
Grundlæggeren af Holte Vinlager, Karlin Nielsen, er død
9.10.2026 11:23:26 CEST | Holte Vinlager | Pressemeddelelse
Grundlæggeren af Holte Vinlager, Karlin Nielsen, er død. Han blev 83 år gammel.

Karlin Nielsen, bedre kendt som Kalle, sov ind onsdag den 7. oktober på Herlev Hospital efter en måneds sygdom.
Han efterlader sig sin kone, Vivi, sine tre børn, 10 børnebørn og seks oldebørn.
– Det er med stor sorg, at vi må meddele, at vores far, farfar og oldefar sov stille ind i onsdags efter kortere tids indlæggelse. Nu har han fået fred, siger sønnen og direktør i Holte Vinlager, Claus Hegelund Nielsen.
Han fortsætter:
– Vi har mistet en dygtig købmand, der virkelig har sat sit præg på vinmarkedet i Danmark. Han vil blive husket for sin kamp for det lokale erhvervsliv og ikke mindst sin positive tilgang til livet. En sød og rar far, der vil blive savnet af os alle.
Købmand Kalle fra Kongevejen
I 1971 overtog Kalle en klassisk købmandsbutik på Kongevejen i Holte. Men da supermarkederne begyndte at presse de lokale købmænd, valgte han i 1981 at satse fuldt ud på vin. Det blev begyndelsen på Holte Vinlager.
Succesen kom hurtigt, og snart åbnede Kalle flere butikker. Han rejste selv verden rundt for at møde vinproducenterne og skabe personlige relationer, som stadig er en vigtig del af Holte Vinlager.
Kalle stod for ordentlighed, tillid og god gammeldags service.
Familieejet vinhandel gennem flere generationer
Holte Vinlager er stadig familieejet. Virksomheden importerer selv vin fra producenter over hele verden og bygger på værdier som ordentlighed, tillid og personlige relationer.
Fra den første vinbutik på Kongevejen er virksomheden vokset til 11 butikker og en landsdækkende webshop, www.holtevinlager.dk.
I dag ledes Holte Vinlager af Kalles tre sønner og fem øvrige medejere, mens et af Kalles børnebørn også er en del af organisationen.
Kontakter
Claus Hegelund NielsenHolte Vinlager
Tlf:40980415Tlf:40980415claus@holtevinlager.dkBilleder

Links
Holte Vinlager
Holte Vinlager blev grundlagt i 1981 af Karlin Nielsen, bedre kendt som Kalle, der omdannede sin købmandsbutik på Kongevejen i Holte til en vinhandel.
Med en særlig købmandsånd, personlig service og gode vine til gode priser voksede Holte Vinlager hurtigt. De populære 20-kronersmarkeder trak lange køer foran butikkerne, og vinfestivalerne blev en fast tradition, hvor tusindvis af vinelskere gennem årene har mødt producenter fra hele verden.
I dag er Holte Vinlager stadig familieejet og drives af næste generation. Med 11 butikker, en webshop og egen import af vine fra hele verden lever Kalles værdier videre: Ordentlighed, gode købmandspriser og personlig service, hvor kunden altid er i centrum.
Følg pressemeddelelser fra Holte Vinlager
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.