Når din partner er kristen, og du selv er i tvivl

Din partner vil gerne i kirke juleaften. Du tager helst med for familiens skyld. Eller måske beder din partner før sengetid, mens du har svært ved at forestille dig, at nogen lytter. I kan være enige om meget og stadig stå hvert sit sted, når samtalen falder på Gud.

Tvivlen behøver ikke være et problem i sig selv. Ubehaget kan opstå, hvis I begynder at gætte på hinandens forventninger. Den ene føler sig afvist, mens den anden føler sig presset til at deltage i noget, vedkommende ikke kan stå inde for.

Spørg til din partners tro uden at kræve et forsvar

Spørgsmålet »Hvordan kan du tro på det?« kan lyde som en invitation til debat. Prøv i stedet at spørge, hvad din partner holder af ved sin tro. Måske er det bønnen, fællesskabet eller en tillid, som har fulgt med siden barndommen.

I kan også læse om kristne møder hos PrayForYou og bruge beskrivelsen som afsæt for en samtale. Hvad ville din partner gerne opleve sammen med dig? Hvad ville du selv være nysgerrig efter at høre?

Du behøver ikke finde et svar på, om Gud findes, hver gang emnet kommer frem. Nogle samtaler må gerne ende med, at du har forstået din partner lidt bedre.

Skeln mellem en invitation og en forventning

»Vil du med på søndag?« kan rumme flere ønsker. Din partner kan savne dit selskab, ønske at dele noget personligt eller håbe, at du selv bliver kristen. Du kan ikke vide hvilket, før I har talt om det.

Spørg derfor direkte: »Vil du helst have, at jeg tager med for at være sammen med dig, eller håber du, at jeg kommer til at tro?« Svaret kan være begge dele. Din partner må gerne have et håb, men du skal kunne sige ja til besøget uden at love en bestemt overbevisning.

Aftal også, om besøget er en invitation denne ene gang. Et ja til søndag er ikke automatisk et ja til alle kommende søndage.

Sig tydeligt, hvad du gerne vil deltage i

Vær også ærlig om din tvivl. Du kan godt respektere din partners tro og samtidig være usikker på bøn eller Bibelen. Sig hellere det højt end at lade som om, du er enig. Din partner får bedre mulighed for at forstå dig, når du siger, hvad du selv tænker.

Du kan godt lytte til et foredrag uden at bede med. Du kan også deltage i en julegudstjeneste og lade være med at synge. Det er lettere at være ærlig på forhånd end at trække dig midt i besøget, fordi du føler dig fanget.

Tal eksempelvis om følgende inden I tager afsted:

• Vil du gerne præsenteres for andre, eller vil du helst selv tage kontakt?

• Har du lyst til at tale om din egen tro, hvis nogen spørger?

• Vil du deltage i bøn, eller vil du helst lytte?

Din partner kan hjælpe ved at acceptere dine svar uden at forklare dem væk over for andre. Du kan tilsvarende undgå at gøre grin med noget, som din partner holder af.

Tag samtalen om børn, før I står ved døbefonten

Tro kan blive mere konkret, når I taler om børn. Skal barnet døbes? Vil I bede sammen ved sengetid? Hvordan svarer I, når barnet spørger, om Gud findes?

Beskriv først, hvad I hver især ønsker. »Jeg vil gerne give vores barn adgang til min tro« åbner en anden samtale end »Vores barn skal selvfølgelig døbes«. Du kan tilsvarende sige, at du ønsker plads til spørgsmål og til at vælge kirken fra.

I behøver ikke afgøre alt på én aften. Vælg ét emne, og vend tilbage til resten. Hvis din partner ønsker en dåb, kan næste samtale være helt konkret: Hvilke forventninger følger med bagefter, og hvilke kan I begge sige ja til?