Bilsalget boomer i Norden, men højere afgifter lurer i Danmark
13.10.2026 07:00:00 CEST | Mobility Denmark | Pressemeddelelse
Nyregistreringerne steg i hele Norden i september. Fra nytår vil danske bilkøbere dog møde højere priser, hvis de vælger en elbil.

Norge havde Nordens største fremgang i september med 18.733 nyregistrerede personbiler, en stigning på 30,7 procent sammenlignet med september 2025. Dermed har det norske marked vendt årets tilbagegang til en samlet fremgang på 1,7 procent efter de første ni måneder. Også de øvrige nordiske lande havde tocifret vækst i september. Finland fik registreret 6.982 nye personbiler, en stigning på 16,4 procent, mens Sverige nåede 28.415 nyregistreringer og en fremgang på 14 procent. I Danmark steg nyregistreringerne med 13,1 procent til 20.025 personbiler. Alle fire lande ligger dermed over sidste års niveau år til dato. Danmark har fortsat den største fremgang med 13,2 procent og 151.767 nye personbiler, mens Finland og Sverige er vokset med henholdsvis 5,5 og 3 procent.
“Norge har indhentet årets tilbagegang, og det gør billedet af det nordiske bilmarked mere positivt. Fremgangen er nu bredere fordelt på tværs af landene, selv om der stadig er forskel på, hvor meget de enkelte markeder er vokset. Det er glædeligt, at flere nye biler kommer ud at køre og bidrager til at forny bilparken i Norden,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Elbilerne tog en større del af nyregistreringerne i alle fire nordiske lande i september sammenlignet med samme måned sidste år. Norge og Danmark havde de højeste elandele med henholdsvis 98,8 og 88,8 procent. Finland nåede 62,1 procent mod 43,2 procent året før og havde dermed den største stigning i elandelen, mens Sverige nåede 49,4 procent, viser tal fra bilstatistik.dk. Flere nye elbiler betyder samtidig, at den samlede bilpark gradvist bliver mere elektrisk. I Danmark står elbilkøberne dog overfor højere afgifter i 2027.
”Danskerne har taget elbilen til sig, og det bidrager positivt til vores muligheder for at nå klimamålene. Derfor hænger det ikke sammen, at det skal blive dyrere at vælge en elbil efter nytår. Regeringen bør fastholde de nuværende afgiftsvilkår og i stedet arbejde for en permanent og mere enkel bilbeskatning, der understøtter elektrificeringen. Vi skal holde fast i den grønne udvikling, ikke straffe dem, der vælger grønt,” siger Mads Rørvig, adm. direktør i Mobility Denmark.
Mobility Denmark udsender hver måned en pressemeddelelse om det nordiske bilsalg baseret på data fra bilstatistik.dk.



Nøgleord
Kontakter
Mads RørvigAdm. direktørMobility Denmark
Tlf:30 16 10 04mr@mobility.dkGeir Inge StokkeDirektør, OFV
Tlf:+ 47 971 71 910gis@ofv.noAndrée PetersMarkedschef Sverige, DBI IT/Bilstatistik.se
Tlf:+46 730290096ap@bilstatistik.seTeemu RennolaCEO, Value Clinic Oy
Tlf:+358 50 564 1984teemu.rennola@valueclinic.fiMobility Denmark
Følg os på følgende kanaler:
FAKTA
Mobility Denmark er brancheorganisation for bilproducenter, bilimportører, ladeoperatører, finansierings- og leasingselskaber samt delebilstjenester og biludlejning.
Videregivelse af pressemeddelelsens indhold:
Videregivelse af tal og data fra pressemeddelelsen må kun finde sted med kildehenvisning til:
Danske data: Bilstatistik.dk
Svenske data: Bilstatistik.se
Norske data: OFV.no
Finske data: Valueclinic.fi
Metode
På Bilstatistik.dk, OFVStatistikkk.no og Bilstatistik.se, optræder campere altid i en selvstændig kategori, hvorfor de ikke indgår i opgørelsen af registreringstal for person- og varebiler, uanset hvordan de måtte være registreret hos de nationale myndigheder. Dette drejer sig om 1.618 enheder i Norge, 2.537 enheder i Sverige og 1.101 enheder i Danmark for hele 2023. Disse tal kan leveres udspecificeret på f.eks. producentnavnet for camper-opbygningen ved henvendelse til Bilstatistik.se
Enheder der i sit land er registeret som enten vare- eller lastbil og har en totalvægt op til 3.500 kg indgår i statistikken som varebiler, mens enheder med en totalvægt over 3500 kg indgår som lastbiler.
Følg pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Mobility Denmark
Nu udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne i Danmark2.10.2026 06:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Elbilerne ændrer den danske bilpark markant. For første gang udgør rene benzinbiler under halvdelen af personbilerne på de danske veje.
Tredje kvartal var elbilernes – men nu hæver politikerne afgiften1.10.2026 12:26:24 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne køber elbiler som aldrig før. Alligevel står flere populære modeller til en prisstigning fra nytår.
Regeringens finanslovsudspil kan gøre elbiler 28.000 kroner dyrere: »Man kan ikke kalde sig grøn og straffe dem, der vælger grønt«28.9.2026 21:49:26 CEST | Pressemeddelelse
Regeringen vil lade registreringsafgiften på elbiler stige fra nytår som led i sit finanslovsudspil. Mobility Denmark tager skarpt afstand fra forslaget, der kan gøre flere populære elbiler markant dyrere.
Farvel til storbyboblen: Elbilen er nu landsdækkende28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
På bare fire år er antallet af elbiler næsten tidoblet i landkommunerne. Nu har de overhalet hovedstaden, og provinsbyerne suser helt i front.
Elbilerne buldrer frem i EU – nu skal politikerne levere!24.9.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Europæerne vælter ind i elbilerne, og mere end hver fjerde nye bil var elektrisk i august. Den grønne omstilling af bilparken er nu for alvor i gang i både Danmark og resten af Europa. Det stiller krav til politikerne om at sikre rammevilkår, der understøtter udviklingen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum