377 ekstra hektar til mere vild natur
20.10.2026 06:00:00 CEST | Miljøministeriet | Pressemeddelelse
De tre naturnationalparker Harrild Hede, Draved og Mols Bjerge kan nu udvides med i alt ca. 377 hektar jord. Det giver mulighed for mere vild natur, bedre levesteder for dyr og planter og flere muligheder for friluftsliv og oplevelser i naturen.
Naturstyrelsen har købt ca. 377 hektar jord, som skal indgå i tre naturnationalparker. I det sydjyske kan Danmarks største skov i Naturnationalpark Draved nu blive omkranset af yderligere 177 hektar. Her får natur og biodiversitet førsteprioritet, når vandet kommer tilbage, og naturen får lov til at udvikle sig på sine egne præmisser, men der bliver også et nyt fugletårn og to nye stiforløb, som både lokale og turister kan benytte. Udvidelsen af Naturnationalpark Draved sker især vest for Kongens Mose, men også syd for den gamle skov.
I Midtjylland kan Naturnationalpark Harrild Hede udvides med ca. 100 hektar, hvilket svarer til et område på størrelse med ca. 140 fodboldbaner. Udvidelsen dækker især over arealer, der er velegnet til helårsgræsning. Hele naturnationalparken får også en mere sammenhængende forbindelse på ydersiden af hegnslinjen, som gør det nemmere for gående og ryttere at bevæge sig rundt om naturnationalparken.
På Djursland bliver der nu mulighed for at udvide naturnationalpark Mols Bjerge med ca. 100 ha. Det mindsker behovet for færiste, og der bliver færre smalle passager. Der bliver desuden mulighed for at etablere både friluftsfaciliteter og infrastruktur – herunder også nye måder at ankomme til Mols Bjerge på.
”Vi har brug for mere vild natur, og de danske planter, svampe og dyr har brug for flere levesteder. Samtidig kan naturnationalparker tilbyde smukke og specielle naturoplevelser for lokale og turister. I de områder, hvor naturen tillader det, bliver der etableret nye friluftsfaciliteter, så folk eksempelvis kan vandre, ride og sove i naturen. Derfor er det virkelig positivt, at de tre naturnationalparker Harrild, Draved og Mols Bjerge bliver udvidet med ca. 377 ekstra hektar”, siger miljøminister Maria Reumert Gjerding.
Fakta:
- Aftalepartierne (S, RV, SF, Ø og Å) bag Natur- og Biodiversitetspakken fra 2020 og aftalepartierne (S, V, M, SF, LA, K og RV) bag Aftale om Implementering af et Grønt Danmark fra 2024 afsatte i alt 80 mio. kr. til jordopkøb til udvidelser af naturnationalparker.
- Naturstyrelsen har nu anvendt 78,7 mio. kr. ud af de 80 mio. kr. til at udvide naturnationalparker og forbedre afgrænsningen i naturnationalparkerne Harrild, Draved, Mols Bjerge og Ulvshale samt foretaget mindre opkøb ved naturnationalparkerne Fussingø, Stråsø og Hanstholm. De resterende 1,3 mio. kr. skal anvendes til yderligere opkøb.
- Naturnationalpark Draved udvides med ca. 177 hektar, så naturnationalparken kan udgøre ca. 741 hektar.
- Naturnationalpark Harrild udvides med ca. 100 hektar, så naturnationalparken kan udgøre ca. 2806 hektar.
- Naturnationalpark Mols Bjerge udvides med ca. 100 hektar, så naturnationalparken kan udgøre ca. 830 hektar. Det seneste indgåede magelæg med Hempel-fonden afventer endelig godkendelse i Folketingets Finansudvalg.
- Sidste år offentliggjorde Miljøministeriet, at Naturnationalpark Ulvshale kunne udvides med 80 hektar, så naturnationalparken i det projektforslag, som har været i høring, udgør ca. 380 hektar.
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljøministeriet
Stort ulovligt udsmid af fisk: Miljøministeren vil have plan for kameraer på fiskefartøjer9.10.2026 11:46:05 CEST | Pressemeddelelse
Ny DTU-rapport viser at 11 procent af de fisk, som danske fiskere fanger, bliver smidt ud, selvom reglerne siger, de skal med på land og tælles med i fiskernes kvoter. Miljøminister Maria Reumert vil have det ulovlige udsmid ned og sætter sit ministerium i gang med et oplæg til mere kameramonitorering af fiskefartøjer.
Regeringen vil straffe miljøkriminalitet hårdere8.10.2026 06:07:00 CEST | Pressemeddelelse
Det skal ikke kunne betale sig smide affald eller dumpe forurenet jord i naturen og på marker for at spare eller tjene penge. Derfor vil regeringen hæve straffen for miljøkriminalitet.
Politisk flertal vil have mere natur og færre nye råstoffer i kystsikringen8.10.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Tidligt hensyn til natur, reduktion af råstofindvinding og beskyttelse af kulturarv vil fremover blive prioriteret, når der udmøntes midler fra statens Kystpulje. Endnu flere områder skal kunne få støtte, og digelag på mindre øer kan fremover søge puljen. Det har et bredt politisk flertal besluttet.
Regeringen sætter penge af til nye marine naturnationalparker7.10.2026 16:06:06 CEST | Pressemeddelelse
Danmark skal have mindst syv marine naturnationalparker. De to første er etableret, og med finansloven for næste år afsætter regeringen i alt 67,8 mio. kr. til de næste to.
Danmark og Tyskland enige: Slut med bundslæbende fiskeri i Flensborg Fjord29.9.2026 11:29:43 CEST | Pressemeddelelse
Fra 1. januar 2027 bliver det også forbudt at fiske med bundslæbende redskaber i Flensborg inderfjord. Forbuddet indføres for at beskytte havmiljøet i fjorden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum