Kommunerne viser stærkt sammenhold i årets budgetlægning
13.10.2026 10:03:38 CEST | KL | Pressemeddelelse
Trods et meget vanskeligt forløb, er det lykkedes kommunerne under ét at lande 98 budgetter inden for de aftalte rammer for service og anlæg. Det siger i sandhed noget om det kommunale sammenhold, lyder det fra KL’s formand og næstformand.
98 lokale budgetter er blevet vedtaget, og en foreløbig opgørelse fra KL viser, at de kommunale budgetter forventes at overholde de rammer, der blev aftalt med regeringen i økonomiaftalen for 2027 for service og anlæg.
Årets budgetlægning har været særdeles udfordret. Det skyldes blandt andet en række særlige forhold i 2027, der påvirker økonomien betydeligt. Kommunerne skal fx omstille sig til sundhedsreformen, hvor opgaver for mere end fire mia. kr. flyttes til regionerne. At det alligevel er lykkedes at ramme inden for skiven, vidner om et stærkt kommunalt sammenhold, siger KL’s formand:
”Budgetlægningen i år viser med al tydelighed, at vilkårene for at levere velfærd på tværs af landet er meget forskellige. Og i det lys siger det virkelig noget om det kommunale fællesskab, at vi alligevel lykkes med at komme i mål. Det har været en sand holdindsats. Men forløbet bekræfter os også i, at der er brug for at blive kigget på, hvordan vi får et land, der hænger bedre sammen. De drøftelser ser vi frem til at gå konstruktivt ind i sammen med regeringen,” siger KL’s formand Peter Rahbæk Juel.
Med økonomiaftalen for 2027 fik kommunerne tilført 3,3 mia. kroner ekstra til velfærd. Samtidig fik kommunerne mulighed for at bygge nyt og renovere for 22,3 mia. kroner i 2027.
”Vi ved, at det har krævet nogle benhårde armlægninger og kompromisser i forhold til de lokale prioriteringer og ønsker for at nå i mål på tværs af kommunedanmark. Det fortjener stor ros, at kommunerne har taget det ansvar på sig og endnu engang bevist, at vi samlet set kan levere på de aftaler, vi indgår – også selvom det er svært,” siger KL’s næstformand Martin Damm.
Derudover forventer kommunerne samlet set at hæve skatten.
“Vi må erkende, at vi ikke er lykkedes med at komme i mål med at holde skatten i ro. Ønskerne om at hæve skatten har været flere end ønskerne om at sænke den, og det giver desværre en ubalance,” siger Peter Rahbæk Juel.
De endelige budgettal offentliggøres til januar.
Kontakter
KL's pressevagt
Tlf:33703333Om KL
KL er interesseorganisation for de 98 kommunalbestyrelser og arbejder for, at kommunerne har de bedst mulige rammer til at prioritere velfærd og økonomi og til at udvikle kommunen lokalt. KL bidrager til – sammen med kommunerne – at videreudvikle det danske kommunestyre og lokaldemokrati. KL er samtidig arbejdsgiverorganisation og forhandler overenskomster for kommunernes ca. 500.000 ledere og medarbejdere.
Læs mere: www.kl.dk
Følg pressemeddelelser fra KL
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra KL
Unge, medier og civilsamfund: KL inviterer til fælles indsats for at styrke lokaldemokratiet25.9.2026 06:15:00 CEST | Pressemeddelelse
KL inviterer nu kommuner, folketingsmedlemmer og samfundsaktører med ind i værkstedet for i fællesskab at styrke lokaldemokratiet. Første skridt er 14 konkrete projekter, som kommunerne kan melde sig til fra i dag.
KL: PISA-resultater kræver, at vi i kommunerne tager ansvar8.9.2026 09:36:10 CEST | Pressemeddelelse
Danske skoleelevers færdigheder i læsning og matematik er faldet markant de seneste tre år. Det viser den nyeste PISA-undersøgelse. Det er ikke godt nok, og det kalder på handling fra kommunerne, siger KL’s udvalgsformand.
KL kvitterer for regeringens initiativer, men ny fordelingsmodel for ukrainere fjerner ikke alle udfordringer2.9.2026 15:30:12 CEST | Pressemeddelelse
Selvom regeringen har ændret modellen for, hvordan ukrainske flygtninge skal fordeles i Danmark, er der stadig brug for at drøfte, hvordan vi løser udfordringerne med boliger og indkvartering til ukrainere, lyder det fra KL
KL og Alzheimerforeningen: Ny demensplan skal have fokus på hverdagen24.8.2026 06:00:14 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 146.000 mennesker forventes at leve med demens i 2040. KL og Alzheimerforeningen foreslår derfor, at en kommende national demensplan investerer i tidligere opsporing, højere kvalitet i den kommunale indsats og bedre sammenhæng på tværs af sundhedsvæsenet, så vi kan sikre en bedre hverdag for borgere med demens.
Nu indføres 96 timers behandlingsansvar i psykiatrien3.7.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Fremover bliver psykiatriske patienter, der bor i botilbud eller botilbudslignende tilbud, herunder de kommende afklaringspladser i socialpsykiatrien, omfattet af 96-timers udvidet behandlingsansvar.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum