Den yderste højrefløjs angreb på EU-budgettet bør være et wakeup-call

Når stats- og regeringschefer torsdag eftermiddag mødes i Bruxelles for at diskutere EU’s langsigtede budget for 2028-2034, kommer det ikke til at gå stille for sig. Ord, der er værd at holde øje med i eftermiddag, er bl.a. konkurrenceevne, forsvarsparathed, migration og udviklingsbistand. Samtidig er den seneste udvikling i Ukraine og relationerne mellem USA og Rusland med til at komplicere samtalen.

Pengene sidder ikke løst på medlemslandene til budgetforhandlingerne – hverken på højrefløjen eller over midten. Den danske regering ønsker budgetstramninger, men møder op til forhandlingerne i eftermiddag med en anerkendelse af, at EU’s budget kan værre større, end det er lige nu. Vender man blikket mod den ekstreme højrefløj, ser udgangspunktet for finansieringen af det europæiske samarbejde dog markant anderledes ud.

”Det overrasker ingen, at den yderste højrefløj kæmper indædt mod enhver form for forhøjelse af EU-budgettet. Hvad end modstanden manifesteres gennem Marine Le Pens Frexit-in-disguise, eller Dansk Folkepartis manglende støtte til den danske regerings forhandlingsoplæg, er det vigtigt, at vi tager kritikken seriøst. Både Dansk Folkeparti og Rassemblement National er store partier i deres respektive lande – og Le Pen ligger endda rimelig lunt i svinget til præsidentvalget i 2027”, udtaler Jens-Kristian Lütken.

Herhjemme har Dansk Folkeparti valgt ikke at støtte den ellers meget brede opbakning til forhandlingsoplægget. Og Le Pen har onsdag eftermiddag udtalt, at hun vil skære markant i støtten til EU, hvis hun bliver præsident i 2027 – så markant, at flere eksperter peger på en de facto udmeldelse af Unionen.

”Det er godt, at den danske regering går ind til forhandlingerne med strategiske prioriteringer, der på bundlinjen betyder stærkere støtte til det europæiske samarbejde. Det viser, at vi i Danmark har forstået, at vi ikke kan stå alene i det globale kaos, vi lige nu er førstehåndsvidner til. Men kritikken fra den yderste højrefløj kan ikke længere ignoreres”, påpeger Europabevægelsens landsformand Jens-Kristian Lütken.

”Troen på, at nationalstaten er en ø, der kan klare alt alene, er naiv. Men hvis ikke vi taler om det, og hvis ikke kritikerne herhjemme tager del i debatten, så bliver det først rigtig svært. Det kan undre meget, at Dansk Folkeparti ikke deltager mere aktivt i snakken om EU. De påstår, at de har ændret holdning, men deres ord matcher ikke deres handlinger. Jeg synes, det er vigtigt, at vi får en forklaring på, hvorfor et stort parti som Dansk Folkeparti ikke støtter op om regeringens EU-position”, påpeger Jens-Kristian Lütken, landsformand for Europabevægelsen.

”Når sådan en som Le Pen allerede får så meget taletid i franske og internationale medier, er det bevis på, at vi ikke er færdige med at diskutere, hvorfor EU er nødvendig. Og når Dansk Folkeparti uden videre kan slippe afsted med at trække sig fra så vigtig en debat – blot fordi det er dårligt for meningsmålingerne – ja så er det faktisk et tegn på, at samtalen ikke fylder nok herhjemme i Danmark”, supplerer Jens-Kristian Lütken, Europabevægelsens landsformand.