Nye regler skal bane vej for flere boliger til særligt udsatte borgere
8.10.2026 10:00:00 CEST | Børne-, Ældre- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen ændrer nu reglerne for ”skæve boliger”, så det bliver lettere at etablere flere boliger til mennesker i hjemløshed og andre særligt udsatte borgere. Samtidig hæves støtten til både boligerne og de sociale viceværter.
For nogle mennesker i udsatte livssituationer kan det være svært at trives i en almindelig bolig. Her kan en såkaldt skæv bolig med særlige rammer og støtte være med til at skabe en mere tryg og stabil hverdag.
Skæve boliger er betegnelsen for en særlig boligtype målrettet hjemløse og særligt udsatte grupper, som har svært ved at bo i en almindelig bolig. Boligerne er indrettet med målgruppens særlige behov for øje og har en social vicevært tilknyttet, som kan støtte beboerne i hverdagen.
Med en række nye regler for tilskud til skæve boliger, styrkes de økonomiske rammer for at etablere og drive boligerne, samtidig med at en række barrierer fjernes. Blandt andet hæves etableringstilskuddet til op til 500.000 kr. pr. bolig i hele lande. Derudover hæves støtten til sociale viceværter fra op til 30.000 kr. til op til 50.000 kr. pr. bolig om året, og støtteperioden forlænges fra tre til fem år.
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark siger:
”For mennesker, der har levet i hjemløshed eller står i en meget udsat situation, kan det være svært at få hverdagen til at fungere i en almindelig bolig. Her er det ofte afgørende at bo et sted med særlige rammer, og hvor der samtidig er hjælp at hente til at få mere ro og stabilitet i hverdagen. Netop derfor er der brug for skæve boliger.”
”Der bliver i dag etableret for få skæve boliger. Derfor gør vi nu ordningen både stærkere og mere fleksibel. Vi hæver støtten til boligerne, giver bedre muligheder for sociale viceværter og fjerner nogle af de barrierer, der kan stå i vejen for at få nye projekter i gang. Målet er, at flere udsatte borgere skal have mulighed for et trygt og stabilt hjem, der også er til at betale.”
De nye regler tager samtidig højde for huslejeniveauet i skæve boliger. Ved nye projekter skal der fremover være blik for målgruppens betalingsevne. Samtidig får kommunerne mulighed for at yde driftsstøtte, når det vurderes nødvendigt for at sikre en rimelig husleje, fx i forbindelse med større renoveringer.
Der afsættes årligt 17 mio. kroner til skæve boliger. Midlerne går både til etablering og renovering af boliger samt til sociale viceværter.
Fakta
De væsentligste ændringer i bekendtgørelserne er bl.a.:
- Etableringstilskuddet kan udgøre op til 500.000 kr. pr. bolig i hele landet.
- Tilskuddet til en social vicevært kan udgøre op til 50.000 kr. pr. bolig om året i op til fem år.
- Der bliver mulighed for tilskud til en social vicevært ved mindre projekter med én eller to boliger.
- Kommunerne får pligt til at anvise borgere til skæve boliger.
- Kommunalbestyrelsen får mulighed for at yde driftsstøtte som tilskud eller lån, når det er nødvendigt for at sikre en rimelig husleje.
- Der bliver i særlige tilfælde mulighed for at dispensere fra tilgængelighedskravet for boliger på 1. sal i byggeri med to etager.
- Reglerne opdeles i to bekendtgørelser om henholdsvis etablering og drift af skæve boliger og suppleres af en ny vejledning.
Kontakter
Pressetelefon
Tlf:+45 23 64 42 92Om:
Børne-, Ældre- og Boligministeriet er ministeriet, som har ansvaret for børne-, ældre- og boligpolitik
Følg pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Børne-, Ældre- og Boligministeriet
Nu kan kommunerne igen søge støtte til etablering af lokalplejehjem8.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
I morgen åbner den anden af i alt tre ansøgningspuljer, som skal hjælpe kommunerne i gang med at etablere lokalplejehjem. Samtidig er der lanceret nyt vejledningsmateriale, som skal understøtte kommunernes arbejde med den nye plejehjemsmodel.
Erfaren partner skal bidrage til arbejdet med rekruttering af udenlandsk arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til ældreplejen5.10.2026 13:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne-, Ældre- og Boligministeriet har i samarbejde med Udenrigsministeriet gennemført et EU-udbud, der i de kommende år skal gøre det muligt at rekruttere international arbejdskraft fra Indien og Filippinerne til den danske ældrepleje.
Regeringen vil forlænge ledsageordning for ældre med synshandicap4.10.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Ældre med synshandicap skal have gode muligheder for at færdes trygt uden for hjemmet og deltage i sociale aktiviteter. Med finanslovsforslaget for 2027 vil regeringen forlænge ledsageordningen.
Regeringen klar med økonomi til ny demensplan4.10.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Mere end 100.000 danskere lever i dag med en demenssygdom, og antallet forventes at stige markant frem mod 2040. Nu vil regeringen afsætte 170 mio. kr. om året fra 2027 til arbejdet med en ny demensplan.
Regeringen klar med investeringer i uddannelse og opkvalificering af pædagogisk personale3.10.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Børne-, ældre- og boligminister Jacob Mark er klar med første brik i den kommende uddannelses- og rekrutteringsstrategi på dagtilbudsområdet. Regeringen vil prioritere 300 mio. kr. til børn i 2027. Heraf skal 150 mio. kr. til næste år gå til uddannelse og opkvalificering af pædagogisk personale.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum