Blues, nøgleharper og nye stjerner: Viborg Bibliotekerne inviterer til en hel uge med dansk musik
9.10.2026 09:00:00 CEST | Viborg Bibliotekerne | Pressemeddelelse
Spil Dansk ugen i Viborg fejres med blues, nøgleharper og nye stjerner. Oplev den danske sangskat i din baghave, når Viborg Bibliotekerne inviterer til Spil Dansk ugen 2026

Igen i år er Viborg Bibliotekerne med til at hylde dansk musik, når Spil Dansk ugen løber af stablen i uge 44. Du kan lytte til blues hos Mammen Ost, opdage morgendagens talenter med Viborg Kulturskole, høre folkemusik spillet på den særlige nøgleharpe og lade dig fortrylle af smukke harmonier i Stoholm Kirke.
Spil Dansk ugen bliver skudt i gang med manér mandag d. 26. oktober når Folkestedet er vært for folkemusikduoen En:1. Her kan du både opleve ny folkemusik i fine og enkle arrangementer og nye fortolkninger af duoens yndlingsmelodier fra den gamle nordiske og franske dansemusik. En:1's lyd er et smukt samspil mellem nøgleharpens særlige middelalderklang og guitarens sprøde toner, der smelter sammen og giver en helt unik og stemningsfuld lyd.
Det er de nye, unge talenter, der skal holde den danske sangskat i live, og dem har vi heldigvis masser af i Viborg. Opdag morgendagens stjerner, når Kulturskolen spiller på Hovedbiblioteket i Viborg tirsdag d. 27. oktober. Udover Kulturskolens talentelever giver koret Must Sing og bandet Dream Team også koncert – alle med masser af danske sange og dansk musik.
Popklassikere og bluesmusik
Når Stoholm Kirke åbner dørene for Den Gamle Sangskat torsdag d. 29. oktober, bliver det ikke den traditionelle kirkemusik, du kan forvente. Her kan du høre sange fra store navne som Liva Weel, Otto Brandenburg og Gitte Hænning, når den festlige trio tager vores musiske kulturarv under kærlig behandling. Glæd dig til en aften fyldt med smukke harmonier, skønne melodier og historiens allerbedste kompositioner, når Den Gamle Sangskat indtager scenen med Sara Grabow på vokal, Martine Madsen på guitar og kor og Eva Skipper på kontrabas og kor.
Viborg Bibliotekernes fejring af dansk musik bliver rundet af med en blueskoncert i helt særlige omgivelser, når sanger og guitarist Jake Green torsdag d. 5. november gæster Mammen Ost og Deli i et nyindrettet lokale på loftet over det gamle historiske Taul Mejeri. Til koncerten kan du forvente originale sange krydret med fortolkninger af udvalgte covers – alt sammen med indflydelse fra americana, country, blues og singer/songwriter-traditionen.
Alle arrangementerne er gratis, men nogle kræver tilmelding. Læs mere på viborgbib.dk.
Spil Dansk ugen på Viborg Bibliotekerne bliver afholdt i samarbejde med Stoholm Kirkes Menighedsråd, Sport på Tværs, Ældre Sagen Fjends-Karup, Borgerforeningen v/Trivselspiloterne, Mammen Ost og Deli, Kulturskolen, Folkestedet, Kulturselskabet og Spil Dansk.
Spil Dansk ugen er et landsdækkende initiativ, der hvert år i uge 44 fejrer dansk musik og danske musikere. Foreningen Spil Dansk samarbejder hvert år med op til 30 kommuner, der alle laver arrangementer med musik og workshops på alt fra spillesteder, kulturhuse og biblioteker til kirker, museer og sygehuse. I år kan Spil Dansk ugen fejre 25-års jubilæum.
Kontakter
Stine Bernth Johansen, Viborg Bibliotekerne
stbj@viborg.dk, 20457399
Billeder
Links
Følg pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Viborg Bibliotekerne
Keramik og grafik i Gudenåhuset6.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Mariane Majgaard, der har keramisk og grafisk værksted sammen med sit galleri i Lemvig, er oktober måneds udstiller i Gudenåhuset, Bjerringbro Bibliotek
Morgensang på Skakbrættet1.10.2026 13:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der venter en helt særlig morgensang, når sæsonen skydes i gang på Hovedbiblioteket i Viborg d. 19. oktober: I løbet af sommeren er en fin gave flyttet ind på Skakbrættet. Et flygel doneret af den konservatorieuddannede musikpædagog Karen Kjærulf. Derfor er morgensangen denne dag samtidig en indvielse af flygelet
Tag med på skattejagt til andre verdener i Viborgs skove1.10.2026 05:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I efterårsferien inviterer Viborg Bibliotekerne børn og voksne med på eventyr i fire helt forskellige verdener. Temaet er ”Andre verdener”, og her kan hele familien gå på opdagelse i Viborg Kommunes natur – med masser af fantasi, fortællinger og sjove oplevelser mellem træer og krat.
Efterårsferie med nærvær, fantasi og bevægelse28.9.2026 14:25:54 CEST | Pressemeddelelse
Skal efterårsferien fyldes med mindeværdige og hyggelige oplevelser, som hele familien kan samles om, så kan Viborg Bibliotekerne og en bred vifte af klubber, institutioner og foreninger i Viborg Kommune byde på noget til enhver smag.
’Højtlæsning til kaffen’22.9.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Bjerringbro Bibliotek inviterer til hygge med fortællinger, fællesskab og kaffe
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

