Skoleelever siger nej tak til forældrekørsel: 2.039 elever har i fem uger dystet i pointjagt, der belønner grøn og selvstændig transport
8.10.2026 13:11:41 CEST | Midttrafik | Pressemeddelelse
På Egne Ben kampagnen skal motivere elever i 4.-6. klasse til at transportere sig grønt og selvstændigt i skole ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik fremfor at blive kørt i bil. 96 klasser har i tre puljer dystet om pengepræmier i en spændende pointjagt. Vinderne blev kåret den 7. oktober og fik festligt besøg af en lokalpolitiker og projektets medarbejdere.
Region Midtjylland, Region Nordjylland står sammen med trafikselskaberne Midttrafik og NT bag kampagnen.

I fem uger har eleverne hver dag noteret deres grønne transport på gåben, cykel eller med kollektiv trafik til skole i et pointkort fra På Egne Ben.
Onsdag den 7. oktober blev spændingen udløst og der var stor jubel blandt de vindende klasser, som blev overrasket i deres klasseværelser.
Klasserne var inddelt i tre puljer og hele tre klasser kunne hæve armene som vindere af deres pulje. Vinderne blev 6.B fra Gammelgaardsskolen i Aarhus, 5.B fra Lundgårdskolen i Herning og 5.B fra Vejgaard Østre Skole i Aalborg.
I alt har 2.039 elever har deltaget i årets På Egne Ben. Samlet har de transporteret sig 54.149 km og sparet 9,7 ton CO2 ved at gå, cykle eller tage kollektiv trafik.
Nej tak til forældrekørsel
Kevin Robin Olejas og Emil Munk Schmidt er klasselærere for 6.B på Gammelgaardsskolen. De er begejstrede for kampagnen:
”Det var fem fede uger med engagerede elever, som hele tiden kunne følge med i stillingen, hvilket var meget motiverende for dem. Vi fik lavet mange gode øvelser og eleverne blev ret opmærksomme på, hvordan de vælger at transportere sig.
For enkelte betød det faktisk at sige "nej tak" til forældres tilbud om at blive kørt i skole. "På egne ben" spillede rigtig fint sammen med skolens fokus på trafik i uge 39, hvor vi havde cyklistprøve på hele 6. årgang”.
Evaluering af tidligere kampagner viser, at På Egne Ben faktisk påvirker elevernes transportvaner. Både forældre, lærere og eleverne selv oplever, at eleverne i mindre grad bliver kørt i bil og i stedet transporterer sig selvstændigt til og fra skole.
Elever udviser stort engagement for grønnere transportvaner
Udvalgsformand for Regional udvikling i Region Midtjylland Per Møller var med, da 5.B på Lundgårdskolen fik overrakt guldballoner, kage, diplom og førstepræmien på 5.000 kr. Han fortæller:
"Det er skønt, når man som politiker kan overbringe et budskab, der udelukkende vækker begejstring. Og det kunne jeg her her morgen, da jeg mødte 5.B på Lundgårdsskolen i Herning, som har vundet konkurrencen På Egne Ben. De har al mulig grund til at være stolte, for de har virkelig været engagerede i at komme i gang med at gå og cykle til skole i stedet for at blive kørt af forældrene”.
"Jeg er også imponeret over, at vi fik hele 96 skoleklasser med i konkurrencen, og over engagementet hos de mange lærere rundt om i regionen, som har gjort en kæmpe indsats for at motivere deres elever. Det lover godt for de nye generationers vilje til at finde gode alternativer bilen”.
På Egne Ben starter en positiv adfærdsspiral
Mobilitetskampagnen På Egne Ben tager fat i aktuelle problemstillinger som børns sundhed og selvstændighed, klimaudfordringer og trafiksikkerheden omkring skolerne.
En sjov pointjagt motiverer børnene til at gå, cykle eller tage kollektiv trafik. Spændende faktaark og opgaver lærer børnene om sundhed, bæredygtighed og grønne transportformer.
Midttrafiks direktør Lars Berg fortæller:
”Jeg er oprigtigt stolt af, at vi med en adfærdskampagne som På Egne Ben kan medvirke til at løse vigtige samfundsproblemer. Når børnene selv transporterer sig i skole på gåben, cykel eller med kollektiv trafik, starter vi en positiv spiral. Mindre forældrekørsel øger trafiksikkerheden omkring skolerne. Børnene bevæger sig mere og får samtidig styrket deres selvopfattelse. Socialt har det også store gevinster, fordi børnene kan følges ad, fremfor at sidde alene på hver sit bagsæde. På den lange bane håber vi selvfølgelig, at de gode vaner fortsætter, så de unge vælger den kollektive trafik fremfor bilen, når de fx skal frem til deres uddannelse”.
Faktaboks om vindere af de 3 puljer
Vindere af pulje: Herning:
- 5.B fra Lundgårdskolen
- 6. Hold 2 fra Højgårdskolen
- 6. Hold 1 fra Højgårdskolen
Vindere af pulje: Randers, Ringkøbing-Skjern og Aarhus:
- 6.B Gammelgaardsskolen, Aarhus
- 6.B Hornbæk Skole, Randers
- 5.B Ringkøbing Skole, afd. Alkjær, Ringkøbing-Skjern
Vindere af pulje: Aalborg, Jammerbugt:
- 5.B Vejgaard Østre Skole, Aalborg, Jammerbugt
- 5.A Vejgaard Østre Skole, Aalborg, Jammerbugt
- 4.C Aabybro Skole, Jammerbugt
Faktaboks: Hvad er På Egne Ben?
- En mobilitetskampagne, hvor eleverne i 4.-6. klasse får point for at komme aktivt i skole ved fx at gå, cykle, stå på rulleskøjter eller tage bussen i skole i stedet for at blive kørt i bil.
- På Egne Ben er den eneste mobilitetskampagne i Danmark, hvor eleverne kan deltage uanset, om de går, cykler eller tager bus i skole.
- Klassen dyster i en pointjagt om at vinde pengepræmier til klassekassen
- Forældre kan bidrage med bonuspoint, hvis de går, cykler eller tager kollektiv trafik til arbejde
- Eleverne kan også optjene bonuspoint, hvis de transporterer sig bæredygtigt til en fritidsaktivitet
- Hjemmesiden indeholder faktaark og øvelser inden for sundhed, bæredygtighed og transport, som læreren kan bruge i undervisningen og tjene ekstra point til klassen.
- Kampagnen stammer fra Sverige og er blevet testet i en dansk version i 2024 og 2025 som en del af EU-projektet MOVE, hvor 12 partnere fra Norge, Sverige og Danmark arbejdede sammen om at fremme bæredygtig transport.
- Evalueringen viser, at kampagnen faktisk påvirker elevernes transportvaner. Både forældre, lærere og eleverne selv oplever, at eleverne i mindre grad bliver kørt i bil og i stedet transporterer sig selvstændigt til og fra skole.
- Ifølge en undersøgelse som Norstat har lavet for Rådet for Sikker Trafik i juni 2026, mener 82 procent af de adspurgte forældre på landsplan, at det er vigtigt, at deres børn går eller cykler. Alligevel viser samme undersøgelse, at 27 procent bliver kørt i skole i Region Midtjylland (26 procent på landsplan).
- Region Midtjylland og Region Nordjylland står bag årets kampagne i samarbejde med mobilitetsselskaberne Midttrafik og NT.
- Se mere på: www.paaegneben.dk
Nøgleord
Kontakter
Midttrafiks pressetelefon
Tlf:70206650Om Midttrafik
Midttrafik er et mobilitetsselskab, og står i spidsen for den kollektive trafik i Midtjylland. Det er Midttrafik, der administrerer den kollektive trafik med finansiering fra Region Midtjylland og de 18 kommuner i regionen.
Opgaverne spænder bredt fra blandt andet planlægning og koordinering af bustrafikken, gennemførelse af udbud og kontraktadministration, kvalitetskontrol, fastsættelse af priser og rejseregler, kundeservice til information og markedsføring af den kollektive trafik.
Følg pressemeddelelser fra Midttrafik
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Midttrafik
Elever fra Lundgårdskolen er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Lundgårdskolen i Herning har på fem uger transporteret sig 951 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Ringkøbing Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
5.B på Ringkøbing Skole, Afd. Alkjær har på fem uger transporteret sig 909 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen tredjepladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Flot resultat af elever fra Hornbæk Skole i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6.B på Hornbæk Skole har på fem uger transporteret sig 937 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed snupper klassen andenpladsen i årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Aarhus-elever er bedst i konkurrence om grønne transportvaner8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
6. B på Gammelgaardsskolen i Aarhus har på fem uger transporteret sig 952 km ved at gå, cykle og tage kollektiv trafik i skole fremfor at blive kørt i bil. Dermed kan klassen kalde sig vindere af årets udgave af På Egne Ben – en mobilitetskampagne, der ved hjælp af en motiverende pointjagt og information, skal fremme børns selvstændighed og grønne transportvaner.
Busselskabet Herning Turist er i rekonstruktion18.9.2026 16:39:29 CEST | Pressemeddelelse
Herning Turist, der kører rutekørsel for Midttrafik, er i dag gået i rekonstruktion. Midttrafik vil i samarbejde med advokat Søren Volder fra Bech Bruun Advokatfirma sikre, at driften fortsætter indtil kørsel på de pågældende ruter, bliver overdraget til et nyt selskab. Det er vigtigt for begge parter, at kunderne ikke bliver berørte af rekonstruktionen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum