Ny forskning giver fem anbefalinger til bedre arbejdsmiljø i byggebranchen

Når arbejdet går i gang på en byggeplads, kan arbejdsmiljøet komme under pres, hvis der ikke på forhånd er klare aftaler om ansvar, metoder og håndtering af risici. 

Det kan blandt andet gøre det vanskeligere at koordinere arbejdsmiljøarbejdet og skabe uklarhed om, hvem der har ansvar for hvilke opgaver.

En ny rapport fra Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har analyseret, hvordan arbejdsmiljø i byggebranchen bliver beskrevet i udbud og kontrakter, samt hvordan beskrivelserne hænger sammen med arbejdsmiljøarbejdet i selve byggefasen.

- Vores resultater peger på, at arbejdsmiljø ikke altid bliver tænkt konkret nok ind i det forberedende arbejde. Hvis krav, ansvar og løsninger ikke er tydelige fra starten, risikerer en del af arbejdsmiljøarbejdet først at blive håndteret, når problemerne viser sig på byggepladsen, siger Sisse Grøn, seniorforsker på NFA. 

Det kan ifølge Sisse Grøn betyde, at der kan opstå uklarhed eller konflikter om for eksempel ansvar, udgifter og forsinkelser, hvis arbejdet med arbejdsmiljø først håndteres under byggeriet

– Et godt arbejdsmiljø bliver ikke kun skabt ude på byggepladsen, når håndværkerne går i gang. Det foregår også tidligere i processen, når projektet skal forberedes, siger Sisse Grøn.

Høj kvalitet giver effekt 

Forskerne har konkret set på 17 bygge- og anlægsprojekter. 

Det er foregået ved at gennemgå og vurdere kontrakter og planerne for sikkerhed og sundhed – også kaldet PSS – som er med til at beskrive, hvordan arbejdsmiljøet skal håndteres og koordineres under byggeriet. 

Forskerne har sammenholdt kontraktmaterialet med det arbejdsmiljø, som forskerne dokumenterede på byggepladserne via observationer og interviews. 

Resultaterne peger på, at kvaliteten af kontraktmaterialet – herunder tydelige beskrivelser og konkret brug af for eksempel forebyggelsestrappen – hænger sammen med sikkerhedsniveauet på byggepladsen. 

– Vi kan se, at det ikke er ét enkelt krav i kontrakten, der gør forskellen. Resultaterne peger snarere på, at et gennemarbejdet aftalegrundlag, tydelige metoder og et systematisk arbejdsmiljøarbejde tilsammen kan skabe bedre rammer for sikkerheden på byggepladsen, siger Jeppe Ajslev, professor på NFA. 

Fem anbefalinger til bedre rammer for arbejdsmiljøet

På baggrund af projektets resultater har forskerne formuleret fem anbefalinger til arbejdet frem mod byggefasen. Anbefalingerne skal ses som en samlet pakke frem for fem enkeltstående tiltag.

Den første anbefaling er, at arbejdsmiljø skal beskrives tydeligt og konkret i udbud og kontrakter. Den anden er, at metoderne i arbejdsmiljøarbejdet skal være beskrevet på forhånd. Det kan konkret handle om, tydelige beskrivelser af hvordan sikkerhedsrunderinger gennemføres – hvor sikkerheden på byggepladsen gennemgås – og for, hvordan der skal følges op på aftaler omkring arbejdsmiljøet.

Forskerne anbefaler også, at risici beskrives konkret, og at de så vidt muligt forebygges via forebyggelsestrappen. Dertil bør det psykosociale arbejdsmiljø tænkes tydeligt ind i planerne for sikkerhed og sundhed. Den femte anbefaling handler om på forhånd at aftale konkrete og klare rammer for samarbejdet mellem projektets forskellige aktører, da dette spiller en særlig rolle i forhold til det psykiske arbejdsmiljø på pladsen.

– Anbefalingerne handler både om at få arbejdsmiljøet tydeligt ind i aftalerne fra starten af og om at beskrive, hvordan man konkret vil arbejde med det undervejs. Jo mere konkret, desto bedre et fælles udgangspunkt har aktørerne, når byggeriet går i gang, siger Jeppe Ajslev.

Værktøjer kan spotte forbedringer

Forskningsprojektet har også affødt en række værktøjer, der kan bruges af parterne til at vurdere arbejdsmiljøet både før og under et byggeprojekt. Værktøjerne kan findes i rapporten. 

Det ene er et todelt vurderingsværktøj – en slags tjekliste – som kan bruges til at vurdere hensynet til arbejdsmiljø i udbud og kontrakter. 
For kontrakter fremhæves der 25 faktorer, hvor for eksempel bygherre eller rådgiver blandt andet kan vurdere tidsplan og koordinering af arbejdsmiljøarbejdet i kontrakten. 

Den anden del består af 11 faktorer til vurdering af planen for sikkerhed og sundhed og omfatter blandt andet ulykkesrisici, kemi og biologi og psykosociale forhold. 

Værktøjerne kan hjælpe bygherrer og rådgivere med at vurdere kontrakten og få øje på områder, hvor materialet kan forbedres – både før og under byggeprojektet. 

Forskerne har også udviklet et værktøj med 34 punkter, som kan hjælpe parter, som ikke indgår direkte i arbejde – for eksempel forskere – til at vurdere arbejdsmiljøarbejdet på byggepladsen. Det kan dog også anvendes af bygherrer eller beslutningstagere, som ønsker at tage “temperaturen” på byggepladsen.

Samlet set giver forskningsprojektet en pakke, som kan være med til at forbedre forholdene på de danske byggepladser, forklarer Sisse Grøn. 

– Vi har ønsket, at projektet ikke kun skulle pege på, hvad der har betydning, men også give branchen noget konkret at arbejde videre med. Værktøjerne kan bruges til at stille skarpt på, hvor arbejdsmiljøet allerede er godt tænkt ind, og hvor der er behov for at gøre aftalerne mere konkrete, siger Sisse Grøn.

Forskningsprojektet udkommer senere med en videnskabelig artikel om sammenhænge mellem kontrakter og psykisk arbejdsmiljø samt en videnskabelig artikel om sammenhænge mellem kontrakter og sikkerhedspraksis.  

Hør mere om projektet: Byggeriets Arbejdsmiljøbus har lavet en podcast om projektet og om, hvordan resultaterne kan bruges i bygge- og anlægsbranchen.

Fakta: Fem anbefalinger til arbejdsmiljø i udbud og kontrakter

1. Arbejdsmiljøbeskrivelserne i kontrakten bør være af høj kvalitet. Krav, ansvar og forebyggende tiltag bør være tydelige og konkrete, og plan for sikkerhed og sundhed (PSS) bør være en aktiv del af aftalegrundlaget.
2. Metoder for arbejdsmiljøarbejdet bør være tydeligt beskrevet. Det gælder særligt sikkerhedsrunderinger, som bør gennemføres systematisk og følges op.
3. Risici bør vurderes konkret og forebygges så højt på forebyggelsestrappen som muligt. Løsninger bør så vidt muligt findes i arbejdsmetoder, projektets løsninger eller tekniske hjælpemidler.
4. Det psykosociale arbejdsmiljø bør behandles professionelt og eksplicit i plan for sikkerhed og sundhed (PSS). Det kan blandt andet gælde tidspres, koordinering, roller, konflikter og ændringer i projektet.
5. Samarbejdet bør understøttes både på skrift og i organiseringen af projektet. Fælles planlægning, klare ansvarsforhold, dialog og fælles problemløsning kan understøtte arbejdsmiljøarbejdet.

Om studiet

Projektet ”Arbejdsmiljø og kontrakter i bygge- og anlægsprojekter (AKiBA)” har undersøgt, hvordan arbejdsmiljø bliver beskrevet i udbud, kontrakter og Plan for Sikkerhed og Sundhed (PSS), og hvordan beskrivelserne hænger sammen med arbejdsmiljøarbejdet i byggefasen. 

Formålet var blandt andet at undersøge, om der er sammenhæng mellem beskrivelser af arbejdsmiljø i udbud og kontrakter og arbejdsmiljøet på den byggeplads, som kontrakten omhandler. 

Projektet havde desuden til formål at udvikle værktøjer, der kan bruges til at vurdere og styrke arbejdsmiljøet i udbudsmateriale, kontrakter og praksis. Projektet blev gennemført fra september 2021 til marts 2026. 

Sådan gjorde forskerne

Forskerne begyndte med at kortlægge den eksisterende forskning på området for at finde relevante faktorer til at vurdere arbejdsmiljø i bygge- og anlægsprojekter.  

Derefter indsamlede og vurderede forskerne, sammen med erfarne arbejdsmiljøkoordinatorer, kontraktmateriale fra 18 igangværende bygge- og anlægsprojekter, blandt andet Plan for sikkerhed og sundhed (PSS), centrale udbudsdokumenter og tekniske specifikationer. 

Ét projekt udgik undervejs, og feltstudierne omfatter derfor 17 bygge- og anlægsprojekter. Forskerne gennemførte i alt 51 observationsdage og 91 semistrukturerede interviews med blandt andre arbejdsmiljøkoordinatorer, byggeledere og andre centrale aktører. 

Materialet blev efterfølgende analyseret med metoder, der gør det muligt at undersøge, hvordan forskellige kombinationer af faktorer hænger sammen med sikkerhedspraksis, psykosocialt arbejdsmiljø og arbejdsmiljøarbejde. 

Ekstern finansiering

Projektet er finansieret af Arbejdsmiljøforskningsfonden. 

Styrker og begrænsninger ved studiet

En styrke ved studiet er, at det kombinerer vurderinger af kontraktmateriale med observationer og interviews fra byggepladserne. Det gør det muligt både at undersøge, hvad der står i aftalerne, og hvordan arbejdsmiljøarbejdet fungerer i praksis. 

Studiet omfatter samtidig et relativt højt antal projekter for et kvalitativt forskningsdesign, og erfarne arbejdsmiljøprofessionelle deltog i vurderingen af dokumentmaterialet. Det bidrager til studiets eksterne validitet. 

Der er også begrænsninger. De deltagende bygherrer kan have været mere optagede af arbejdsmiljø end bygherrer generelt, hvilket kan have medført en skævhed i udvælgelsen. Forskerne havde desuden ikke adgang til det samme omfang af kontraktmateriale fra alle projekter. 

Vurderingerne af kontrakterne blev foretaget af en forsker og en erfaren arbejdsmiljøkoordinator, men der blev ikke gennemført en systematisk kalibrering på tværs af alle dem, der vurderede materialet. 

Desuden var størstedelen af kontrakterne hovedentrepriser, og antallet af undersøgte faktorer var højt i forhold til antallet af projekter. Resultaterne skal derfor ikke forstås som en udtømmende beskrivelse af alle de måder, kontrakter og arbejdsmiljø kan hænge sammen på.