EU-medlemskab til Ukraine: Mindre snak, mere handling
16.10.2026 15:40:59 CEST | Europabevægelsen | Pressemeddelelse
Det er ikke første gang, at stats- og regeringschefer præsenterer Ukraine for en fasttrack løsning til et EU-medlemskab. Men nu skal der lægges handling bag de gode intentioner.

”Vi er nået til et vendepunkt i krigen mellem Ukraine og Rusland. Inden for den seneste uge er der sket en drastisk udvikling med alvorlige, drabelige angreb i Kyiv, nedbrud på satellitnetværket Starlink, der hæmmer det Ukrainske forsvar, og en påstået energivåbenhvile, der forsvandt lige så hurtigt som den kom. Store politiske dagsordener og diplomatiske samtaler mellem stats- og regeringschefer er vigtige – men de ord, der bliver ytret, stopper ikke de fysiske rædsler, som ukrainere ved fronten og civile i byerne gennemlever i disse dage” udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.
Torsdag og fredag har der været topmøde i Bruxelles, og Ukraine har med rette optaget den primære plads på dagsordenen. Senest har Zelenskyj fredag eftermiddag holdt møde med pressen, hvor han efterspørger støtte i form af økonomiske midler og luftforsvar, så Ukraine kan komme gennem, hvad man spår, bliver en helt forfærdelig vinter. Samtidig har EU-Kommissionens formand Ursula von der Leyen udtalt, at man arbejder intensivt på at bane vejen for et EU-medlemskab til Ukraine.
”EU bærer et stort ansvar. Vi er en stormagt, der besidder midlerne til at gribe ind i voldsomme konflikter – konflikter, der koster menneskeliv. EU har allerede gjort meget, og både den økonomiske støtte og de missiler, man vil arbejde på at sende til Ukraine, er altafgørende. Men det ændrer ikke på det faktum, at vi har et klart trumfkort, der kan få stor betydning for krigens udfald: Vi kan acceptere Ukraines anmodning om EU-medlemskab. Og vi kan gøre det snart”, udtaler Jens-Kristian Lütken, landsformand i Europabevægelsen.
Under topmødet fredag har medlemsstaterne diskuteret mulighederne for at fremskynde optagelsesprocessen.
”Det er vigtigt, at de samtaler, der er åbnet op for på topmødet i dag, bliver ført til dørs. Det er klart, at vi ikke skal gå på kompromis med de værdier og demokratiske rettigheder, der definerer EU og det europæiske samarbejde. Men vi må lægge handling bag vores gode intentioner og hjælpe Ukraine på vej, så de hurtigst muligt kan imødekomme kriterierne for et – mildt sagt altafgørende – EU-medlemskab”, siger landsformand Jens-Kristian Lütken.
”EU drømmer om at blive en magtfuld spiller, der kan stå i konkurrence til stormagter som USA, Kina og Rusland. Nu skal vi leve op til det ansvar, der følger med en sådan magtplacering på den globale scene”, supplerer Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand.
Europabevægelsen opfordrer til, at EU efterlever ambitionen om at åbne de sidste forhandlingsområder om et ukrainsk medlemskab inden årets udgang.
For yderligere kommentarer
Landsformand Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00
Kontakter
Jens-Kristian LütkenFormandEuropabevægelsen
Tlf:+45 30 91 98 00Jens-Kristian_Lutken@kk.dkTheresa Cecilie MøllerPresse- og kommunikationsansvarlig
Tlf:+45 31 40 03 80tcm@europabevaegelsen.dkOm Europabevægelsen
Europabevægelsen er Danmarks tværpolitiske organisation for europæisk engagement og oplysning.
Kontakt: Jens-Kristian Lütken, tlf. +45 30 91 98 00 | Theresa Cecilie Møller (presse), tlf. 31 40 03 80, tcm@europabevaegelsen.dk.
Følg pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Europabevægelsen
Den yderste højrefløjs angreb på EU-budgettet bør være et wakeup-call15.10.2026 14:54:34 CEST | Pressemeddelelse
Når store partier som Dansk Folkeparti og det franske Rassemblement National langer ud efter strategiske prioriteringer i EU-budgettet, skal vi ikke bare vende øjne og ignorere deres vrede. Vi er nødt til at tage dem seriøst – og vi er nødt til at komme deres naive tro på nationalstatens magt til livs.
Trumps diesel-deal med Putin er et historisk lavpunkt9.10.2026 22:53:14 CEST | Pressemeddelelse
Den diesel-deal, Trump netop har indgået med Putin, er et historisk lavpunkt for USA og dets lederskab af den frie verden. Det mener Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen.
Regeringen og Danmark tager fløjlshandskerne af6.10.2026 13:11:26 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen reagerer på Mette Frederiksens tale til Folketingets åbning. Særligt hendes udtalelser om Rusland og Grønland vækker opsigt.
Bosnien-Hercegovinas fremtid i EU kan blive afgjort i dag4.10.2026 11:38:28 CEST | Pressemeddelelse
Når vælgerne i dag går til valg i Bosnien-Hercegovina, kan det få afgørende konsekvenser for drømmen om et EU-medlemskab. Europabevægelsen opfordrer til fri, fair og transparent valgproces.
Bosnisk valg bliver en afgørende prøve for EU’s udvidelsespolitik2.10.2026 10:10:18 CEST | Pressemeddelelse
Europabevægelsen opfordrer til fri, fair og transparent valgproces 4. oktober. Valgets forløb risikerer at få store konsekvenser for Bosnien-Hercegovinas vej til EU-medlemsskab.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum