DTD Concerts

Fra klassisk klavervirtuos til internationalt musikfænomen: Tyske Levi.Sct indtager DR Koncertsalen

13.10.2026 10:00:00 CEST | DTD Concerts | Pressemeddelelse

Del

Efter en hurtigt udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år vender det internationale klaverfænomen Levi.Sct tilbage den 5. maj 2027 – denne gang i DR Koncertsalen. Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.

Hvad sker der, når den klassiske klavertradition møder hiphoppens rå energi og elektroniske lyduniverser? Det udforsker Levi.Sct, når han den 5. maj 2027 indtager DR Koncertsalen. Den 27-årige pianist og komponist fra Hamborg har skabt sit eget musikalske udtryk ved at forene klassisk virtuositet med moderne produktioner – og med over 3,5 millioner følgere på sociale medier har han for længst vakt international opmærksomhed.

Hos Levi.Sct kan det velkendte få nyt liv, når improvisation, hiphop og elektroniske elementer møder den klassiske musiktradition. Men ambitionen rækker længere end at sætte et moderne præg på klassiske værker. Levi.Sct arbejder aktivt med at nedbryde skellet mellem klassisk og populær musik og vise, hvordan musikken kan samle mennesker på tværs af generationer og musikalske præferencer.

Vejen til hans særlige udtryk begyndte med en kompromisløs fordybelse i klaveret og drømmen om at blive klassisk koncertpianist. I 2020 begyndte han at eksperimentere med egenproducerede lydspor og klassiske kompositioner på sociale medier, hvor hans utraditionelle kombination hurtigt vakte opsigt. Siden har han udgivet albummerne Bach to the Future (2023) og Classified Fusion (2025) og optrådt på anerkendte scener som blandt andet Elbphilharmonie i Hamborg.

Med en international turné og ny musik på vej i 2027 står Levi.Sct midt i et nyt kapitel. Den 5. maj kan det danske publikum opleve hans grænsesøgende klaverunivers i DR Koncertsalen – når tradition møder nye rytmer, og klaveret får lov til at gå sine egne veje.

Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.

Nøgleord

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts

Efter triumf i Valbyparken: Christopher annoncerer kæmpekoncert i Øresundsparken15.9.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter en historisk koncert i Valbyparken i år, der høstede store roser fra både anmeldere og publikum, er Christopher allerede klar til næste store skridt i karrieren. Den 4. september 2027 indtager han Øresundsparken på Amager til en koncert, der skal overgå alt, han hidtil har skabt på en livescene. Det officielle billetsalg starter den 18. september kl. 10.00 via United Tickets.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye