Lederne

Finanslov: Lederne efterlyser bred politisk aftale om skat

9.10.2026 08:01:19 CEST | Lederne | Pressemeddelelse

Del

De blå partier har én afgørende vigtig opgave i det nye folketingsår: Hurtigst muligt at sætte sig ved forhandlingsbordet for at få en bred aftale om en skattereform.

Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne.
Bodil Nordestgaard Ismiris, adm. direktør hos Lederne. Foto: Lederne

Det siger Ledernes adm. direktør, Bodil Nordestgaard Ismiris, efter at regeringen har offentliggjort sit endelige finanslovsforslag for næste år.

”Vi har en stærk økonomi, som giver os plads til at prioritere velfærd og forsvar i finanslovsforslaget for 2027. Men dén styrke skal bevares – og det gør vi først og fremmest ved at sikre skattelettelser, der øger arbejdsudbuddet. Derfor må den vigtigste opgave for de blå partier være at sikre de skattereformer, der er brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Hun henviser til, at opgaven kun bliver større af regeringens planlagte ændringer i ordningen for tidlig pension og, længere ude i fremtiden, planerne om at genindføre Store Bededag.

”Ledere over hele landet har svært ved at rekruttere de rette medarbejdere. Skal virksomhederne fortsætte med at vokse, skal de kunne ansætte de mennesker, de har brug for,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Foruden en skattereform er der ifølge Lederne brug for flere tiltag, der hjælper mennesker ind i arbejdslivet og gør det muligt at blive længere. Især er der tre områder, hvor regeringen bør sætte ind:

  • Gør det lettere for virksomheder at rekruttere kvalificerede medarbejdere fra udlandet.
  • Hjælp unge godt i gang med arbejdslivet, og gør det mere attraktivt for seniorer at blive.
  • Styrk forebyggelsen og håndteringen af stress, så flere kan blive i arbejde.

”Vi skal blive bedre til at få flere med i arbejdsfællesskabet og skabe bedre betingelser for, at de, der kan og vil, bliver lidt længere. Det bør være en central ambition i et kommende Velfærdsforlig 2.0. Lederne bidrager gerne med konkrete forslag til, hvad der virker i praksis,” siger Bodil Nordestgaard Ismiris.

Nøgleord

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Lederne

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Lederne

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye