Oxfam om finanslovsforslag: Godt for det internationale samarbejde, men skattelettelser til de rigeste er ærgerligt
9.10.2026 09:12:24 CEST | Oxfam Danmark | Pressemeddelelse
Det er gode nyheder, at regeringen med sit forslag til næste års finanslov lægger op til at prioritere civilsamfundets globale arbejde, siger Lars Koch, generalsekretær i Oxfam Danmark:
”I en tid, hvor verden bliver mere ulige og konfliktfyldt, er det vigtigt, at Danmark fortsat investerer 0,7% af BNI i fattigdomsbekæmpelse og udvikling. Vi glæder os særligt over et stærkt fokus på civilsamfundets rolle til at kræve rettigheder og holde regeringer ansvarlige over for deres egne befolkninger.”
Det er dog ærgerligt, at regeringen med forslaget gør alvor af ambitionen fra regeringsgrundlaget om at sænke skatten for nogle af dem, der har allermest i vores samfund:
”Når regeringen gør alvor af planen om at sænke selskabsskatten, lette skattebetalingen på aktier og afskaffe toptopskatten og mellemskatten, kommer det i høj grad de rigeste danskere til gavn, og der bruges milliarder, som ellers kunne være gået til grøn omstilling og velfærd. Det mener vi, er den forkerte vej at gå, når uligheden er steget i mange år,” siger Lars Koch.
Selvom der er gode toner for klimaet, lægger regeringen dog desværre ikke op til at indfri den del af regeringsgrundlaget, der handler om at pålægge en afgift på private flyvninger. Det er ærgerligt, fordi det vil være et oplagt sted at sikre mere retfærdighed i den grønne omstilling, siger Lars Koch:
“Det er skuffende, at regeringen ikke lægger op til at tage konkrete skridt i retning af en afgift på private flyvninger, der jo naturligt vil være målrettet de allerrigeste. Det er ikke rimeligt, når almindelige mennesker skal betale en afgift for deres flybilletter til efterårsferien. Det er et oplagt sted at sikre lidt bedre balance i, hvem der betaler grønneafgifter, og samtidig kan pengene bruges på klimaet,” siger Lars Koch.
Ligeledes har regeringen stillet i udsigt, at de vil arbejde for et globalt forbrugsmål, der måler danskernes CO2-udledning fra importerede varer, som slet ikke tæller med i regnskabet i dag, og som desværre heller ikke fremgår af forslaget.
Følg pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Oxfam Danmark
Oxfam: De katastrofale oversvømmelser i Nepal er et wakeup-call3.9.2026 06:01:00 CEST | Pressemeddelelse
Oversvømmelserne i Nepal er en alvorlig advarsel om, hvad en varmere verden vil betyde for mennesker og samfund i klimaets frontlinje. Der skal investeres nu i klimatilpasning og katastrofeberedskab i stedet for at vente på, at den næste katastrofe rammer, advarer Oxfam.
Oxfam frygter for civilbefolkningen i Venezuela25.6.2026 10:11:22 CEST | Pressemeddelelse
De voldsomme jordskælv i Venezuela er meget ødelæggende og bekymrende, lyder det fra den humanitære organisation Oxfam Danmark: ”Vi er meget bekymrede over situationen for civilbefolkningen og følger udviklingen tæt. Venezuela er i forvejen et land i knæ, og civilbefolkningen er presset. Og vi ved, at det altid er de fattigste, der bliver ramt hårdest af denne her type katastrofer,” siger Morten Bisgaard, der er Latinamerika-ekspert i Oxfam Danmark. Oxfam har partnere og ansatte i Venezuela og har været til stede i landet i mange år.
Oxfam om Klimarådets anbefalinger: Fornuftigt med dyrere flyvninger24.6.2026 12:06:20 CEST | Pressemeddelelse
Oxfam Danmark er meget positiv over for Klimarådets nye analyse af, at der skal flyves mindre, og det skal være dyrere at flyve. “Vi har brug for, at prisen på flybilletter i højere grad afspejler klimabelastningen, og det bør være de mest forurenende, der betaler. Derfor er det nødvendigt at indføre højere afgifter på privatfly, business class og længere flyrejser for at ramme dem, der udleder mest CO2. Afgifterne bør også stige ved hyppige flyrejser, så de, der flyver mest, betaler mere,” siger Mads Busck, politisk seniorrådgiver i Oxfam Danmark. Men problemet løses ikke alene gennem højere afgifter, mener Mads Busck: “Det er vigtigt, at pengene fra flyafgifterne bliver brugt på at betale tilbage til klimaet. Pengene bør gå til klimafinansiering til bl.a. nye grønne investeringer i det globale syd og støtte til de katastroferamte områder.”
Oxfam: Omfanget af ebola-udbruddet er sandsynligvis undervurderet16.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mangel på rent vand og effektiv smitteopsporing hæmmer indsatsen for at begrænse det nuværende ebola-udbrud i Den Demokratiske Republik Congo, lyder det fra udviklingsorganisationen Oxfam.
Energimilliardærer har tjent over 540 millioner dollar om dagen siden starten på Iran-krigen16.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Verdens 116 energimilliardærer har øget deres formuer med 42,4 milliarder dollar siden starten på Iran-krigen og lukningen af Hormuz-strædet. Det viser en ny analyse fra Oxfam, som er blevet offentliggjort i forbindelse med G7-topmødet i Evian i Frankrig. Det betyder, at energimilliardærerne har tjent 543,6 millioner dollar om dagen siden starten på krigen. Det er en stigning, som er 14 gange hurtigere end gennemsnittet for verdens milliardærer. Samtidig rammer de stigende energi- og fødevarepriser husholdninger verden over hårdt – særligt i lav- og mellemindkomstlande, der allerede er presset af flere års økonomisk uro, gældskriser og klimakatastrofer. Det forventes, at 32,5 millioner mennesker vil blive presset ud i fattigdom på grund af krigens konsekvenser. ”Tallene viser, hvordan en lille gruppe firmaer og rigmænd har tjent enorme overskud på en krig, som ellers har ramt verdensøkonomien hårdt. Den ekstra indtjening handler ikke om egne investeringer eller innovation, men er simpe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum