra mediebranchen, ministerier og politisk interessevaretagelse. Senest kommer hun fra en stilling som vicedirektør i Det Danske Filminstitut.
Line Aarsland tiltræder i en tid, hvor de globale techplatforme og den hastige udvikling inden for kunstig intelligens udfordrer de private mediers økonomiske grundlag og deres rolle i den demokratiske samtale.
”Jeg kan ikke se noget mere meningsfuldt end at kæmpe for, at vi har frie, stærke danske medier som en forudsætning for demokratiet. Vi står i en afgørende brydningstid, hvor techgiganterne både tager indtægterne og folks tid, og hvor AI-agenter snart vil give folk deres eget personlige nyhedsfeed bygget på tvivlsomme kilder. Det er helt afgørende med publicistiske, redaktørstyrede medier – fra lokale og regionale, special og niche til landsdækkende medier og radio og magasiner – i kampen mod misinformation og polarisering. Jeg glæder mig til sammen med medlemmer, sekretariat, branche og beslutningstagere at arbejde for at sikre den mangfoldighed af frie medier i Danmark,” siger Line Aarsland
Bestyrelsesformand i Danske Medier, Anders Krab-Johansen, glæder sig over ansættelsen af den nye direktør:
”Jeg er meget glad for, at Line Aarsland har takket ja til at stå i spidsen for Danske Medier. Hun har en stærk kombination af medieindsigt, politisk forståelse og bred erfaring med interessevaretagelse, som bliver vigtig i en tid, hvor vores branche står over for store strukturelle og teknologiske forandringer. Danske Medier har en central opgave i at sikre gode vilkår for de private medier og for den frie, uafhængige presse. Jeg ser frem til, at Line skal videreføre det betydelige arbejde, der allerede er gjort, herunder også i forhold til medieforhandlingerne og organisationens medieudspil,” siger Anders Krab-Johansen.
Om Line Aarsland
Line Aarsland er uddannet journalist fra RUC og kommer fra en stilling som vicedirektør i Det Danske Filminstitut. Hun har tidligere været direktør for kommunikation og public affairs i Egmont, arbejdet som journalist på Politiken og Information, været særlig rådgiver og presse- og kommunikationschef i to ministerier, kommunikationschef i KL og selvstændig konsulent, hvor hun arbejdede for medie- og filmbranchen.
Nøgleord
Kontakter
Mads ScheuerKommunikationschefDanske Medier
Tlf:+ 45 31 22 48 06msc@danskemedier.dkBilleder

Om Danske Medier
Danske Medier arbejder for det frie ord, den uafhængige presse og sunde rammevilkår for en pluralistisk mediebranche. Vi er brancheorganisation for private medievirksomheder og repræsenterer mere end 700 udgivelser, herunder lokale og regionale medier, niche- og fagmedier samt landsdækkende dagblade, magasiner, aviser, radio, podcast og netmedier.
Følg pressemeddelelser fra Danske Medier
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Medier
Dicle Duran Nielsen stopper som direktør i Danske Medier12.10.2026 16:52:16 CEST | Pressemeddelelse
Efter knap tre år i spidsen for organisationen Danske Medier har administrerende direktør, Dicle Duran Nielsen, valgt at stoppe ved årets udgang. Det ærgrer bestyrelsesformanden, Anders Krab-Johansen, som samtidig oplyser, at der er fundet en afløser.
Ny opgørelse: Lokalmedier er til stede i hele landet24.9.2026 13:43:10 CEST | Pressemeddelelse
Ny opgørelse viser, at Danske Mediers medlemmer tilsammen har en lokal journalistisk tilstedeværelse i 97 ud af 98 kommuner og når knap tre millioner mennesker på månedsbasis. Sammen med tidligere analyser af den danske nyhedsproduktion tegner det et billede af en bred geografisk dækning. Nu handler det om at sikre de strukturelle rammer for, at den kan fortsætte.
Ny analyse fra HBS Economics: Public service fortrænger i høj grad private nyhedsmedier10.9.2026 11:01:13 CEST | Pressemeddelelse
Ifølge en ny analyse fra HBS Economics kommer 9 ud af 10 nye brugere af public service-mediernes digitale nyhedstilbud fra private medier. Samtidig viser en markedssimulation, at det kommercielle onlinenyhedsmarked ville være 73 procent større, hvis de digitale public service-nyhedstilbud ikke var til stede.
Invitation til pressen: Analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked7.9.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
HBS Economics præsenterer ny erhvervsøkonomisk analyse af public service-mediernes påvirkning af det private mediemarked.
Googles AI-tjeneste sender ingen trafik videre til danske medier9.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
En ny analyse fra Danske Medier og DPCMO viser, at mens tiden brugt på AI-tjenester er steget med over 600 procent inden for en kort periode, sender Google AI Mode ingen trafik videre til medierne.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum