Kræftens Bekæmpelse

Grønlands første rådgivningshus for kræftpatienter åbnet i Nuuk

9.10.2026 19:40:45 CEST | Kræftens Bekæmpelse | Pressemeddelelse

Del

Huset i Nuuk skal give kræftpatienter og pårørende i hele Grønland støtte, rådgivning og fællesskab.

Kræftpatienternes Hus i Nuuk
Kræftpatienternes Hus i Nuuk Angu Motzfeldt

Med taler, musik og rundvisning blev Kræftpatienternes Hus i Nuuk i dag indviet ved en festlig åbning, hvor blandt andre Grønlands Naalakkersuisoq for Sundhed og Personer med Handicap, Anna Wangenheim, deltog.

Kræftpatienternes Hus er det første af sin slags i Grønland og ligger tæt på Dronning Ingrids Hospital, hvor kræftbehandlingen i Grønland finder sted. I huset kan mennesker berørt af kræft få gratis rådgivning og viden og møde andre, der står i en lignende situation.

- Det er en stor dag for grønlandske kræftpatienter og pårørende. Med det nye hus tager vi et vigtigt skridt mod mere tryghed og bedre hjælp til mennesker berørt af kræft, siger Inger Eriksen, formand for den grønlandske kræftforening Neriuffiit Kattuffiat. 

Støtte fra A.P. Møller Fonden

Den grønlandske kræftforening Neriuffiit Kattuffiat og Kræftens Bekæmpelse har samarbejdet tæt om projektet. Huset er inspireret af Kræftens Bekæmpelses kræftrådgivninger i Danmark, men udviklet til grønlandske forhold og behov. 

- Det er stærkt at se Kræftpatienternes Hus stå færdigt i dag. Huset er blevet til med vores grønlandske søsterforening som en af de helt centrale drivkræfter og er et fantastisk eksempel på, hvor meget vi kan udrette sammen - til gavn for mennesker berørt af kræft i Grønland, siger Jesper Fisker, adm. direktør i Kræftens Bekæmpelse. 

Huset er bygget med støtte fra A.P. Møller Fonden, der har doneret 10 mio. kr. Kræftens Bekæmpelse har bidraget med 10 mio. kr. fra midler indsamlet gennem Knæk Cancer, mens Neriuffiit Kattuffiat har bidraget med 8 mio. kr. fra sin landsindsamling. Også Grønlands Selvstyre og den nordatlantiske pulje fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet har været med til at finansiere huset. 

Et hus for hele Grønland 
Kræftpatienternes Hus er ikke kun et fysisk tilbud i Nuuk. Gennem digitale rådgivningstilbud skal huset også kunne nå mennesker, der bor i bygder og yderdistrikter. 

- Mit håb er, at huset bliver et sted, hvor mennesker berørt af kræft kan finde både fællesskab og håb - og at hjælpen kan nå ud i hele Grønland, uanset hvor man bor, siger Helen Bernt Andersen, formand for Kræftens Bekæmpelse. 

Bare i år får omkring 250 mennesker i Grønland konstateret kræft. Risikoen for at få kræft er ikke væsentligt højere end i de øvrige nordiske lande. Til gengæld er risikoen for at dø af kræft større i Grønland end i noget andet nordisk land, viser de nyeste tal fra databasen NORDCAN.

Fakta om Kræftpatienternes Hus

  • Kræftpatienternes Hus ligger i Nuuk tæt på Dronning Ingrids Hospital, hvor kræftbehandling i Grønland tilbydes
  • Huset er Grønlands første samlede rådgivningshus for kræftpatienter og pårørende
  • Kræftpatienter og pårørende kan få gratis rådgivning og viden om kræft og møde andre, der står i en lignende situation
  • Huset tilbyder både fysisk og digital rådgivning, så tilbuddene også kan nå mennesker, der bor uden for Nuuk
  • Kræftpatienternes Hus er etableret i et samarbejde mellem Neriuffik Kattuffiat og Kræftens Bekæmpelse
  • Huset rummer også Neriuffik Kattuffiats hovedsæde samt lokalforeningen i Nuuk
  • Opførelsen er støttet af A.P. Møller Fonden, Knæk Cancer, Neriuffik Kattuffiats landsindsamling, Grønlands Selvstyre og den nordatlantiske pulje fra Indenrigs- og Sundhedsministeriet

Kontakter

Billeder

Kræftpatienternes Hus i Nuuk
Kræftpatienternes Hus i Nuuk
Angu Motzfeldt
Download
Fra venstre Inger Eriksen, Anna Wangenheim og Jesper Fisker
Fra venstre Inger Eriksen, Anna Wangenheim og Jesper Fisker
Angu Motzfeldt
Download
Inger Eriksen
Inger Eriksen
Angu Motzfeldt
Download
Anna Wangenheim
Anna Wangenheim
Angu Motzfeldt
Download
Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker
Helen Bernt Andersen og Jesper Fisker
Angu Motzfeldt
Download

Links

Om Kræftens Bekæmpelse

Kræftens Bekæmpelse er Danmarks største sygdomsbekæmpende forening. Vi arbejder med forskning i kræft, forebyggelse og støtte til patienter og pårørende. Vores mål er, at færre får kræft, at flere overlever kræft - og at flere får et bedre liv med og efter kræft.

Besøg os på Cancer.dk.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye