Sådan gør du boligen klar til kulden og sparer på varmen
22.10.2026 07:55:00 CEST | OK | Pressemeddelelse
Vinterkulden kan hurtigt sætte gang i varmeforbruget. Men med nogle enkle greb kan du holde bedre på varmen og undgå at bruge mere energi end nødvendigt.

Når temperaturen falder, er det nærliggende bare at skrue op. Men inden termostaten får et ekstra nøk, kan det betale sig at se på, om boligen udnytter varmen bedst muligt.
- Med få tiltag kan du optimere din boligs energiforbrug, reducere varmespild og få lavere varmeregninger, uden at gå på kompromis med at holde varmen, siger Jens Bomholt, kommunikationschef i OK.
Indstil varmen til 18-20 grader med termostater
Der er penge at spare ved at holde en jævn temperatur i din bolig, og her kan termostater være en god hjælp.
- Det lyder ikke af meget, men hvis temperaturen bliver sænket bare én grad i hele huset, så kan du spare omkring fem procent på varmeregningen, siger Jens Bomholt.
Ved at indstille dine termostater ens fordeler du varmen bedre og sænker dit varmeforbrug. Det er dog vigtigt at være opmærksom på, at temperaturen ikke bør komme under 18 grader, da det kan give fugtproblemer.
Skift gamle tætningslister og stop trækket
Tjek også tætningslisterne omkring døre og vinduer. Listerne kan forhindre træk og holde på varmen, men med tiden kan de miste deres effektivitet.
- Hvis dine tætningslister er slidte eller beskadigede, kan der slippe kold luft ind, hvilket øger dit varmeforbrug, siger Jens Bomholt.
Ved at udskifte gamle tætningslister sikrer du, at din bolig bedre håndterer vinterkulden, og dermed kan du også undgå varmespild.
Hold på varmen med gardinerne
Et simpelt, men effektivt tip til at holde på varmen er at trække gardiner og persienner for, når mørket falder på. Når du trækker gardinet for, mindskes kuldeindfaldet fra vinduerne.
Om dagen bør du trække dem fra igen, så sollyset kan slippe ind og varme rummene naturligt op.
Spar på varmen under bruseren
Et langt, varmt bad kan være svært at modstå på en kold vinterdag. Men ifølge Energistyrelsen går cirka en tredjedel af varmeforbruget til varmt vand, så der kan være god grund til at holde lidt igen.
- Man kan med fordel være opmærksom på, hvor længe man står under det varme vand. Kortere bade og en lidt lavere temperatur er en enkel og effektiv måde at skrue ned for varmeforbruget, siger Jens Bomholt.
Giv dit varmeanlæg et eftersyn
Uanset hvilken varmekilde du bruger til at opvarme dit hjem, er det en god idé at få lavet et årligt serviceeftersyn. Men der er også nogle ting, du selv kan holde øje med for at sikre optimal drift og effektivitet.
- Hvis du har en varmepumpe, er det vigtigt at tjekke, at filtrene er rene, og at udendørsenheden er fri for blade, sne og skidt, der kan blokere luftstrømmen. Derudover bør du sikre, at temperaturen er indstillet korrekt, da varmepumper er mest effektive ved lavere, konstante temperaturer, siger Jens Bomholt.
Opvarmer du din bolig med et gasfyr, så sørg for at tjekke, at rørene til og fra fyret er godt isolerede, især i uopvarmede rum som kældre eller lofter, for at undgå varmetab. Brug desuden gasfyrets økonomifunktion, når du ikke har brug for fuld varme - for eksempel om natten eller ved længere fravær - for at reducere energiforbruget.
Nøgleord
Kontakter
Mathilde Ambrosius BoysenKommunikationsmedarbejder
maab@ok.dkRikke Bue LaumarkKommunikationskonsulent
ribl@ok.dk- OK er et bredt funderet energiselskab for private og erhverv. På hylderne er alt fra brændstof og ladestandere til grøn el og varmepumper.
- OK er desuden en af de største elleverandører i Danmark
- OK er et dansk andelsselskab med datterselskaber som Coop, Kamstrup, Enity og GodEnergi.
- OK omfatter mere end 680 tankstationer, mere end 250 svanemærkede vaskehaller samt mere end 85 truckstationer, og OK er således Danmarks største tankstationskæde.
- OK har mere end 5.700 offentligt tilgængelige ladepunkter til elbiler fordelt over hele landet - knap 1000 af dem ved lynladere.
- OK støtter over 4.000 lokale klubber og foreninger over hele landet.
Følg pressemeddelelser fra OK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra OK
Køen til elnettet vokser: OK vil etablere 70 batterier over hele landet uden ny nettilslutning8.10.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mens mange venter på ny netkapacitet, vil energiselskabet OK etablere 70 batterianlæg over hele landet. Batterierne skal lagre grøn og billig strøm, aflaste elnettet lokalt og sikre kapacitet til den stigende elektrificering uden behov for ny nettilslutning.
Fynbo er Danmarks bedste til at oplade elbilen: Kører 1.500 kilometer om måneden for under 200 kroner6.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Lucinda Pedersen fra Jordløse på Fyn er god til at lade sin elbil, når strømmen er billig. Faktisk er hun så god, at energiselskabet OK netop har kåret hende til Danmarks Bedste Lader. Hun har på et år ”tanket” elbilen til det, der svarer til en benzinpris på 2,37 kr. literen.
Strøm til over 1 kr. i snit: September er den dyreste måned siden 202230.9.2026 05:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Den gennemsnitlige elpris i september ender over 1 krone pr. kWh. Det gør det til den dyreste måned for danske elkunder siden december 2022. Måneden har dog også budt på masser af timer med billig strøm.
Energiselskabet OK åbner hurtig- og lynlader nr. 2.00023.9.2026 06:38:24 CEST | Pressemeddelelse
Den første åbnede i 2020. Nu åbner OK hurtig- og lynladeudtag nr. 2.000. Det er Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler. Og der er mange flere på vej.
Danmarks største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler når milepæl: Onsdag indvies lader nr. 2.00021.9.2026 06:00:00 CEST | Presseinvitation
Pressen er inviteret, når energiselskabet OK, der har landets største netværk af hurtig- og lynladere til elbiler, indvier ladestander nr. 2.000 som det første ladeselskab i Danmark. Det sker i Rødovre, hvor borgmester Britt Jensen klipper snoren, og hvor man bl.a. kan opleve en 113 år gammel elbil.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum