Nyt Sundhedsbarometer: Singlekvinder og mødre til småbørn er i størst mistrivsel, mens AI er blevet ny samtalepartner

I forbindelse med World Mental Health Day 10. oktober udgiver Falck sit årlige Sundhedsbarometer, der bygger på en spørgeundersøgelse, som kortlægger danskernes trivsel. I år viser Sundhedsbarometeret, at 27 % af danskerne er i risiko eller stor risiko for at udvikle stress eller depression.  

Singlekvinder og småbørnsmødre bærer den tungeste del af mistrivslen
Generelt er kvinder i størst risiko for stress og depression – og særligt kvinder i 30'erne skiller sig ud. Her er 46 % i risiko eller stor risiko, og blandt singlekvinder i 30'erne gælder det helt op til 54 %. Ser man på tværs af aldersgrupper, er 42 % af alle singlekvinder i risiko eller stor risiko – mod kun 26 % af alle singlemænd.

“Kvinder i 30’erne befinder sig ofte i en fase med mange og høje krav. I arbejdslivet, i familien og i det hele taget. Er man single, ønsker man sig måske mere socialt samvær og nærhed, end det man har lige ved hånden. Der kan også være overvejelser om at stifte familie, og hvordan det skal ske. Det kan alt sammen resultere i, at presset og bekymringerne vokser,” siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck.

Sundhedsbarometeret viser også, at mødre til børn i alderen 0-5 år i særdeleshed er udfordret på trivslen, idet hele 43 % er i risiko eller stor risiko for stress eller depression – mod kun 15 % af småbørnsfædrene i samme livssituation.

"At deles om børnene er ikke det samme som at deles om bekymringerne eller opgaverne. To forældre kan aldrig være helt ens, men det kan være en god idé at kende hinandens forventninger til forældrerollen. Hænger forskellen sammen med, hvordan opgaverne i hjemmet er delt, er det en god anledning til at få talt om forventninger og roller," siger Jacob Vindbjerg Nissen, chefpsykolog i Falck.

Netop egne forventninger presser, ifølge Sundhedsbarometeret, danskerne. Hele 43 % peger på forventningerne til, hvad de selv kan præstere, som det, der presser dem allermest. Det er også her, man finder barometerets største kønsforskel: 54 % af kvinderne presses af egne forventninger, mod kun 34 % af mændene.

Hver femte dansker chatter med AI om sin trivsel
AI fylder mere i vores hverdag, og for flere danskere er AI også blevet et redskab til at søge råd og støtte om mental trivsel. Hver femte dansker (21%) har skrevet med AI om, hvordan de har det mentalt. Det er særligt de 18-29-årige, der har taget AI til sig, hvor knap halvdelen (47%) har rådført sig med AI om deres trivsel.

Sundhedsbarometeret viser, at brugen af AI til at tale om ens trivsel hænger sammen med, hvordan man har det. Blandt danskere i risiko eller stor risiko for depression eller stressbelastning har 27 % skrevet med AI om deres trivsel. Blandt danskere der ikke er i risiko, gælder det 18 %.

”AI kan være imødekommende og anerkendende, men den kan ikke aflæse alt det, der også siger noget vigtigt om vores trivsel og reelle behov. Dynamikken og det mellemmenneskelige. Derfor risikerer man at blive mødt af en AI, der bekræfter mere, end den forstår. Så udestår det modspil, der kan være nødvendigt for den rette hjælp og udvikling," siger Vindbjerg Nissen.

Oplevelsen af at skrive med AI om sin trivsel er overvejende positiv blandt danskerne. Godt halvdelen svarer, at de oplevede, at de fik det bedre af samtalen, mens kun 3 % tilkendegiver at få det værre.

”Det er positivt, at så mange oplever en umiddelbar lettelse ved at skrive med AI om deres trivsel. Samtidig er det vigtigt at skelne mellem en kortvarig oplevelse af at få det bedre og en mere langsigtet bearbejdning af de forhold, der påvirker ens trivsel. Undersøgelsen viser desuden, at halvdelen af dem, der bruger AI, også opsøger et samtaleforløb. Det kan tyde på, at AI for nogle fungerer som et første skridt mod at søge yderligere støtte” siger Vindbjerg Nissen.

Om Sundhedsbarometeret 2026
Falck udgiver for fjerde år i træk Sundhedsbarometeret op til World Mental Health Day med et ønske om at bidrage til den offentlige samtale om, hvordan vi forbedrer danskernes mentale sundhed. Rapporten bygger på en repræsentativ spørgeskema-undersøgelse blandt 3.000 danskere over 18 år, gennemført i samarbejde med analysebureauet Wilke i sommeren 2026.