Esbjerg Kommune

De første social- og sundhedsassistenter i Esbjerg er nu specialiseret i demens

9.10.2026 12:00:16 CEST | Esbjerg Kommune | Pressemeddelelse

Del

19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune har som de første gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens. Den nye viden skal direkte ud i hverdagen og styrke omsorgen for mennesker med demens.

Det første hold social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune er færdiguddannede på specialuddannelse i demens. Foto: Esbjerg Kommune.
Det første hold social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune er færdiguddannede på specialuddannelse i demens. Foto: Esbjerg Kommune.

Efter knapt et års deltidsstudier kan 19 social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune nu føje specialviden om demens til deres faglige værktøjskasse. De er det første hold, der har gennemført en ny specialiseringsuddannelse i demens, og den nye viden er allerede taget i brug i arbejdet med mennesker med demens.

En nøgle til kvalitet

”Mennesker med demens har brug for medarbejdere med stærke faglige kompetencer, og derfor investerer vi i, at vores medarbejdere kan specialisere sig. Det gavner både borgerne og medarbejderne, fordi ny viden bliver omsat direkte i hverdagen”, siger Arne Nikolajsen, direktør for Fritid Sundhed Omsorg & Social i Esbjerg Kommune.

Uddannelsen er en del af Esbjerg Kommunes satsning på kompetenceudvikling. Målet er både at styrke kvaliteten i omsorgen for borgerne og give medarbejderne bedre muligheder for faglig udvikling.

Fra teori til praksis

Uddannelsen er praksisnær og gennemføres sideløbende med arbejdet. Derfor har social- og sundhedsassistenterne løbende kunnet afprøve og omsætte deres nye viden i mødet med borgerne.

For social- og sundhedsassistent og demensvidensperson Camilla har det været vigtigt at få både mere viden om demens og flere redskaber til at omsætte den i praksis:

"Uddannelsen har lært mig, hvordan jeg kan arbejde mere systematisk med demens i praksis. Det gør det lettere, når jeg som tovholder deler viden om demens med mine kolleger, så vi sammen kan omsætte viden til handling i hverdagen", siger Camilla.

Også social- og sundhedsassistent Lars oplever, at uddannelsen har gjort en forskel i hans daglige arbejde:

"Uddannelsen har åbnet værktøjskassen for mig. Jeg er gået fra at have kendskab til demens til langt mere bevidst at bruge min viden i hverdagen med fokus på borgerens trivsel. Samtidig har jeg fået mere at byde ind med, når jeg sparrer med mine kolleger om, hvordan vi bedst møder den enkelte borger", siger Lars.

Fakta om specialiseringsuddannelsen i demens

  • Specialiseringsuddannelsen i demens er en ny national efteruddannelse for social- og sundhedsassistenter med mindst to års erhvervserfaring.
  • Uddannelsen varer cirka ti måneder og kan gennemføres sideløbende med arbejdet.
  • Uddannelsen udbydes på professionshøjskoler i hele landet. I Region Syddanmark står UCL for uddannelsen.
  • Undervisningen har fokus på vurdering, handleplaner og indsatser for fysisk, social og mental trivsel hos mennesker med demens med vægt på tryghed, sikkerhed og livskvalitet.
  • Formålet er at styrke fagligheden i demensplejen, forbedre omsorgen for borgere med demens og skabe nye karriere- og udviklingsmuligheder for social- og sundhedsassistenter.

Kontakter

Arne Nikolajsen, direktør, Fritid Sundhed Omsorg & Social, Esbjerg Kommune, tlf. 23 47 71 28

Billeder

Det første hold social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune er færdiguddannede på specialuddannelse i demens. Foto: Esbjerg Kommune.
Det første hold social- og sundhedsassistenter fra Esbjerg Kommune er færdiguddannede på specialuddannelse i demens. Foto: Esbjerg Kommune.
Download

Om Esbjerg Kommune

Esbjerg er landets femtestørste by og Danmarks EnergiMetropol. Vi har sat ambitiøse klimamål og går forrest i den bæredygtige udvikling, hvor byen spiller en central rolle for hele Europas grønne kurs.

I Esbjerg Kommune er pionerånd og viljen til fremdrift en del af DNA'et, og der er ikke langt fra idé til handling. Vores nye mål for Esbjerg er at blive et fyrtårn inden for oplevelser og kultur. Her er allerede masser af spændende muligheder, og nu sætter vi turbo på, så endnu flere får øje på Esbjerg.

Danmarks ældste by, Ribe, ligger i Esbjerg Kommune, og her emmer det af kultur og charme, lige som stationsbyen Bramming er populær og driftig. Samtidig nyder Esbjerg Kommune godt af en perlerække af aktive landsbyer med stærke fællesskaber.

Følg pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Esbjerg Kommune

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye