A Good Year vender hjem med deres største headliner til dato i Pumpehuset
7.10.2026 10:00:00 CEST | Luger | Pressemeddelelse
A Good Year
Pumpehuset
Lørdag den 13. februar 2027

Ovenpå et efterår med succesfulde turnéer i både Europa og UK, samt en forestående tour i USA, vender A Good Year hjem til Danmark med deres største headlinerkoncert til dato. I Pumpehuset folder A Good Year deres collage-agtige liveformat helt ud, med performative sekvenser, uventede gæster og et udtryk, der lader det akustiske, det elektroniske og det filmiske smelte sammen.
Der findes musik, man lytter til, og så findes der musik, som skaber nye verdener, man træder ind i. Når A Good Year indtager Pumpehuset, er det med mere end en koncert. Albert Hildebrand og Tobias Laust bygger et iscenesat univers af lyd, lys, røg og levende billeder, hvor musikken får lov at sætte scenen for noget fysisk. Mystiske skikkelser, natur og digitale universer mødes i dramatiske, visuelle tableauer, og koncerten udvikler sig som en collage, hvor hvert element åbner et nyt rum.
A Good Year er Albert Hildebrand og Tobias Lausts eksperimenterende møde mellem musik og video. Deres lyd bevæger sig mellem liveoptagelser, pitchede vokaler og akustiske guitarer, der vækker minder og længsel efter noget, der både føles velkendt og svært at sætte ord på. Det akustiske og elektroniske mødes i et legende, uforudsigeligt univers, hvor sangene aldrig står alene.
Siden debutværket Sofina, duoens første samlede værk af lyd og film, som blev udtaget til den officielle selektion på CPH:DOX i 2024, har A Good Year arbejdet i krydsfeltet mellem lyd, billede og performance. I foråret udgav de albummet Play, hvor gæster som MØ, Horse Vision og Quiet Light er features.
I sommeren 2026 spillede A Good Year på Roskilde Festival, og i efteråret tog de Play med ud i verden. I Pumpehuset får publikum nu A Good Year i deres fulde format: en aften, der både skal høres, ses og mærkes.
Billetsalget starter den 8. oktober kl. 10 via Luger.dk og pumpehuset.dk.
Kontakter
Line GommesenLuger Denmark
line@luger.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra Luger
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Luger
Sofia Camara vender tilbage til Danmark og indtager Pumpehuset med sit filmiske popunivers2.10.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og Pumpehuset præsenterer Sofia Camara Pumpehuset Mandag den 15. februar 2027
Saul Williams indtager Studie 2 med nyt album og grænsesøgende liveunivers9.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og DR Koncerthuset præsenterer Saul Williams DR Koncerthuset Studie 2, København Tirsdag den 26. marts 2027
Soul-sensationen Jalen Ngonda annoncerer headline-tour i 2026 med stop i Amager Bio 16. oktober6.7.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og Amager Bio præsenterer Jalen Ngonda Fredag 16. oktober 2026 Amager Bio
Drum & bass-pioneren Sub Focus vender tilbage til Danmark med eksklusivt natshow i Poolen24.6.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger præsenterer Sub Focus Poolen Lørdag den 21. november 2026
Naomi Sharon vender tilbage til København efter udsolgt VEGA-koncert9.6.2026 19:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Luger og DR Koncerthuset præsenterer Naomi Sharon DR Koncerthuset, Studie 2 Onsdag den 28. oktober 2026
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum