Trivselsterapeut: Forebyggelsesfonden er stadig et blankt ark - lad os tale om, hvad forebyggelse skal betyde

Regeringen vil oprette en forebyggelsesfond, men hvad den skal arbejde med, er ikke besluttet. Certificeret trivselsterapeut Yulia Hofman Laursen opfordrer til at bruge den åbne fase til en bredere debat: Skal forebyggelse kun handle om at undgå stress og sygemeldinger, eller også om at skabe trivsel, før noget går galt?

I finanslovsforslaget for 2027 er der afsat 50 millioner kroner i 2027 til “opbygning af fonden og de første indsatser”. Ifølge regeringen skal fonden lave “systematiske investeringer i forebyggelsesindsatser med dokumenteret effekt”, så flere kan blive på arbejdsmarkedet. Fonden forventes etableret i 2027, og regeringen vil “overveje fondens fremadrettede finansiering og dimensionering”.

Hvilke indsatser fonden skal støtte, hvem der kan søge, og hvordan effekt skal måles, er altså endnu ikke besluttet.

“Det er en god nyhed, at forebyggelse får sin egen fond. Og netop fordi indholdet ikke ligger fast endnu, er det nu, vi skal tale om, hvad forebyggelse egentlig er. Jeg synes, vi har fået vendt den på hovedet. Vi taler meget om, hvordan vi undgår stress, men alt for lidt om, hvordan vi sikrer, at mennesker faktisk trives,” siger Yulia Hofman Laursen.

Det store spørgsmål: Hvad tæller som effekt?

Den Sociale Investeringsfond (DSI) har allerede advaret mod, at fonden ender som endnu en projektpulje. I et debatindlæg fra september 2026 skriver bestyrelsesformand Ulla Tørnæs og fondschef Camilla Bjerre Damgaard: “Fondens succes skal ikke måles på, hvor hurtigt pengene bliver delt ud.” De fortæller også, at kommuner i deres arbejde med en stressindsats har været i tvivl om, hvorvidt de skulle betale for lavere stress og bedre livskvalitet eller kun for kortere sygefravær.

Ifølge Yulia Hofman Laursen er det spørgsmål helt centralt for den nye fond:

“Hvis effekt kun måles i færre sygemeldinger, så vil fonden af sig selv vælge indsatser, der starter, når folk allerede er ved at gå ned. Men en medarbejder kan føle sig overset, uden for fællesskabet eller usikker på sig selv uden at være det mindste stresset. Hvorfor skal vi først interessere os for vedkommendes trivsel, når der opstår risiko for stress?”

Forskningen peger på hverdagen

En undersøgelse fra Dansk Arbejdsgiverforening (DA) viser, at 19 procent af lønmodtagerne ofte eller hele tiden havde følt sig stressede inden for de foregående to uger. En anden DA-analyse viser, at de mest stressede ikke er dem, der arbejder flest timer.

Det Nationale Forskningscenter for Arbejdsmiljø (NFA) har i en analyse fra september 2026 fundet, at anerkendelse, kollegialt samarbejde, retfærdighed, god ledelse og indflydelse på arbejdet hænger sammen med jobtilfredshed, mentalt helbred, sygefravær og jobskifte. NFA anslår desuden, at oplevet psykisk nedslidning blandt medarbejdere over 50 år er forbundet med et årligt produktionstab på omkring 8,9 milliarder kroner. Et tredje NFA-studie, en modelberegning baseret på data fra over 300.000 unge, viser, at to procent mere indflydelse på arbejdet potentielt kan mindske sygefraværet med omkring tre procent.

“Forskningen viser, at det er de almindelige arbejdsdage, der betyder noget: relationer, at man hører til, tydelige forventninger og at blive hørt. Det er dér, forebyggelsen starter,” siger Yulia Hofman Laursen.

Fem spørgsmål til fondens indretning

Yulia Hofman Laursen opfordrer politikerne til at tage stilling til fem spørgsmål, før fonden får sin endelige form:

1. Hvor tidligt starter forebyggelse? Kan fonden støtte indsatser for medarbejdere, der endnu ikke viser tegn på stress?
2. Hvad tæller som effekt? Bliver trivsel, tryghed og arbejdsglæde målt, eller kun sygefravær?
3. Hvem kan søge? Kan arbejdspladser og fagpersoner, der arbejder forebyggende i hverdagen, komme i betragtning, eller er det kun kommuner og store aktører?
4. Hvordan undgår man kortvarige projekter? Hvordan sikrer fonden indsatser, der bliver en fast del af arbejdspladsernes hverdag?
5. Hvordan bygger man evidens for tidlige indsatser? Effekten af tidlig trivselsindsats viser sig sjældent hurtigt i fraværsstatistikken. Kan fonden give plads til at måle over tid?

Trivsel i praksis

Trivselsterapeut Yulia Hofman Laursens mission er at gøre trivsel til noget, man arbejder med hver dag på arbejdspladserne, og ikke noget, man først tager fat på, når en medarbejder er ved at gå ned. Hun peger på eksempler på, hvad tidlig trivselsindsats kan være: regelmæssige og frivillige trivselssamtaler, fortrolig støtte uden krav om symptomer, en ledelse, der handler på det, medarbejderne fortæller, og målinger af trivsel – ikke kun af fravær. Tiltagene skal supplere arbejdspladsens arbejdsmiljøarbejde, ikke erstatte det.