Seniorer og ikke-vestlige indvandrere driver den historisk høje beskæftigelse
12.10.2026 05:05:00 CEST | AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd | Pressemeddelelse
Seniorer og ikke-vestlige indvandrere har stået for 74 procent af beskæftigelsesfremgangen siden 2019, viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Dermed bærer de to grupper den største del af fremgangen i beskæftigelsen på i alt 277.000 personer.

BESKÆFTIGELSE
Tre ud af fire nye lønmodtagere siden 2019 er ikke-vestlige indvandrere eller seniorer.
Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE) på baggrund af data fra Danmarks Statistik.
Lønmodtagerbeskæftigelsen har nået et historisk højt niveau på 3.082.000 personer i 4. kvartal 2025. Siden 1. kvartal 2019 er beskæftigelsen steget med 277.000 personer.
Beskæftigelsesfremgangen er drevet af seniorer og indvandrere fra ikke-vestlige lande i alderen 15-59 år, der står for henholdsvis 44,3 procent og 29,7 procent af beskæftigelsesfremgangen. Vestlige indvandrere står for 14,9 procent.
”De seneste års økonomiske opsving har øget efterspørgslen på arbejdskraft, og det er kommet de grupper, der normalt er i en mere udsat position på arbejdsmarkedet, til gode,” siger Sofie Holme Andersen, cheføkonom i Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
"Seniorer og indvandrere er ofte mere marginaliserede på arbejdsmarkedet, så det er positivt at se en så markant beskæftigelsesfremgang hos de to grupper," siger Sofie Holme Andersen.
”For begge grupper tyder det på, at det høje tryk på økonomien har givet dem mulighed for at træde ind på et arbejdsmarked, hvor de før stod længere bag i køen. Det understreger, hvor vigtigt det er, at bliver ført en økonomisk politik, der skaber høj efterspørgsel på arbejdskraft," siger Sofie Holme Andersen.
Blandt de beskæftigede indvandrere, er det især dem, der har været i Danmark i en årrække, der er trådt ind på det danske arbejdsmarked.
Analysens hovedkonklusioner
- Beskæftigelsen er steget med cirka 277.000 personer siden 2019. Knap 108.000 af dem er personer på 60 år og derover med dansk oprindelse, og knap 93.000 er ikke-vestlige indvandrere.
- Tilsammen har de stået for langt størstedelen af beskæftigelsesfremgangen siden 2019. Seniorer har drevet 44,3 procent af den samlede beskæftigelsesfremgang. Ikke-vestlige indvandrere i alderen 15-59 år har stået for 29,7 procent af fremgangen.
- Både blandt de 60–64-årige og de 15-59-årige ikke-vestlige indvandrere er to ud af tre nu i beskæftigelse.
Tabel: Indvandrere og seniorer over 60 år står for den største stigning i beskæftigelsen
Tabellen viser, hvordan stigningen i beskæftigelsen på 277.000 personer (+15-årige) i perioden fra 1. kvartal 2019 til 4. kvartal 2025 er fordelt på alder og herkomst.
|
Befolkningsgruppe |
Beskæftigelsesudvikling 2019-2025 |
|
60+ år |
44,3 procent |
|
Vestlige indvandrere 15-59 år |
14,9 procent |
|
Ikke-vestlige indvandrere 15-59 år |
29,7 procent |
|
Efterkommere 15-59 år |
11,1 procent |
|
Dansk oprindelse 15-59 år |
-0,1 procent |
|
I alt |
100 procent |
Kilde: Arbejderbevægelsens Erhvervsråd på baggrund af Danmarks Statistik
Nøgleord
Kontakter
Sofie Holme AndersenCheføkonom
Tlf:61 27 58 24sha@ae.dkJesper KirkbakKommunikationschef
Tlf:50 73 71 34jk@ae.dkLinks
Arbejderbevægelsens Erhvervsråd er en økonomisk-politisk tænketank og et samfundsøkonomisk analyseinstitut, der arbejder for at fremme den sociale retfærdighed i Danmark. AE’s overordnede formål er at udarbejde og formidle samfunds- og erhvervsøkonomisk viden samt løsningsideer til gavn for lønmodtagerne og for at fremme den sociale retfærdighed.
Følg pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra AE - Arbejderbevægelsens Erhvervsråd
Vismandsrapport: Reduktion af stress kan øge råderummet20.10.2026 12:04:07 CEST | Pressemeddelelse
Arbejdsrelateret stress fylder så meget, at en reduktion af det kan øge arbejdsudbuddet med op mod 39.000 personer, viser ny vismandsrapport. Samtidig kan mindre arbejdsrelateret stress øge de offentlige finanser med op mod 11 milliarder kroner. Rapporten giver et solidt fundament for at inddrage reduktion af stress i de økonomiske regnemodeller, mener økonomiprofessor og formand.
Her ligger Danmarks rigeste og fattigste sogn19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
I Danmarks rigeste sogn er den typiske formue cirka 4,7 millioner kroner større end i det fattigste sogn. Det viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Se den typiske formue i dit sogn og i din kommune.
Ny ulighedsrapport: Flest akademikere har råd til selv at trække sig tidligt tilbage fra arbejdsmarkedet19.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
7 ud af 10 akademikere har formue nok til at trække sig tilbage fem år før pensionsalderen og stadig have en indkomst, der svarer til 80 procent af den typiske erhvervsindkomst, viser ny rapport fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Det samme gælder for kun hver syvende ufaglærte.
Kommunernes økonomier presses: Seks ud af ti nye kroner er gået til specialiserede områder siden 201816.10.2026 05:05:00 CEST | Pressemeddelelse
De senere års økonomiske løft til kommunernes økonomi er blevet udvandet af stigende serviceudgifter til det specialiserede social- og undervisningsområde, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Samtidig er der store forskelle på, hvor meget kommunerne bruger på specialområderne. Se tallet for din kommune.
Flere børn undervises uden for folkeskolen: Se tallet for din kommune5.10.2026 07:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Især i landkommunerne bliver mange børn undervist uden for den almene folkeskole, viser ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd (AE). Der er behov for investeringer i folkeskolerne i hele landet, mener chefanalytiker.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum