PlanBørnefonden når over én million børn og unge i en urolig verden

9.10.2026 07:30:00 CEST | PlanBørnefonden | Pressemeddelelse

Del

PlanBørnefonden har i 2025/26 nået flere end én million børn og unge med blandt andet uddannelse, jobmuligheder, rent vand, klimatilpasning og akut humanitær bistand i en verden præget af kriser og usikkerhed.

Den globale udviklingsbistand faldt med 23 procent fra 2024 til 2025, mens den humanitære bistand faldt med 35,8 procent. Samtidig fortsætter krige og langvarige kriser i blandt andet Mellemøsten, Sudan, Sahel og Ukraine.

På trods af den udvikling har PlanBørnefonden i det seneste år nået mere end én million børn, unge og voksne. Organisationen havde en indtægt på 437 mio. kr., en formålsprocent på 94 procent og har samtidig øget sin programportefølje fra 1,3 til 1,5 mia. kr.

Charlotte Møller-Andersen, bestyrelsesformand i PlanBørnefonden:

”Det er et stærkt resultat i et år, hvor rammerne for internationalt udviklingsarbejde er blevet vanskeligere. Vi står på et solidt økonomisk fundament og har samtidig sikret, at en meget stor del af vores midler går direkte til vores arbejde for børn og unge. Det havde ikke været muligt uden vores loyale sponsorer, donorer og samarbejdspartnere, som fortjener en stor tak”, siger Charlotte Møller-Andersen.

Et af de centrale resultater handler om uddannelse, kompetencer og job til unge. 95.000 unge i Afrika, Mellemøsten og Ukraine er blevet jobparate med støtte fra danske sponsorer, Udenrigsministeriet, Novo Nordisk Fonden, Grundfos Fonden og flere andre. Siden 2022 har Dansk-Arabisk Partnerskabsprogram alene fået flere end 18.500 unge i Jordan, Egypten, Marokko og Tunesien kommet i job eller driver egen virksomhed.

Dorthe Petersen, CEO i PlanBørnefonden

”Vi lever i en verden, hvor der langt fra er penge nok til at møde behovene. Vi skal turde tage risici, finde nye partnerskaber og investere i unge. Når vi lykkes med at skabe jobs og muligheder for unge, bygger vi ikke bare bedre liv for den enkelte – vi skaber fundamentet for stabilitet og udvikling i de lande, vi arbejder i,” siger Dorthe Petersen.

Læs PlanBørnefondens årsrapport her: https://planbornefonden.dk/om-os/fakta-og-dokumenter/aarsrapporter

Om PlanBørnefonden

PlanBørnefonden er en af Danmarks største udviklings- og nødhjælpsorganisationer. Organisationen arbejder i over 80 lande for at skabe bedre muligheder for børn og unge i verdens fattigste områder gennem uddannelse, jobs og beskyttelse af børn og unges rettigheder. 

Kontakter

Links

Følg pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra PlanBørnefonden

Ny fase af stort uddannelsesprogram i Østafrika: 360 millioner kroner fra LEGO Fonden skal styrke læring og trivsel for millioner af børn i humanitære kriser29.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Et nyt kapitel i det globale uddannelsesprogram PlayMatters er nu på vej. Med en samlet bevilling fra LEGO Fonden på 52 millioner USD (ca. 360 mio. DKK), hvoraf PlanBørnefonden forvalter 15,4 millioner USD (ca. 99 mio. DKK), går programmet ind i sin tredje fase med ambitionen om at nå millioner af børn i nogle af verdens mest skrøbelige kontekster.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye