DM: Regeringen svækker trygheden for unge
9.10.2026 09:34:17 CEST | DM | Pressemeddelelse
Regeringen vil med sit finanslovsforslag forringe dagpenge og SU. Det er både uklogt og dybt bekymrende, mener den akademiske fagforening DM.

Regeringen har fredag morgen præsenteret sit forslag til finansloven for 2027. Her lægger regeringen op til at nyuddannede ikke kan få adgang til dagpenge, med mindre de har arbejdet, mens de studerer. Desuden vil de fjerne SU for hjemmeboende.
Ifølge forslaget skal dimittender fremover kun have ret til dagpenge, hvis de i gennemsnit har arbejdet mindst fire timer om ugen i 18 måneder inden for de sidste to år af deres uddannelse. Hjemmeboende studerende mister SU'en ved forældreindkomster over ca. 700.000 kr., mens SU'en aftrappes til 500 kr. om måneden ved indkomster over ca. 420.000 kr.
”Tab af dagpengeret vil ramme nyuddannede, der står i en sårbar overgang til arbejdslivet, og forringelsen af SU underminerer det gode danske princip om, at alle unge uanset baggrund skal have mulighed for tage en uddannelse. Jeg synes, at begge forslag er ualmindeligt ukloge,” siger Janne Gleerup, forperson for DM.
Ifølge finanslovsforslaget skal forringelserne af adgangen til dimittenddagpengene bidrage med godt én milliard kroner, mens forringelserne af seniorpensionen skal bidrage med 800 millioner kroner.
DM har 80.000 medlemmer, hvoraf cirka 20.000 er studerende på landets universiteter.
Nøgleord
Kontakter
Mads Krøll ChristensenPressechef
Tlf:+45 21 16 62 96mkc@dm.dkCecilie NielsenPresserådgiver
Tlf:+45 29 64 79 89cni@dm.dkBilleder
Om DM:
DM er en akademisk fagforening for mere end 80.000 humanistiske, naturvidenskabelige og samfundsvidenskabelige bachelorer, kandidater og studerende.
Følg pressemeddelelser fra DM
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DM
Ny analyse: Studerende har bidraget mere end dobbelt så meget til arbejdsudbuddet som store bededag6.10.2026 11:02:10 CEST | Pressemeddelelse
Studerende har leveret mere end halvdelen af arbejdsudbudsvæksten siden 2022, viser nye tal. Alligevel vil regeringen presse endnu mere arbejdsudbud ud af både studerende og nyuddannede. Det er kortsigtet og uambitiøst, mener den akademiske fagforening DM.
Tal viser: Nyt dagpengekrav kan ramme hver tredje studerende29.9.2026 08:55:58 CEST | Pressemeddelelse
Regeringens beskæftigelseskrav for dimittend-dagpenge vil ramme tæt på hver tredje, viser tal fra den akademiske fagforening DM, der kalder forslaget for virkelig dårligt.
DM ansætter ny chef for organisering og medlemsudvikling25.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Charlotte Vaarst Andersen tiltræder 1. oktober som ny chef for organisering og medlemsudvikling i den akademiske fagforening DM.
Stress er blevet normalen blandt studerende17.9.2026 15:45:18 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra DM’s studielivsundersøgelse 2026 viser, at stress er blevet en fast del af hverdagen for mange studerende. Mere end hver anden studerende føler sig ofte eller altid stresset, og eksamen er den største stressfaktor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

