Antallet af hjortepåkørsler sætter rekord for fjerde år i træk

Antallet af registrerede hjortepåkørsler fortsætter med at stige. I Dyrenes Beskyttelses nye opgørelse for de første ni måneder af 2026 er der registreret 8.739 påkørsler mod 7.994 året før. Dermed sætter antallet af hjortepåkørsler på danske veje rekord for fjerde år i træk.

- 8.739 er et meget højt tal, og bag hver registrering er et dyr, som er blevet ramt i trafikken. For dyret kan konsekvenserne være alvorlige, og for bilisten kan det være både voldsomt og farligt at ramme en hjort, siger Peter Gravlund, der er biolog i Dyrenes Beskyttelse.

Efteråret øger risikoen

I efterårsmånederne stiger risikoen for at møde hjorte på vejene. Hjortevildt er især aktivt i timerne omkring solopgang og solnedgang, hvor dyrene bevæger sig mellem deres opholdssteder og områder, hvor de søger føde. Når dagene bliver kortere, falder disse tidspunkter i stigende grad sammen med morgen- og eftermiddagstrafikken.

- Om efteråret får vi et uheldigt sammenfald mellem hjortenes naturlige aktivitet og de tidspunkter, hvor mange mennesker er på vejene. Når det samtidig er mørkere, har bilisten dårligere sigtbarhed og dermed kortere tid til at opdage og reagere på et dyr. Derfor er det ekstra vigtigt at sænke farten og holde godt øje med vejsiderne – især når man kører på veje langs skov, marker og levende hegn, siger Peter Gravlund.

Ser man én hjort, bør man samtidig være opmærksom på, at flere kan være på vej over vejen. Hjorte færdes ofte flere sammen, og derfor kan det første dyr hurtigt blive fulgt af et eller flere andre.

Data skal bruges forebyggende

Dyrenes Beskyttelse registrerer løbende, hvor hjortepåkørsler finder sted. Det betyder, at organisationen i dag har flere års data om de vejstrækninger, hvor risikoen historisk er særlig høj.

Den viden skal nu i endnu højere grad bruges til at forebygge ulykker.

I et nyt samarbejde med producenten af trafikalarmer Saphe bliver data fra Dyrenes Beskyttelse brugt til at advare bilister, når de nærmer sig særligt udsatte strækninger.

Bilister med en installeret Saphe-trafikalarm kan dermed få en advarsel, inden de kører ind i en risikozone, så de får mulighed for at sænke farten og skærpe opmærksomheden.

- Vi har gennem mange år indsamlet viden om, hvor påkørslerne sker. Det er oplagt at bruge den viden til at forebygge, at nye ulykker sker. Hvis bilisterne bliver advaret i tide og sænker farten, kan det forhåbentlig gøre en reel forskel for både dyr og mennesker, siger Peter Gravlund.

FAKTA:

Seks trin – Når uheldet er ude

1. Hold ind til siden, hvor det er sikkerhedsmæssigt forsvarligt.
2. Find ud af, hvor du er. Det kan være vejnavn, vejnummer, kilometersten/vejkantspæl eller GPS-koordinater.
3. Marker gerne stedet tydeligt, hvor ulykken er sket, f.eks. med en klud.
4. Ring 1812 hvis dyret er såret - også selvom dyret er løbet væk.
5. Hold afstand, så dyret ikke stresses.
6. Ring til Falck, hvis dyret er dødt.

Gode råd – undgå hjortepåkørsler

• Vær ekstra opmærksom på veje, hvor der bevoksning tæt på rabatten. Sæt gerne farten ned i disse områder.
• Hold øje med vejkanten. I mørke opdager man ofte reflekserne fra vildtets øjne, og så er det en god idé at sætte farten ned.  
• Hold altid øje med skiltningen.
• Vær opmærksom på at f.eks. hjortevildt er flokdyr. Der vil derfor ofte komme mere end ét dyr ud på vejen.
• Vær ekstra opmærksom i april-maj og oktober-november, hvor der er særlig stor aktivitet hos hjortevildtet.
• Risikoen for påkørsel er størst ved solopgang og solnedgang.