Viborg Kommune

Wibergis vinder international designpris før åbning

22.10.2026 06:00:00 CEST | Viborg Kommune | Pressemeddelelse

Del

Med afsæt i Viborgs historie og arkitektur har Museum Wibergis og Domkirkekvarteret modtaget hver sin Red Dot Award, der er blandt verdens mest anerkendte designpriser.

Banner med den prisvindende indentitet hænger på Museum Wibergis facade.
Før de første gæster har besøgt Museum Wibergis, har museet allerede modtaget international anerkendelse. En Red Dot Award hædrer den brandidentitet og visuelle fortælling, der skal kendetegne det kommende museum i den tidligere Vestre Landsret. Foto: Viborg Museum.

Før de første gæster har besøgt Viborg Kommunes nye Museum Wibergis, har det kommende museum allerede vundet international anerkendelse. 

Museet, der åbner i Danmarks gamle Vestre Landsret i foråret 2027, er blevet hædret for sin brandidentitet. Det er det samlede udtryk med historie, navn, logo og grafik. Domkirkekvarteret har samtidig modtaget en Red Dot Award for den skrifttype, der er udviklet som en fælles identitet for området.

Design skaber rød tråd i Domkirkekvarteret 

De to designpriser er resultatet af flere års tæt samarbejde mellem Viborg Museum, Viborg Kommune, Skovgaard Museet og designbureauet Creative ZOO.

Det fælles designunivers skal binde Domkirkekvarterets aktører sammen til én samlet kulturdestination i hjertet af Viborg.

- Prisen er en anerkendelse af det stærke samarbejde, der ligger bag udviklingen af Domkirkekvarteret i Viborg. Det glæder mig, at arbejdet med at skabe en samlet destination, hvor kulturoplevelser og byrum spiller tæt sammen, allerede får international opmærksomhed. Det kan vi godt være stolte af, siger Katrine Fusager Rohde (V), borgmester Viborg Kommune.

Fra domkirkens tårne til fodboldbanen

Bag begge de prisvindende designs ligger en ambition om at skabe et genkendeligt udtryk, der samtidig fortæller historien om Viborg. Inspirationen er hentet lige uden for døren – i Viborgs historiske bygninger, byens historie og stærke kreative miljø, som det nye museum bliver en del af.

- Vi har fra begyndelsen ønsket at give Museum Wibergis en tydelig identitet og et moderne udtryk med afsæt i Viborgs store historie. At en uafhængig international jury inden for design anerkender dette, er bare helt fantastisk, siger Brian Wiborg, museumschef, Viborg Museum.

Den fælles skrifttype er et godt eksempel på, hvordan Viborgs særpræg er omsat til et nutidigt udtryk. Den er blandt andet inspireret af Domkirkens karakteristiske tårne og buerne på det gamle rådhus. Det er den samme skrifttype, som viborgensere sidste sæson kunne se på Viborg FF’s udebanetrøje.
Red Dot Award er en international designkonkurrence, der siden 1955 har præmieret projekter inden for design. Blandt tidligere danske vindere institutioner som Danmarks Radio og Statens Museum for Kunst.

Nøgleord

Kontakter

Billeder

Katrine Fusager Rohde, Viborg Kommunes borgmester (V), tog første spadestik til forvandlingen af Domkirkekvarteret den 4. juni 2026.
Katrine Fusager Rohde, Viborg Kommunes borgmester (V), tog første spadestik til forvandlingen af Domkirkekvarteret den 4. juni 2026.
Foto: Viborg Kommune
Download
Brian Wiborg fra Viborg Museum og Pernille Rom Bruun fra Skovgaard Museet foran skiltningen til Domkirkekvarteret
Domkirkekvarteret og Museum Wibergis har modtaget hver sin internationale Red Dot Award for et design med afsæt i Viborgs historie. Brian Wiborg fra Viborg Museum og Pernille Rom Bruun fra Skovgaard Museet foran skiltningen til Domkirkekvarteret, hvor den prisvindende identitet skal skabe en fælles rød tråd på tværs af området.
Foto: Viborg Museum.
Download
Banner med den prisvindende indentitet hænger på Museum Wibergis facade.
Før de første gæster har besøgt Museum Wibergis, har museet allerede modtaget international anerkendelse. En Red Dot Award hædrer den brandidentitet og visuelle fortælling, der skal kendetegne det kommende museum i den tidligere Vestre Landsret.
Foto: Viborg Museum.
Download
Den prisvindende visuelle identitet for Domkirkekvarteret ses på et banner på Det Gamle Rådhus.
Den prisvindende visuelle identitet for Domkirkekvarteret henter inspiration i Viborgs historie og arkitektur. Blandt andet er den fælles skrifttype udviklet med afsæt i historiske bygninger som Det Gamle Rådhus og Viborg Domkirke.
Foto: Viborg Museum.
Download

Links

Om Viborg Kommune

Viborg Kommune er med sine knap 100.000 indbyggere Danmarks 11. største kommune og er med sine 1.474 km² den næststørste kommune målt på areal.

Følg pressemeddelelser fra Viborg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye