Atradius

Efter markant fald: Danmark ventes flere konkurser i 2027

19.10.2026 07:34:00 CEST | Atradius | Pressemeddelelse

Del

Nye tal viser, at konkurserne blandt aktive danske virksomheder steg i september. Samtidig forventer Atradius, at Danmark bliver et af blot to undersøgte europæiske markeder med flere konkurser i 2027. Globalt ventes konkurserne at stige med 5 procent i 2026, inden de falder igen i løbet af 2027.

Kvindelig ekspert i mødelokale
Ny prognose sætter Danmark blandt de eneste lande i Europa, der vil opleve flere konkurser i 2027 Atradius

Efter en periode, hvor Danmark har skilt sig positivt ud fra store dele af verden, kan konkursudviklingen være ved at vende. 

I september steg antallet af sæsonkorrigerede konkurser blandt aktive virksomheder sammenlignet med august. Dertil kom flere tabte job som følge af konkurser. Stigningen kommer efter en periode med faldende danske konkurstal og er det første tegn på, at udviklingen kan være ved at vende. 

Det flugter med en ny prognose fra Atradius, der forventer, at Danmark bliver et af blot to undersøgte europæiske markeder, hvor konkurserne stiger i 2027. Prognosen peger på, at faldet i Danmark i 2026 har været så markant, at det ikke fuldt ud kan forklares af de økonomiske nøgletal. Atradius forventer derfor, at antallet af konkurser herhjemme stiger med 7 procent næste år.  

“Danske virksomheder har klaret sig bemærkelsesværdigt godt i år, men september viser, at udviklingen ikke er entydig. Vi forventer ikke en dramatisk konkursbølge, men vi ser en reel risiko for, at konkurserne bevæger sig op igen i 2027,” siger Jesper Daugaard Faurby, administrerende direktør i Atradius Danmark.

Danmark går mod den europæiske udvikling 

Mens Danmark står over for en stigning i 2027, ventes konkurserne samlet set at falde med 5 procent i Europa. Faldet bliver især drevet af færre konkurser i Tyskland, Irland, Frankrig og Østrig, hvor niveauerne har været forhøjede i 2026.  

Danmark og Rumænien er de eneste europæiske markeder, hvor Atradius forventer en mærkbar stigning næste år. Det er der dog vidt forskellige grunde til. I Rumænien skyldes udviklingen et vedvarende pres på erhvervslivet, mens den danske stigning skal ses som en bevægelse op fra et niveau, der efter omstændighederne var relativt lavt i 2026. 

“Danmark står fortsat stærkere end mange andre lande. Men virksomhederne bør ikke forveksle det gode udgangspunkt med et fravær af risiko. Når udviklingen vender efter en periode med færre konkurser, kan virksomheder hurtigt blive overrasket over ændringer i kundernes betalingsevne,” siger Jesper Daugaard Faurby.

Graf%2C%20der%20viser%20stigning%20i%20danske%20konkurser%20for%202027.
Over en bred kan forventes konkursniveauet at dale I 2027. Danmark og Rumænien er Europæiske undtagelser. Atradius

Global stigning i konkurser i 2026 

Den danske udvikling står i kontrast til det globale billede i 2026. På verdensplan forventer Atradius, at konkurserne stiger med 5 procent sammenlignet med 2025. Det er en opjustering på 2 procentpoint i forhold til Atradius’ prognose fra april 2026. 

De seneste realiserede tal viser, at konkurserne i årets første tre kvartaler er steget i størstedelen af de markeder, Atradius følger. Udviklingen har samtidig været lidt værre end forventet i prognosen fra april.  

Virksomhederne er fortsat presset af høje omkostninger, handelsspændinger og energipriser. Samtidig betyder strammere kreditvilkår og et fortsat højt renteniveau, at det bliver vanskeligere for pressede virksomheder at finansiere sig ud af midlertidige problemer. 

I USA forventes konkurserne eksempelvis at stige med 8 procent i 2026. Her er især mindre virksomheder presset af høje renter, skiftende toldpolitik, oliepriser og politisk usikkerhed.  

“For danske eksportvirksomheder er det afgørende ikke kun at følge konkursudviklingen herhjemme. Risikoen kan opstå hos kunder og samarbejdspartnere på markeder, hvor konkurserne allerede stiger markant. En enkelt større konkurs kan hurtigt gøre ondt på både likviditet og lønsomhed,” siger Jesper Daugaard Faurby. 

En%20graf%2C%20der%20viser%20et%20fald%20i%20danske%20konkurser%20i%202026.
I 2026 har Danmark oplevet et markant fald I konkurser, mens Atradius fortsat forventer et forhøjet konkurs niveau på vigtige markeder som USA og Tyskland frem mod årsskiftet. Atradius

Normalisering ventes i løbet af 2027 

Globalt forventer Atradius, at konkurserne falder med 4 procent i 2027 sammenlignet med 2026. Normaliseringen ventes især at blive synlig i årets anden halvdel, efterhånden som de mest sårbare virksomheder bliver skubbet ud af markedet, og de resterende virksomheder har tilpasset omkostninger, finansiering og priser til de nye økonomiske vilkår. 

Danmark afviger dermed fra den globale udvikling næste år. På trods af et relativt stærkt dansk erhvervsliv peger både de seneste månedstal og Atradius’ prognose på, at virksomhederne bør forberede sig på en let forhøjet konkursrisiko herhjemme i 2027. 

“Det er nu, virksomhederne skal bruge det stærke udgangspunkt til at forberede sig. Det handler blandt andet om at følge ændringer i kundernes betalingsadfærd, opdatere kreditpolitikken og sikre, at vækst ikke sker på bekostning af kontrollen med tilgodehavenderne,” siger Jesper Daugaard Faurby. 

Fakta om prognosen 

  • Globale konkurser forventes at stige med 5 procent i 2026. 

  • Konkursudviklingen for 2026 globalt er opjusteret med 2 procentpoint siden april. 

  • I USA ventes konkurserne at stige med 8 procent i 2026.  

  • Globalt forventes konkurserne at falde med 4 procent i 2027.  

  • I Europa ventes et samlet fald på 5 procent i 2027.  

  • Danmark og Rumænien er de eneste af de undersøgte europæiske markeder, hvor Atradius forventer en mærkbar stigning i 2027. 

Nøgleord

Kontakter

Atradius er førende i Danmark inden for kreditforsikring, garantier og erhvervsinkasso med over 100 års erfaring og en markedsandel på ca. 60%. Vores kunder er et bredt udsnit af store og små virksomheder inden for alle brancher. Vi tilbyder løsninger, der sikrer en datadrevet kreditstyring, forbedrer den økonomiske stabilitet og guider virksomheder på nye markeder.

Følg pressemeddelelser fra Atradius

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Atradius

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye