Klingenberg vandt årets store erhvervspris
9.10.2026 08:08:56 CEST | Greve Kommune | Pressemeddelelse
Klingenberg A/S fra Karlslunde er kendt for at tilbyde plads på holdet til lærlinge, praktikanter og unge i juniormesterlærer. I går aftes vandt de kommunens største erhvervspris.

Der var festlig stemning, da Greves erhvervsliv torsdag den 8. oktober blev samlet til årets Greve Business Awards i Portalen. Her blev lokale virksomheder hyldet for deres indsats, og Karlslunde-virksomheden Klingenberg A/S blev hædret med årets hovedpris, Greve Erhvervspris.
”Greve Business Awards er en vigtig aften, fordi vi får mulighed for at hylde og anerkende de virksomheder, der hver dag er med til at skabe arbejdspladser, udvikling og liv i vores kommune. Stort tillykke til alle de indstillede, nominerede og ikke mindst vinderne. Og en stor tak til vores sponsorer, samarbejdspartnere og alle jer, der var med til at skabe en fantastisk aften,” siger Pernille Beckmann, borgmester i Greve Kommune.
Fem virksomheder løb med priserne
Vinderen af Greve Erhvervspris, Klingenberg A/S er kendt for at give unge en chance for at snuse til håndværkerfaget, og den har en målsætning om at hver tiende medarbejder skal være en lærling eller en anden type praktik.
Derudover blev der uddelt fire priser til virksomheder, der på hver deres måde har markeret sig særligt inden for blandt andet iværksætteri, grøn omstilling, uddannelse og sociale indsatser.
Årets vindere blev:
- Greve Erhvervspris: Klingenberg A/S – for at kunne det hele. Drive en forretning i stærk vækst, ansætte unge og tænke nyt.
- Greve Iværksætterpris: Nordic Floor Robot ApS – for deres banebrydende robot gulvslibemaskine
- Greves Grønne Pris: Brdr. K. Hansen A/S – for deres særlige arbejde på klimaområdet i byggebranchen
- Greve Uddannelsespris: Sten Jensen Gruppen A/S – for deres store andel af lærlinge og fokus på uddannelse
- Greves Sociale Pris: TeltTilFest.dk ApS – for deres engagement for at hjælpe folk i arbejde
De fem vindere repræsenterer forskellige dele af Greves erhvervsliv og er med til at vise bredden i de virksomheder, der hver dag bidrager til udvikling, vækst og fællesskab i kommunen.
Rekordstor opbakning
Årets Greve Business Awards blev på flere områder en rekordfest med rekordmange deltagere, indstillinger og sponsorer.
Greve Business Awards afholdes én gang om året og samler virksomheder, byrådsmedlemmer og andre aktører fra det lokale erhvervsliv til en aften, hvor der sættes fokus på de virksomheder, der er med til at gøre Greve Kommune til et godt sted at bo, leve og drive virksomhed.
Fakta om Greve Business Awards 2026
Hovedsponsorer:
Tømrer- og Snedkerfirmaet Jeppe Jepsen · Brdr. Børgesen · GreveSolrødErhverv · SAI Danmark · Café & Restaurant Portalen
Støttesponsorer:
GSV · Bilka Waves · Spiis · Mosede Havn Café & Ishus · THS Pleje- og Rengøring · Websubstans

Kontakter
Pernille Beckmann
Borgmester i Greve Kommune
Billeder
Følg pressemeddelelser fra Greve Kommune
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Greve Kommune
Fodboldalliancer skal løfte Greves unge7.10.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Et samarbejde mellem Greve Kommune, DBU, det lokale foreningsliv og lokale aktører skal de kommende år hjælpe børn og unge ind i fællesskabet.
Hjælp til elever uden for fællesskabet6.10.2026 12:49:21 CEST | Pressemeddelelse
Medarbejdere fra PPR øger hjælpen til at forebygge mistrivsel blandt elever i folkeskolerne.
Budget vedtaget: Fire partier står sammen om Greves fremtid6.10.2026 10:34:51 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommunes budget for 2027 og de følgende år er nu vedtaget. Budgettet sikrer investeringer i velfærd, kapacitet og kommunens bygninger samtidig med, at det giver ro til at gennemføre de politiske prioriteringer.
Ufaglærte bliver uddannet til pædagogiske job6.10.2026 10:16:06 CEST | Pressemeddelelse
Greve Kommune tilbyder medarbejdere i dagtilbud uddannelse til pædagogisk assistent eller pædagog.
Lodsen lægger fra land28.9.2026 08:09:00 CEST | Pressemeddelelse
Ensomhed kan desværre være en følgesvend for mænd over 60 år, der har svært ved at finde fællesskaber og bekendtskaber. Det skal den nye klub 'Lodsen' ændre på.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

