Fyldestation for kølemidler ISO-certificeret
23.10.2026 07:53:00 CEST | Ahlsell Danmark | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark udvider sine ISO-certificeringer fra logistikcenteret i Billund til sin fyldestation i Skejby, hvor der fyldes kølemidler til distribution i hele Norden. Dermed får også virksomheder i kølebranchen dokumentation for Ahlsells systematiske arbejde med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø.

På Fyldestationen i Skejby ved Aarhus fylder Ahlsell kølemidler på flasker til videre distribution i hele Norden. Herfra finder de vej til blandt andet fødevare- og medicinalbranchen, hvor køling er afgørende for, at alt fra koteletterne i køledisken til temperaturfølsomme lægemidler kan opbevares ved de rette grader. Samtidig er kølemidler et specialiseret område, hvor der stilles høje krav til kompetencer, udstyr, processer og håndtering.
Nu har Ahlsell fået ekstern dokumentation for, at der arbejdes systematisk med kvalitet, miljø og arbejdsmiljø på Fyldestationen. Den er blevet omfattet af de tre ISO-standarder, som Ahlsells centrale logistikcenter i Billund netop er blevet re-certificeret i: ISO 9001 for kvalitetsledelse, ISO 14001 for miljøledelse og ISO 45001 for arbejdsmiljø.
Papir på det gode arbejde
Det er ikke noget, der kommer til at vende op og ned på hverdagen på Fyldestationen. Certificeringerne bygger nemlig videre på den måde, der allerede arbejdes på, pointerer produktionsleder Per H. Antonsen:
”Vi har i forvejen fokus på kvalitet, miljø og arbejdsmiljø i det daglige arbejde på Fyldestationen. Certificeringerne sætter en systematisk ramme omkring det, vi allerede gør, og forpligter os samtidig til løbende at følge op og blive bedre.”
Ekstra sikkerhed for kunderne
Certificeringerne har også betydning i mødet med kunderne, hvor Ahlsell oplever stigende krav til dokumentation:
”For kunderne giver det en ekstra sikkerhed for, at der er styr på tingene, når de handler med Ahlsell. Med certificeringen af Fyldestationen har vi nu også papir på det, når vores kunder inden for køl efterspørger dokumentation,” siger Nichlas Amdisen Zurhaar, salgschef for Køleteknik, Ahlsell.
Nøgleord
Kontakter
Line Møller BlankholmKommunikationschef
Tlf:+45 25292746lbl@ahlsell.dkBilleder



Om Ahlsell
Ahlsell er førende teknisk distributør i Norden. Koncernen er til stede i Danmark, Sverige, Norge, Finland, Estland, Litauen og Polen og har samlet set en omsætning på ca. 50 milliarder SEK, næsten 8.000 medarbejdere, over 300 butikker og fire centrallagre.
Ahlsell Danmark A/S blev stiftet som selskab 1. april 2024, hvor det tidligere Sanistål og Ahlsell REF blev lagt sammen og skiftede navn. Virksomheden beskæftiger ca. 1.050 medarbejdere.
Ahlsell-gruppen i Danmark omfatter VVS-Trading, KJV A/S og Bacher Workwear.
Følg pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ahlsell Danmark
Partnerskab skal åbne døre til projektmarkedet1.10.2026 07:52:52 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell Danmark og DanZafe indgår et nyt partnerskab, der skal styrke udbredelsen af Saltos elektroniske adgangskontrolløsninger i Danmark. Målet er at gøre løsningerne tilgængelige for endnu flere kunder, projekter og brancher gennem flere salgskanaler.
Vokser på arbejdstøj: Ahlsell får godkendt opkøb9.4.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ahlsell har fået grønt lys af konkurrencemyndighederne til opkøbet af SJEB A/S og går endnu en størrelse op på markedet for arbejdstøj og sikkerhedsudstyr.
Ahlsell reducerer udledninger og styrker data26.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ahlsells bæredygtighedsrapport 2025 viser, at Nordens største tekniske distributør har reduceret sine drivhusgasudledninger, samtidig med at forretningen er vokset. I Danmark har 34.000 virksomheder fået nem adgang til klimadata på en halv million produkter - et vigtigt skridt i en tid med stigende krav til rapportering.
Dyrere transport får Ahlsell til at nytænke afhentning23.3.2026 10:57:19 CET | Pressemeddelelse
Inspireret af privat pakkelogistik åbner Ahlsell for, at bygge- og håndværksvirksomheder gratis kan afhente materialer på 19 distributionshubs hos Danske Fragtmænd.
Ny direktør skal styrke kultur og organisation hos Ahlsell19.2.2026 07:53:00 CET | Pressemeddelelse
Lotte Odgaard Jacobsen er ny People & Culture Director hos Ahlsell Danmark. Hun træder samtidig ind som en del af virksomhedens øverste ledelse.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum