Mange danskere risikerer ubehagelig ferieoverraskelse i Europa
12.10.2026 07:46:00 CEST | Gjensidige | Pressemeddelelse
Efterårsferien er over os, men hver fjerde dansker vælger rejseforsikringen fra, når de skal på ferie. Uden en rejseforsikring kan der dog vente en ubehagelig ferieoverraskelse i form af usikkerhed og en dyr ekstraregning, hvis uheldet er ude, advarer direktør.

Mange danskere er i disse dage rejst et velfortjent smut sydpå.
En ny undersøgelse viser dog, at hver fjerde dansker indenfor de seneste tre år, har rejst uden en rejseforsikring i Europa, mens seks procent af danskerne har rejst både uden rejseforsikring og et gyldigt EU-sygesikringskort.
Det vækker bekymring hos Lene Ovesen, direktør for Rejseskade i Gjensidige.
"Selvom langt de fleste ferier heldigvis forløber uden problemer, kan konsekvenserne hurtigt blive både praktiske og økonomiske, hvis man bliver syg eller kommer til skade på ferien".
Regningen kan nemlig hurtig løbe op, hvis først skaden sker, påpeger hun.
"Måske vælger man rejseforsikringen fra for at spare nogle penge, men regnestykket kan hurtigt vende. En indlæggelse i udlandet kan koste titusindvis af kroner, og får du brug for hjemtransport til Danmark, kan regningen løbe op i over 100.000 kroner. Desuden står du selv med dialog med sygehus eller behandlingssted i et ukendt land, og det er en praktisk risiko, som de færreste familier har lyst til at stå med midt i en ferie."
Hun påpeger samtidig, at det blå sygesikringskort ikke altid er nok.
“Det blå sygesikringskort er en rigtig god sikkerhed at have med på rejsen, men mange tror også at det fungerer som en rejseforsikring. Hvis du får brug for behandling udenfor Europa, dækker kortet ikke, og har du brug for hjemtransport i Europa, skal du selv betale.”
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget blandt 865 respondenter i august 2026 af YouGov for Gjensidige.
|
Har du indenfor de seneste tre år været på en eller flere rejser i Europa uden en rejseforsikring? |
|
|
Ja, men jeg havde gyldigt blåt EU-sygesikringskort |
18 % |
|
Ja, og jeg havde heller ikke gyldigt blåt EU-sygesikringskort |
6 % |
|
Nej |
74 % |
|
Ved ikke |
2 % |
Nøgleord
Kontakter
Lise MadsenKommunikationskonsulent Gjensidige
Tlf:20111842lise.madsen@gjensidige.dkGjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, som er noteret på Oslo Børs. Vi har ca. 4.800 medarbejdere og tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark og Sverige. I Norge tilbydes også pension og opsparing.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Cykling med AirPods kan koste dig bøde: 3 ud af 10 tjekker ikke reglerne inden ferien10.10.2026 07:33:00 CEST | Pressemeddelelse
Cykling med AirPods kan koste en bøde i Madrid, kørekort er nødvendigt på el-løbehjul i London, og i Athen skal du have refleksvest på. Alligevel sætter hver tredje dansker sig ikke ind i de lokale trafikregler, før de hopper på cyklen eller el-løbehjulet i udlandet.
Gjensidige og Sparekassen Kronjylland forlænger partnerskab9.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire års succesfyldt samarbejde har Gjensidige og Sparekassen Kronjylland indgået en ny aftale, der forlænger partnerskabet og skaber et stærkt fundament for den videre udvikling af samarbejdet til gavn for kunderne.
Undersøgelse: Næsten halvdelen af boligejerne kan ikke lukke for vandet ved akut vandskade8.10.2026 11:23:31 CEST | Pressemeddelelse
Når strømmen går eller køkkenvasken pludselig er utæt, gælder det om at handle hurtigt. Men det er langtfra alle boligejere, der ved, hvad de skal gøre, når uheldet er ude. Det viser en ny undersøgelse.
Fire ud af ti har fået lækket sit password7.10.2026 07:34:00 CEST | Pressemeddelelse
Hele 40 procent af danskerne har inden for de seneste tre år fået besked om, at en eller flere af deres adgangskoder har været en del af et datalæk. Det understreger behovet for stærke, unikke adgangskoder, advarer forsikringsselskab og bank.
Efter fire år: Stort fald i antallet af bøder for at køre i miljøzoner30.9.2026 07:49:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter fire år med skærpede regler for kørsel i miljøzonerne i fem af landets største kommuner, så er der i år sket et markant fald i antallet af bilister, der får bøder for at køre ind i zonerne i dieselkøretøjer uden partikelfilter. Men trods den positive udvikling vælger mange stadig at ignorere bøderne. Det viser nye tal, som Miljøstyrelsen har udleveret til Gjensidige.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum