Danskernes arbejdsliv udfordrer myten om overopsparing

I en stiliseret beregning bliver et arbejdsliv ofte beskrevet som 42 år med fuldtidsbeskæftigelse og pensionsindbetalinger på 12 pct. fra man er 25 år og til man fylder 67 år og går på folkepension.

Danskernes arbejdsliv er i mange tilfælde anderledes. Mange har perioder uden beskæftigelse, eller år med deltidsarbejde. Det er heller ikke alle, der betaler mindst 12 pct. i pension i alle år. Når der tages højde for disse forhold, svarer arbejdslivet i gennemsnit til 27 år med fuldtidsarbejde og pensionsindbetalinger på mindst 12 pct. Tallet dækker over betydelige variationer, da nogle har lange og stabile arbejdsliv med høje pensionsindbetalinger, mens andre har flere afbræk eller perioder med lavere opsparing.

- Vi har i flere år hørt historier, der tyder på, at danskerne sparer så meget op til pension, at der er overopsparing. Det har vi meget svært ved at se, når vi kigger i data for danskernes faktiske adfærd. Det som i en model kan ligne overopsparing, ser helt anderledes ud i den virkelige verden. Mange arbejdsliv er ikke ét langt forløb med fuldtidsarbejde og pensionsindbetalinger hvert år, fordi vi har perioder uden job eller af andre årsager ikke sparer op til pension. Det har naturligvis stor betydning for, hvor meget der faktisk bliver sparet op, siger Andreas Østergaard Hartington, underdirektør i F&P.

I en stiliseret beregning for en faglært industriarbejder er pensionsformuen på 3,7 mio. kr. ved pensionsalderen. Når beregningen korrigeres for danskernes gennemsnitlige arbejds- og opsparingsmønstre, falder formuen til 2,3 mio. kr. Samtidig falder den årlige pensionsudbetaling fra 251.000 kr. til 154.000 kr. Dækningsgraden, der viser indkomsten som pensionist i forhold til indkomsten før pension, falder fra 86 til 73 pct.

- Modelberegninger har stor værdi i mange sammenhænge, men man kan ikke på den baggrund generalisere og udtale sig om den faktiske opsparingsadfærd. Vi er særligt optagede af, at der er et realistiske billede af, hvor langt pensionsopsparingen rækker. Det er også en opmærksomhed, som vi forventer, at den kommende kommission om arbejdsliv og familieliv har, siger Andreas Østergaard Hartington fra F&P.

Den kommende kommission skal ifølge regeringsgrundlaget både se på den fremtidige folkepensionsalder samt mulighederne for, at man i perioder af livet kan arbejde mindre.

Fakta:

Forskellen på det stiliserede ’optimale’ opsparingsforløb og gennemsnittet af de faktiske opsparingsforløb har fire forklaringer. Syv år skyldes perioder uden beskæftigelse, fire år skyldes deltidsarbejde, tre år er uden pensionsindbetaling, og ét år skyldes, at pensionsbidraget er under 12 pct. Samlet reducerer den fulde opsparingsperiode fra 42 til 27 år, og det har naturligvis betydning for pensionsformuen.