Viborg Bibliotekerne

Kom og oplev prisbelønnet børnejazz i Gudenåhuset

22.10.2026 10:00:00 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse

Del

ÆSKEN er et prisvindende dansk orkester, som spiller inddragende, humørfyldt og energisk musik for børn i alle aldersgrupper og deres voksne - de gæster Gudenåhuset d. 7. november

Æsken spiller børnejazz i Gudenåhuset
Æsken spiller børnejazz i Gudenåhuset

Æsken vandt i december 2017 en Danish Music Award i kategorien Børnejazz. De nominerede var udvalgt, fordi de i særlig grad har været med til at udbrede glæden og kendskabet til jazzmusik for børn, hvilket er særligt vigtigt for Æsken, da netop kommunikationen med børn og formidling af spilleglæde er helt essentielt for gruppen. Æsken spiller inddragende koncerter, autentisk, energisk og ikke mindst sjovt.

Fælles for alt hvad Æsken laver er, at gruppen er drevet af hjerteblod for børn, for legen og for musik. Æsken er skabt af de to musikanter og tumultører Lasse Bech Kiilerich (drm., voc.) og Sidsel Bech Kiilerich (gt., voc.), og ledsages af spillekumpanerne Kristian Koldbro (bas), Janus Holst Aaen (gt., voc.) og Scott Christian Westh (trompet).

ÆSKEN har eksisteret siden 2015 og har turneret i hele Danmark til bl.a. Aarhus Jazz Festival, Riverboat Jazz Festival, Tunø Festival, filmfestivaler, børnefestivaler og mange, mange andre steder.

Koncerten kan opleves lørdag d. 7. november kl. 11.00 i Viften i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek. Der er fri entré og ingen tilmelding og koncerten er arrangeret i et samarbejde mellem Bjerringbro Byforums Kulturudvalg og Viborg Bibliotekerne. 

Kontakter

Dagny Vistisen, Viborg Bibliotekerne/Gudenåhuset
dav@viborg.dk, 42262921

Billeder

Æsken spiller børnejazz i Gudenåhuset
Æsken spiller børnejazz i Gudenåhuset
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne

Fællessang og foredrag skal styrke viborgensernes praktiske og åndelige beredskab20.10.2026 13:14:31 CEST | Pressemeddelelse

Når vi skal forberede os på en verden i forandring, skal der være styr på dåsetun, flaskevand og lommelygter. Men hvad med vores åndelige og kulturelle beredskab? Du kan få inspiration til begge dele den 5. november, når Viborg Bibliotekerne inviterer alle til Beredskabsdagen 2026. Det bliver en dag med fællessang, litteratur, historie og en særlig samtale mellem Özlem Cekic og Jair Melchior, modereret af biskop Henrik Stubkjær. Du kan også blive klogere på Viborg Kommunes beredskabsplaner og møde en deltager fra det nye DR-program ’Når alt slukker’.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye