DIF Skole OL sætter bevægelse og fællesskab på skoleskemaet i 91 kommuner
21.10.2026 09:08:00 CEST | Danmarks Idrætsforbund | Pressemeddelelse
Bevægelse og klassefællesskab skal have plads i en travl skoledag. I denne uge går 1.350 indskolingsklasser fra 491 skoler i 91 kommuner i gang med DIF Skole OL. Færdige undervisningsforløb skal gøre det lettere for lærerne at sætte børnene i bevægelse og arbejde med klassens sammenhold.

Hvordan får man bevægelse ind i skoledagen på en måde, der både er overskuelig for lærerne og giver eleverne gode oplevelser sammen? Det er udgangspunktet for DIF Skole OL for indskolingen, som de kommende fem uger samler elever fra 0.–3. klasse over hele landet.
Det er enkle lege og stafetter, hvor hele klassen deltager som ét hold i en landsdækkende konkurrence. Klassen samler point, som tastes ind i det virtuelle univers og omregnes til færdighedsbadges, der viser eleverne, hvilke kropslige færdigheder de har brugt.
”Bevægelse skal have en fast plads i skoledagen fra de første skoleår. Idrætstimerne giver børn mulighed for både at udvikle deres færdigheder og opleve glæden ved at lykkes sammen. Med DIF Skole OL gør vi det lettere for lærerne at arbejde med bevægelsesglæde, sammenhold og trivsel i klassen,” siger Hans Natorp, formand for Danmarks Idrætsforbund (DIF).
Fællesskabet begynder i skoledagen
Skolen er et sted, hvor børn med forskellige interesser og forudsætninger mødes hver dag. Her kan bevægelse give eleverne nye måder at være sammen på og flere muligheder for at tage del i klassens fællesskab.
Skole OL for indskolingen giver en konkret anledning til at arbejde med sammenhold gennem bevægelse. Eleverne deltager som ét hold, hjælper hinanden og bidrager til klassens samlede resultat. Aktiviteterne tager ikke udgangspunkt i bestemte sportsgrene. Det kan give børn, der normalt ikke træder frem i idrætstimerne, mulighed for at vise nye sider af sig selv og opleve, at de har noget at bidrage med.
”Når børn bevæger sig sammen, kan de få øje på nye sider af hinanden. En klassekammerat er god til at opmuntre, en anden til at finde en løsning, og en tredje til at få alle med. Det er vigtigt, at børn oplever, at deres forskellige styrker har værdi, og at de har en plads i fællesskabet,” siger Hans Natorp.
Færdige forløb skal lette lærernes forberedelse
Deltagelsen er gratis, og lærerne får adgang til færdige aktiviteter, videoguides og forslag til lektionsplaner. Materialerne kan bruges direkte i idrætstimerne gennem det fem uger lange forløb og tilpasses den enkelte klasse.
Efter fem ugers aktiviteter afsluttes konkurrencen med et online finaleshow i uge 48, hvor de deltagende klasser fejres, og årets vindere kåres.
Skoler fra alle fem regioner deltager
|
Region |
Antal skoler |
Antal klasser |
Antal elever |
|
Hovedstaden |
119 |
389 |
8.291 |
|
Midtjylland |
122 |
330 |
6.549 |
|
Syddanmark |
128 |
293 |
5.830 |
|
Nordjylland |
47 |
141 |
2.770 |
|
Sjælland |
75 |
197 |
4.056 |
|
I alt |
491 |
1.350 |
27.496 |
Fakta om DIF Skole OL for indskolingen
- Gratis online klassekonkurrence for elever i 0.–3. klasse.
- Gennemføres på skolernes egne områder i uge 43–47.
- Hver klasse deltager i fem aktiviteter med fokus på bevægelsesglæde, klassefællesskab og basale idrætsfærdigheder.
- Via Skole OL’s virtuelle univers kan klasserne indtaste resultater, og følge med hos de mange andre deltagere på tværs af landet.
- Lærerne får adgang til færdige materialer og forslag til lektionsplaner.
- Forløbet afsluttes med et online finaleshow i uge 48.
- 1.350 klasser fra 491 skoler i 91 kommuner er tilmeldt
- Danmarks Idrætsforbund står bag DIF Skole OL.
Nøgleord
Kontakter
Siska Bengtsson RonaKommunikationskonsulent, DIF Skole OL
Tlf:20944149sisb@dif.dkBilleder


Links
DIF Skole OL er hele Danmarks officielle olympiske lege for skoleelever fra 0.-8. klasse og en appetitvækker på dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL har siden 2009 haft fokus på at sætte børn i bevægelse ved at skabe aktiviteter, der kan integreres i idrætsundervisningen på alle klassetrin.
Gennem DIF Skole OL møder børnene en bred vifte af forskellige sportsgrene i dansk idrætsforeningsliv. DIF Skole OL faciliterer i samarbejde med foreningslivet udviklingen af de deltagende sportsgrene, så børnene møder sporten i øjenhøjde og oplever idræt som sjovt og udviklende i fællesskab med andre gennem klassekonkurrencer.
Alle sportsgrenene formidles med udgangspunkt i de tre børneolympiske værdier: Fællesskab, Færdighed og Fairplay.
Det er DIF (Danmarks Idrætsforbund), der står bag DIF Skole OL, som støttes af Nordea-fonden, TrygFonden og Ole Kirk’s Fond. Herudover samarbejder Skole OL med flere specialforbund og kommuner.

Følg pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danmarks Idrætsforbund
GF Forsikring og Danmarks Idrætsforbund (DIF) kårer Årets Idrætsforening 20269.10.2026 09:30:02 CEST | Pressemeddelelse
Alle kan nu indstille en idrætsforening til prisen GF Forsikring og DIF’s Årets Idrætsforening 2026. Der er 80.000 kroner til vinderforeningen, som afsløres ved det store SPORT 2026-show i Herning.
DIF og AL Sydbank klar med hjælp til frivillige foreninger7.10.2026 07:30:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF og AL Sydbank har indgået en aftale, der skal gøre det lettere for frivillige foreninger at håndtere deres bankforretning. Foreningerne får blandt andet adgang til en fast bankrådgiver med erfaring fra foreningslivet og en række særlige bankvilkår.
DIF og headspace: Sammen kan vi få flere unge til at trives5.10.2026 13:19:03 CEST | Pressemeddelelse
Værktøjskassen er fyldt med både samtaler og idræt – det fælles mål er bedre trivsel for unge i hele landet, når DIF, Danmarks Idrætsforbund, og headspace Danmark nu indgår samarbejde.
På et år har kulturpas nået flere end hver fjerde i målgruppen30.9.2026 08:02:00 CEST | Pressemeddelelse
12.683 unge, der hverken er i job eller uddannelse, har fået et kulturpas, siden ordningen gik i luften for et år siden, og antallet vokser fortsat. Det er mange unge i en svær gruppe på kort tid, mener ungdomsforsker.
DIF Innovation Lab etablerer base i Herning30.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
DIF Innovation Lab i Herning skal bringe idrættens aktører og sportsindustrien endnu tættere sammen i vestdanmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum