Gjensidige

Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa

12.10.2026 07:46:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse

Del

Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.

Mange danskere er i disse dage rejst et velfortjent smut sydpå. 

En ny undersøgelse viser dog, at hver fjerde dansker indenfor de seneste tre år, har rejst uden en rejseforsikring i Europa, mens seks procent af danskerne har rejst både uden rejseforsikring og et gyldigt EU-sygesikringskort.  

Det vækker bekymring hos Lene Ovesen, direktør for Rejseskade i Gjensidige. 

"Selvom langt de fleste ferier heldigvis forløber uden problemer, kan konsekvenserne hurtigt blive både praktiske og økonomiske, hvis man bliver syg eller kommer til skade på ferien". 

Regningen kan nemlig hurtig løbe op, hvis først skaden sker, påpeger hun. 

"Måske vælger man rejseforsikringen fra for at spare nogle penge, men regnestykket kan hurtigt vende. En indlæggelse i udlandet kan koste titusindvis af kroner, og får du brug for hjemtransport til Danmark, kan regningen løbe op i over 100.000 kroner. Desuden står du selv med dialog med sygehus eller behandlingssted i et ukendt land, og det er en praktisk risiko, som de færreste familier har lyst til at stå med midt i en ferie." 

Hun påpeger samtidig, at det blå sygesikringskort ikke altid er nok. 

“Det blå sygesikringskort er en rigtig god sikkerhed at have med på rejsen, men mange tror også at det fungerer som en rejseforsikring. Hvis du får brug for behandling udenfor Europa, dækker kortet ikke, og har du brug for hjemtransport i Europa, skal du selv betale.”  

Om undersøgelsen  

Undersøgelsen er foretaget blandt 865 respondenter i august 2026 af YouGov for Gjensidige.       

Har du indenfor de seneste tre år været på en eller flere rejser i Europa uden en rejseforsikring? 

Ja, men jeg havde gyldigt blåt EU-sygesikringskort 

18 % 

Ja, og jeg havde heller ikke gyldigt blåt EU-sygesikringskort 

6 % 

Nej 

74 % 

Ved ikke 

2 % 

Nøgleord

Kontakter

Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing. 

Følg pressemeddelelser fra Gjensidige

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Gjensidige

Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse

Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye